torsdag den 11. juni 2015

2 opskrifter på krydderkage

En krydderkage kan vel spises året rundt.

Min far er meget glad for krydderkage. Jeg har bagt adskillige til ham, og her får du 2 opskrifter.

Den ene er en gammel opskrift fra Den Blaa Bagebog tilføjet lidt ekstra drys af diverse krydderier, og den anden er en ganske almindelig sukkerbrødskage med krydderier. Begge er dejlige kager, som smager af farmor-hygge. Hvis du har et krydderi, som du er særligt glad for f.eks. garam masala, så kan du sagens give dejen en teskefuld. Kun fantasien sætter grænser for valg af krydderi.
Opskrift 1 - fra Den Blaa Bagebog med "mullifikationer"

Det skal du bruge til en kage: 
125 g smør/margarine
100 g brun farin 
275 g hvedemel
3 tsk bagepulver 
½ tsk ingefær, stødt
½ tsk kardemomme, stødt 
2 tsk kanel, stødt 
75 g flormelis 
1½ dl mælk 

Bages i smurt springform (20-22 cm) eller franskbrødsform (1½ liter). 

Sådan gør du: 
Tænd ovnen på 180 grader almindelig under/over-varme. 
Rør smørret blødt - eller lun det lidt i mikroovnen eller over et varmt vandbad.
Pisk puddersukker i smørret til det er lyst.
Pisk et æg i ad gangen. 
I en anden skål blander du hvedemel, bagepulver, krydderier og flormelis. 
Rør det i dejen med en grydeske, og rør til sidst mælken i. 
Smør din springform og hæld dejen i. Glat den jævnt ud. 
Bag kagen i 35 minutter ved 180 grader. 
Stik i kagen for at se om den er færdigbagt. Hvis der hænger dej ved, så skal den have længere tid. 
Lad kagen køle af i formen. 

Kagen kan med fordel skæres igennem, og smørres med vaniljefrosting eller creme cheese frosting i midt og på toppen. 

Kagen kan holde sig i flere dage i en lukket beholder. Den kan stå både på køl (den skal på køl, hvis du giver den frosting) og ved stuetemperatur. Den bliver lidt mere tung og tør som dagene går, men så kan den ristes og spises med smør - hvis du altså ikke har givet den frosting i/på. 





Opskrift 2 - Sukkerbrødskage med krydderier 

Det skal du bruge til en kage: 
50 g smør
3 æg
2½ dl sukker
1 tsk vaniliesukker
1 dl mælk
3½ dl hvedemel
2 tsk bagepulver
1 knsp salt
1 spsk stødt kardemomme
½ tsk ingefær, stødt
½ tsk kardemomme, stødt
2 tsk kanel, stødt
Smør og rasp til bageformen

Bages i en springform på 25 cm eller lignende fad.

Sådan gør du: 
Tænd ovnen på 175 grader.
Smelt smørret i en gryde.
Imens smørret smelter, pisker du æg, sukker og vaniliesukker lyst og luftigt (pisk længe).
Hæld mælken i det smeltet smør og hæld det i sukkerblandingen.
I en anden skål blander du hvedemel, bagepulver, salt og krydderierne sammen.
Sigt melblandingen i dejen, og rør meget forsigtigt dejen sammen. Rør ikke for længe eller for voldsomt.
Smør din bageform og drys den med rasp.

Hæld dejen i formen, og bag kagen i ovnen i 30-35 minutter.
Stik i kagen for at se om den er bagt tilstrækkeligt. Hvis der hænger dej ved, så skal kagen bages længere tid.

Du kan servere kagen med glasur, og så skal du bruge:
150 g flormelis
1 tsk smør
Lidt kogende vand

Hæld flormelis og smør i en skål, og hæld nogle spiseskefulde kogende vand i ad gangen og rør glasuren sammen til den har fået rette konsistens.

Kagen smager allerbedst samme dag som den er bagt, men kan sagens holde sig i flere dage. Så kan du f.eks. spise den med smør eller smørost naturel på.




1 kommentar:

Tine Kold Gundersen sagde ...

I din første opskrift på krydderkage står det "pisk æggene i et af gangen" men der står ingen æg på ingredienslisten.

Mullehusets forslag til bagværk lige nu

Mullehusets forslag til bagværk lige nu
MEGET LET OPSKRIFT PÅ JORDBÆRKAGE - klik på billedet for at se opskriften

Populære opskrifter seneste 7 dage