En let opskrift på en bagt banan cheesecake med karamelsauce.
Her opskriften på en bagt banan cheesecake, som er let at tilberede. Der er en del ventetid på afkøling af kagen og karamelsaucen, men det er ventetiden værd - og du kan med fordel bage kagen dagen før, at den skal serveres.
Det er en tung og cremet kage med lækker knasende bund. Karamelsaucen er prikken over i'et, og smager skøn til bananerne.
Tilberedningstid:
40 minutters tilberedningstid og ca. 1 times bagning, tid til afkøling (5 timer eller til næste dag), og ca. 15 minutter på karamelsaucen (som også skal afkøles).
Det skal du bruge til 1 kage bagt i en springform på 25-27 cm.
Bunden
125 g smør
250 g digestive kiks
1 tsk stødt kanel
Fyld
600 g flødeost naturel
100 g sukker
4 æg
3 mellemstore bananer (300 g banan uden skræl)
1/4 dl citronsaft
Karamelsauce
100 g smør
125 g lys sirup
30 g brun farin
30 g sukker
Pynt
2 bananer og lidt citronsaft
Sådan gør du:
Bunden
Tænd ovnen på 180 grader almindelig under-over-varme.
Smelt smørret i en gryde på komfuret, og knus kiksene imens.
Kiksene kan du f.eks. knuse fint, ved at lægge dem i en frostpose. Tryg luften ud af posen, og bind en løs knude på posen eller sæt en klemme på. Læg posen på en skærebræt og rul din kagerulle over indtil alle kiksene er fint knus.
Rør de knuste kiks i det smeltede smør, tilføj 1 tsk stødt kanel.
Hæld kikseblandingen i din springform, og tryk den jævnt ud.
Bag bunden i 10 minutter, lad den stå på bordet, imens du tilbereder fyldet.
Fyld
Hæld flødeost og sukker i en skål og pisk det indtil det er helt cremet.
Pisk et æg i ad gangen.
Mos bananerne grundigt med en gaffel, og pisk mosen i fyldet.
Pisk citronsaften i.
Hæld fyldet over den bagte kiksebund i springformen, og bag kagen videre ved de 180 grader i 1 time.
Kagen er færdigbagt, når fyldet virker fast, men det må stadig gerne være lidt blødt i det - ellers bliver den for tør.
Kig til kagen imens den bages, og bliver toppen for mørk, så læg lidt sølvpapir over.
Når kagen er færdigbagt og let afkølet, så skal den på køl i omkring 5 timers tid og meget gerne til næste dag. Den skal serveres kold.
Karamelsauce
Hæld alle ingredienserne i en gryde, og ved middel varme rører du i fyldet til det er helt sammensmeltet.
Hæld fyldet i en lille kande eller på glas, og lad det stå på køl til det skal bruges.
Servering
Tag karamelsaucen ud af køleskabet i god tid, den skal serveres ved stuetemperatur, for ellers er den for tyk.
Tag ringen af din springform - skær eventuelt langs kanten, hvis kagen sidder fast på siderne.
Sæt kagen på et serveringsfad (springformens bund er stadig på).
Skær 2 bananer i skiver, og vend den forsigtigt i lidt citronsaft (ellers bliver de brune), læg skiverne i et mønster oven på kagen
Brug lidt af karamelsaucen til at hælde en mønster f.eks. en spiral over bananerne.
Server kagen med karamelsaucen til.
Holdbarhed og opbevaring:
Kagen kan holde i flere dage på køl, og karamelsaucen i op til en uge på køl (husk blot at den er tykkere serveret kold end ved stuetemperatur).
Inspiration (c) Mullehuset.dk
Jeg har selv fundet på denne opskrift, og synes faktisk at den er ganske vellykket. Jeg var meget spændt på resultatet, for jeg har tidligere bagt en American Cheesecake, og den smagte alt for meget af æg. Det gør den her heldigvis slet ikke.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Populære opskrifter seneste 7 dage
-
Sukkerbrødskage med solbær, vinterkrydderier og hasselnødder Det er gået noget sløvt med, at få opdateret min blog i 2016. Der er travl...
-
Sød kransekage med frisk smag af citron og hindbær. Tør du udfordre traditionerne, og bage en kransekage med citron og hindbær til Nytårs...
-
Verdens bedste gulerodskage er fyldig, sød og naturligvis med en ordentlig cremet glasur på toppen. Da jeg en dag sagde til mine kollegae...
-
Havregrynskugler er fantastiske at lave sammen med børn. Havregrynskugler kan vel egentlig spises året rundt, men her hjemme hos os er de...
-
Brød? Jeg er i tvivl om, hvordan det brød skal beskrives. Det er nemlig en blanding mellem kage og brød. For det er ikke et ganske alm...
-
Kartoffelkage med hasselnødder og pæremos Min veninde Diana er intolerant over for gluten. Og vi ses hver torsdag her i min barsel, s...
-
Chokoladekage med grøn glasur og og kokosmel, Rise Krispies Treat og blåt sødt gele. Da min venindes søn havde fødselsdag sidste år, ...
-
En mazarinkage bagt helt uden marcipan. Smagen er som den købte version men meget mere frisk, og så er den lige tilpas svampet. (En billi...
-
Sød kransekage med frisk appelsinsmag, chokoladefyld og chokoladeglasur Der er jo selvfølgelig den traditionelle kransekage, og så er der ...
-
Et franskbrød bagt med de muligheder et lejet sommerhus tilbyder. Da jeg var med familien i Lalandia, bagte jeg dette franskbrød. I lejet ...
2 kommentarer:
Ville man kunne benytte en mindre fedt cremecheese?
Kh Maja
Hej Maja, har du forsøgt med lavere fedtprocent? Jeg har forsøgt med en light ost, men synes ikke smagen bliver lige så god, og konsistensen bliver også lidt grynet. Del meget gerne dit resultat med os her på bloggen, hvis du har mulighed og tid til det. Bagehilsner fra Mulle
Send en kommentar