tirsdag den 26. februar 2013

Kardemommekage

En dejlig, blød sukkerbrødskage med kardemomme og sød glasur på toppen.



Min søn og jeg bagte denne dejlige kardemommekage igår eftermiddags. Den skulle med på besøg hos min lillesøster om aften. Den fik rosende ord af hendes veninder, og jeg var også selv meget tilfreds med smagen.

Hvis jeg er i tidsnød, når jeg skal bage, så er det tit, at jeg bager en sukkerbrødskage, for den bliver altid god, og så kan den varieres i det uendelige. Hvis du selv vil prøve, så undlad kardemomme, marmelade og eventuelt glasuren, for så har du grundingredienserne til en sukkerbrødskage, hvor du kan tilføje din egen krydderismag eller frugt, marcipan, chokolade, tørret frugt, kokos osv. osv.

mandag den 25. februar 2013

Rugbrød med sirup og tørret frugt

Et saftigt og sødt rugbrød med en sej skorpe og dejligt sødt, tørret frugt
.

Dette brød er fantastisk til picnickurven eller som en god eftermiddagssnack på en søndag efter en god lang gåtur i skoven. Du kan spise brødet med smør, ost og pålæg, men det gør det faktisk også rigtig godt alene uden noget på.

fredag den 22. februar 2013

BLØDT formfranskbrød

Et franskbrød som er utroligt blødt og fyldigt - perfekt til morgenbordet og sandwich.

Min kæreste var ikke hjemme, da jeg bagte dette formfranskbrød, så da han morgen efter ville skære en skive af brødet, var han ikke forberedt på, hvor blødt det er. "Årh ja, hvor er det her brød blødt" udbrød han, og lagde en skive på brødristeren. Han er meget glad for ristet brød, og der gør brødet det også godt - selv om det altså fortsat er ufatteligt blødt på 2. dagen, og slet ikke behøver at ristes.

Brunkagemuffins med citron, tyttebær og hasselnød

En blød muffin med krydderi og frisk smag af citron, tyttebær og dejlig hasselnød. En smag af jul.

Da jeg så, at jeg havde noget tyttebærmarmelade tilbage i køleskabet, fik jeg ideen til at bage disse brunkagemuffins. På den måde fik jeg også brugt det sidste brunkagekrydderi fra jul. Resultatet var nogle fantastisk bløde, kryddermuffins med skøn smag af citron, hasselnød og tyttebærene giver dem også et fantastisk twist af noget både surt og sødt. Simpelthen skønt - det smager af jul, meeeennn den varer vel også helt til påske.

onsdag den 20. februar 2013

Verdens bedste gulerodskage

Verdens bedste gulerodskage er fyldig, sød og naturligvis med en ordentlig cremet glasur på toppen.


Da jeg en dag sagde til mine kollegaer, at de gerne måtte komme med ønsker til kager, som jeg skulle bage, svarede min kollega, Kenneth, at han gerne ville have gulerodskage. Der findes utrolig mange opskrifter på gulerodskage, men dette er efter min egen mening en af de allerbedste. Kenneths komentar til kagen var "den må du gerne bage igen en anden gang".

Så her er opskriften på en kage, som er fuld af gulerødder, krydderier og smager simpelthen fantastisk.

mandag den 18. februar 2013

Charlotte Russe

Charlotte Russe er en utrolig flot kage med et dejligt cremefyldt indre.

Min kollega, Charlotte, har fødselsdag i dag, så jeg udnyttede muligheden for, at tilberede en Charlotte Russe til hende. Opskriften har fået 3 stjerner i "Den store Dessertbog", hvilket er den sværeste grad, og jeg vil indrømme, at kagen var en udfordring.

Cremen kræver fuld opmærksomhed, det er svært at placerer ladyfingers'erne (hvordan siges det i flertal) og så skal cremen hverken være for tyk eller for tynd, når den hældes i formen. Når alt det så er sagt, så vil jeg også sige, at det er helt 100 % sikkert en kage, som jeg vil tilberede igen en anden gang. Og det er på trods af, at jeg faktisk ventede for længe med at hælde cremen i formen, så den var lige lidt for tyk - men det har ikke afskrækket mig. Kagen ser så utrolig indbydende ud, og er du til cremefyld, så har du med denne opskrift fundet en sand cremebombe.

mandag den 11. februar 2013

Bedstefars skæg


Bedstefars skæg er en flot og lækker kage med marmelade og marengs på toppen - og alt efter dit valg af marmelade gør du den sødere eller mere frisk i smagen.


Når jeg tænker på Bedstefars skæg, så tænker jeg på min barndom, og kage om fredagen i skolen til klassenstime. Og faktisk gør kagen det også rigtig godt som en klassens-time-kage (KTK), for hvis du bager dobbelt potion, så har du til en stor bradepande. Desuden er kagen let at tilberede sammen med børn - min søn på 3½ var med til det.

Kagen kan naturligvis også bages til andet end klassenstime, og også selv om du ikke laver skæg, har en bedstefar eller er en bedstefar med skæg :-)

lørdag den 9. februar 2013

Fastelavnsboller

Vandbakkelser gør det fantastisk som fastelavnsboller. De er så utrolig bløde og luftige, og så smager de himmelsk med en dejlig luftig creme.

I morgen er det fastelavn, og vi skal slå katten af tønden med venner og familie. Jeg har øvet mig, og bagt vandbakkelser før den store dag, så det ikke er helt nyt for mig i morgen. Det er nemlig første gang, at jeg prøver at bage vandbakkelser. Det faktisk ikke så svært, så spring bare ud i det, hvis du også er nybegynder.

onsdag den 6. februar 2013

Mazarinkage med mandelessens


En mazarinkage bagt helt uden marcipan. Smagen er som den købte version men meget mere frisk, og så er den lige tilpas svampet. (En billigere løsning end den bagt på ren rå marcipan).

Mine kollegaer leger testpanel på mazarinkager for tiden, og turen var i dag kommet til denne variant udelukkende bagt på mandelessens. Det er super sjovt, at høre alle kommentarerne til kagen, og jeg er glad for, at de vil lege med og give god konstruktiv kritik. Denne mazarinkage fik bemærkningen "den smager, som dem man kan købe - bare bedre".

I forhold til mazarinkagen bagt på ren rå marcipan (se opskriften den 24.01.13) fik denne mazarinkage flere point på konsistensen, men den lå lavt på smagen af marcipan. På karakterskalaen 1-5, hvor 5 er bedst, fik denne mazarinkage 3,5 point, og ligger altså kun små 0,2 point efter mazarinkagen bagt på ren rå marcipan.

Konklusionen må være, at hvis du søger en kage, som smager mere af marcipan, så skal du ikke bage denne variant. Hvis du derimod ønsker en mazarinkage med god konsistens, så er det altså denne du skal ud i. Desuden viser det sig, at de fleste foretrækker, at kagen pyntes med sukkervioler.

søndag den 3. februar 2013

Klassisk gammeldags fastelavnsboller

En klassisk gammeldags fastelavnsbolle er for mig en dejlig blød bolle med vaniliecreme og glasur på toppen.

Nu er det jo snart fastelavn, og jeg har aldrig prøvet at bage fastelavnsboller før, så det skal naturligvis prøves. Der er så  mange varianter, men jeg besluttede, at forsøge mig med den gammeldags klassiske fastelavnsbolle.

Jeg blev så glædeligt positivt overrasket, da jeg tog den første bid. Bollen ser meget indbydende ud med den flotte glasur på toppen, og indeni er det også flot med cremes hemmelige hule. Bollen smager bare så skønt, og så er den super blød. Der er helt sikkert en god grund til, at dette er en klassiker.

Myslibrød med græsk yoghurt

Et brød bagt på bagepulver og natron, så det er super hurtigt at bage, og så er det fyldt med en masse godt så som solsikkekerner, havregryn, nødder, tørret frugt og meget mere - og så smager det fantastisk.

I morges skulle jeg mødes med mødregruppen - vi ses stadig, selv om børnene næste gang bliver 4. Jeg ville gerne have noget brød med, men fordi vi skulle meget tidligt af sted, så skulle det være et brød, som ikke skulle bruge hævetid. Jeg overvejede et koldthævet brød, men det blev i stedet til dette Myslibrød, og alle sagde, at det smagte dejligt.

Jeg sparede også tid ved, at jeg aften før hakkede og blandede alle de tørre ingredienser. Næste  morgen skulle jeg bare røre dem sammen med de våde ingredienser, og vupti i ovnen.

lørdag den 2. februar 2013

Brownie muffins - og hvis du vil, med skumfiduser

En fyldig brownie muffin med sprød overflade og et tungt (klæg) chokoladefyldt indre.

Da jeg i et dameblad læste om en brownie med marshmellows, besluttede jeg mig straks for at prøve det. I stedet for en kagebrownie valgte jeg at bage brownie muffins, og nogle bagte jeg med skumfiduser og nogle uden.

Dem uden skumfiduser smagte lige præcis som en ægte brownie skal smage (meget af chokolade og tungt), hvor dem med skumfiduser havde en lidt mere klæg konsistens, der hvor skumfidusen var midt i kagen, og hvis en skumfidus lå på toppen, blev den meget sprød og sej. Begge typer er absolut en gentagelse værdig.

Mullehusets forslag til bagværk lige nu

Mullehusets forslag til bagværk lige nu
MEGET LET OPSKRIFT PÅ JORDBÆRKAGE - klik på billedet for at se opskriften

Populære opskrifter seneste 7 dage