I min søns børnehave var der indsamling til Børns Vilkår. Det foregik på den måde, at forældre frivilligt tilbyder at bage kage, som sælges, og indtægterne går til organisationen.
Jeg meldte mig (naturligvis), og bagte til lejligheden brownies. Kagerne piftede jeg op med flag og marshmallows. Det synes min søn var et stort hit.
Ideen kan naturligvis også bruges til andre kager f.eks. en almindelig chokoladekage. Men her kan du i hvert fald se opskriften på den brownie, som jeg bagte: http://mullehuset.blogspot.dk/2013/05/den-allerbedste-brownie-pa-kakaopulver.html
Det skal du bruge til 24 stykker kage:
12 trægrillspyd
Farvet eller mønstret tape
1 saks
12 marshmallows
Sådan gør du:
Flagene lavede jeg af 12 trægrillspyd, som jeg klippede/knækkede over på midten.
På hvert spyd satte jeg et stykke mønstret tape, og hvert flag fik klippet et trekantet hak for enden.
Så satte jeg en stor hvid marshmallow på hvert spyd, og satte spydene i de afkølede kager.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar