
Da min store søn blev 6 år, så ville han gerne have en fodbold kage til drengefødselsdagsfesten. Mit energiniveau var dog i minus, og jeg havde ikke meget tid, for få uger før fødselsdagsfesten, havde vi udvidet familien med lillebror Alex.
Men så måtte jeg være kreativ, for kageønsker fra min store søn, vil jeg gøre meget for at opfylde. Jeg fandt derfor på, at bage denne fodboldkage. Hvis du spørger mig, så ligner bunden af sådan en grøn kage da meget godt grønsværen på en fodboldbane.