Kanel cupcakes med vanilje cream cheese frosting
Min søn spurgte en dag, om vi skulle bage muffins. Sikke et dejligt initiativ - men det var nu svært, at blive enige om hvilken slags muffins. Og egentlig ville han allerhelst have cupcakes, for han er vild med frosting.
Så fandt jeg et blad frem af gemmerne. Det hedder Cupcake Heaven og er fra efteråret/vinteren 2012. Her er der masser af opskrifter på cupcakes og inspiration til pynt af cupcakes. Vi bladrede frem og tilbage, og Philip valgte til sidst disse kanel cupcakes. Det er de bedste kanel cupcakes, vi har bagt til dato. Punktum!
Jeg havde ikke lige fondant til at pynte et snelandskab som i bladet, men Philip var nu også meget tilfreds med, at der kom snemænd på. - Kagerne kan selvfølgelig sagens pynte med frosting alene.