mandag den 25. november 2013

Gaffelsmåkager

Fine, lette og luftige gaffelsmåkager.

Sidste vinter bagte jeg nogle gaffelsmåkager, som jeg ikke synes lykkedes helt rigtigt. Lige siden har jeg haft lyst til at finden en ny god opskrift.

I Den Blaa Bagebog fandt jeg denne opskrift på gaffelsmåkager bagt på kartoffelmel. De blev utrolig luftige, og så smager de simpelthen fint.

Opskriften er utrolig simpel, og det tager ikke særlig lang til at tilberede småkagerne.

onsdag den 20. november 2013

Let citronfromage

En let opskrift på en luftig og dejlig syrlig citronfromage. 

Citronfromage er for mig forbundet med en vinter-dessert, og ved særlige lejligheder fik vi det til dessert, da jeg var barn.

Det er første gang, at jeg prøver at tilberede citronfromage, og det overraskede mig, hvor let det egentlig er. Dette er dog også en meget let opskrift - men smagen er helt i orden, dejlig luftig og syrlig.

tirsdag den 19. november 2013

Gode æbleskiver

Dejlige gode æbleskiver bagt på kærnemælk.

Det er bare så hyggeligt, at bage æbleskiver - det er julemånedens pandekager. Og så smager de jo dejligt med flormelis og marmelade - og skal det være rigtig godt, så serveres der varm gløgg til.

Jeg spurgte min mor, hvorfor hjemmebagte æbleskiver ikke holder sig så runde, som de købte. De købte er jo helt runde og også sån' lidt sprøde i kanten. "De er jo fabriksfremstillede"! svarede hun - indlysende. Og så simpelt er det jo nok, for hjemmebagte æbleskiver er bare ikke at sammenligne med de købte (som jo også sagens kan gå). De hjemmebagte er mere saftige og bløde. Jeg vil til enhver tid vælge nogle "hjemmestrikkede" (som min far kalder det), og hvis du også er til det, så får du her en rigtig god æbleskriveopskrift med kærnemælk.


mandag den 18. november 2013

Traditionel engelsk julekage

En rommættet kage med tørret bær, nødder og krydderier pyntet med marcipan og royal icing.

Endelig... efter flere uges venten, og jævnlig fodring med rom, var det tid til pynte og at smage julekagen. Og efter at have smagt den, forstår jeg bedre, hvorfor nogen gider ventetiden. Kagen hører til en af de allerbedste kager, jeg nogensinde har smagt. 

Det er en tung kage, nærmeste konfektagtig. Den har flere skønne smagsnuancer. Flere steder har jeg læst, at det er synd, at pynte kagen med marcipan og royal icing, men jeg synes det satte prikken over i'et. Det er absolut ikke sidste gang, at jeg bager julekage.

søndag den 17. november 2013

Chokolade cupcakes

Chokolade cupcakes med chokoladestykker og ultimate chocolate frosting

Min lille søn spørger meget tit, om vi skal bage. Han synes, det er så hyggeligt, at være med i køkkenet. Når han er med, så står den tit på cupcakes og muffins, for det er let at tilberede og tager ikke lang tid.

Disse chokolade cupcakes kan selvfølgelig også bages som muffins - det vil sige uden frosting på toppen - og du kan også undlade chokoladestykkerne.

Citron-sandkage med kandiseret citron

Citron-sandkage pyntet med kandiserede citronskiver

Da jeg blev inviteret på aftensmad hos min lillesøster, så fik jeg den ide, at tage denne citron-sandskage med til min svoger, for han er vild med syrlige kager - især citronmåne.

Og det er utroligt, at så simpel en kage, kan smage så godt. Det er en blød og tæt sandkage (ikke klæg), og citronerne tilføjer lige præcis det helt rette pift.

Synes du, at det er for mormor-agtigt, at bage den i en franskbrødsform, så kan du selvfølgelig vælge en anden form.

fredag den 15. november 2013

Lynet McQueen kage

En chokoladekage med chokoladestykker og ultimate chocolate frosting beklædt med fondant.

Denne kage bagte jeg til min venindes søns fødselsdag. Han er vild med Lynet McQueen - lige som min egen søn og mange andre drenge. Jeg hyggede mig meget med både at bage kagen, og især med at pynte den med fondant.

Jeg beskriver brugen af fondant meget nøjagtig, så er du nybegynder med at pynte kager med fondant, kan du måske hente lidt inspiration.


torsdag den 14. november 2013

Klassiske havregrynskugler

Havregrynskugler er fantastiske at lave sammen med børn. 

Havregrynskugler kan vel egentlig spises året rundt, men her hjemme hos os er det især forbundet med julen.

Min kæreste er meget glad for havregrynskugler, og han havde prøvet flere opskrifter, før han til sidst selv fandt på denne opskrift. De er de bedste efter hans mening - og min søns. Måske du vil give ham ret, eller har forslag til en anden opskriftsvariant, som også er lækker?

tirsdag den 12. november 2013

Bedstefars skæg

En dejlig saftig sukkerbrødskage med et tyndt lag marmelade efter eget valg og marengs på toppen.

Jeg har tidligere bagt en udmærket Bedstefars skæg kage. Men jeg synes, at kagen var lidt for tør, og levede ikke helt op til mine forventninger. Så da jeg tirsdag skulle have kage med på arbejdet, var det en oplagt mulighed for at bage min egen version af Bedstefars skæg. Den blev mere saftig, og kan klart

Til min store overraskelse, så kendte nogle af mine kollegaer ikke Bedstefars skæg, og havde ikke smagt den tidligere. Hvordan det kan lade sig gøre, er mig en gåde - for i mit lille bageunivers, er Bedstefars skæg en vaskeægte klassiker.

lørdag den 9. november 2013

Honning småkager

Fine honning småkager pyntet med glasur.

Jeg er allerede i julehumør, og har lyst til at bage massevis af småkager og julekager. Så min søn og jeg hyggede os med at bage disse honning småkager i dag. Philip synes, at det var allermest hyggeligt, at pynte dem med glasur - og selvfølgelig at spise dem.

Hvis ikke alle småkagerne bliver spist, så kan du glæde en god veninde med en dåse hjemmelavede småkager, eller du stikke hul i kagerne, sætte en snor i dem og bruge dem til julepynt.

mandag den 4. november 2013

Traditionel engelsk julekage

En rommættet kage med tørret bær, nødder og krydderier pyntet med marcipan og royal icing.

Sidste jul ville jeg gerne bage en traditionel engelsk julekage, men desværre kom jeg for sent på ideen. Kagen skal nemlig stå i flere uger og fodres jævnligt med rom, for at blive rigtig rigtig god. 

I år er jeg i god tid, og min julekage er nu omkring 5 uger. Den skal snart pyntes og spises, men jeg opretter opskriften nu, så du også kan nå at bage din egen julekage til december. Når jeg pynter kagen, så opdaterer jeg indlægget, så du kan følge med i den sidste del. Jeg (og min far) er meget spændt på resultatet. 

søndag den 3. november 2013

En let pærekage

En hurtig-bagt pærekage med et strejf af kardemomme

Der lå nogle pære i mit køleskab og så lidt kedelige ud, så jeg besluttede mig for, at bage en pærekage. Men jeg var barnepige for min lille niece, så det skulle gå hurtigt, og være imens hun sov til middag. Det resulterede i denne pærekage, som smagte smadder dejlig.

Kagen kan også bages med æbler.

lørdag den 2. november 2013

Frisk citronlagkage med blåbærmousse



En luftig og frisk lagkage med citron- og blåbærmousse. 

I weekenden havde jeg lovet at bage en lagkage til en fødselsdagsfest. Jeg havde en god plan for lagkagen og dens indhold, men da den chokoladecreme som jeg havde kogt, ikke var blevet god, så måtte jeg hurtigt finde på en anden løsning. Det blev til denne friske lagkage, bestående af citronbunde med citron- og blåbærmousse.

fredag den 1. november 2013

Frisk og sød lagkage med blåbær- og jordbærmousse


Lagkage med chokoladebunde, blåbær- og jordbærmousse og friske bær. 

Denne lagkage er med chokoladebunde, og fyldt med blåbær- og jordbærmousse plus friske blåbær og jordbær. På toppen er den pyntet med marcipan, finthakket mørk chokolade og flødeskum.

De friske bær løfter lagkagen, og mousserne passer super godt til chokoladebundene. Jeg er især vild med blåbærmoussen. Hvis du ikke vil have marcipanen på toppen, så kan du selvfølgelig give den en gang chokoladeglasur.

Mullehusets forslag til bagværk lige nu

Mullehusets forslag til bagværk lige nu
MEGET LET OPSKRIFT PÅ JORDBÆRKAGE - klik på billedet for at se opskriften

Populære opskrifter seneste 7 dage