Uhmm... en god hjemmekogt kagecreme med vaniljesmag.
Når du først har kogt din egen kagecreme, så er det helt sikkert, at du meget meget sjældent - eller aldrig - vil købe en færdiglavet eller pulverversion i butikken igen. Det smager såååå meget bedre med en hjemmelavet creme.
Her er en opskrift, som er super let, og som kan bruges til lagkager, fyld i vandbakkelser eller fastelavnsboller. Du kan også bruge cremen i en trifli med flødeskum og frugt.
Opskriften på lagkagen på billedet finder du her: http://mullehuset.blogspot.dk/2013/08/lagkage-med-mandler-blabr-og-paraguayo.html
Sværhedsgrad:
Let
Tidsforbrug:
15 minutters tilberedningstid og så skal den køle helt af før brug (det tager vel omkring 2-3 timers tid i køleskabet).
Det skal du bruge til ca. 2½-3 dl (det er ca ét lag fyld i en rund lagkage på omkring 25-27 cm - lav dobbelt potion, hvis det er til 2 lag i en lagkage med 3 bunde):
2 æggeblommer (frys eventuelt hviderne, de kan bruges en anden dag til marengs)
2 spsk sukker
6 tsk marizena
2½ dl sødmælk (minimælk kan også lige gå an, men så bliver cremen lidt kedelig i smagen)
1 tsk vanilje aroma eller vaniljesukker
Sådan gør du:
Hæld alle ingrediensene i en gryde (undtagen hvis du bruger vanilje aroma, så skal den i, når cremen er stivnet).
Over middel varme og konstant omrøring "koger" du cremen til den er blevet tyk. Kagecremen må ikke buldrekoge, så tag den af blusset og skru ned for varmen, hvis den begynder at koge.
Rør vanilje aroma i.
Stil cremen på køl ind til den skal bruges. Læg et stykke madlavningsfilm/-papir helt ned på cremen, så den ikke får skind.
Når cremen er kølet, er den klar til brug/at blive spist.
Holdbarhed og opbevaring:
Cremen kan holde sig i køleskabet i op til 5 dages tid, og du kan også fryse den.
Inspiration (c) Mullehuset.dk
Denne kagecreme er inspireret af en opskrift fra Nigella Lawson.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Mullehusets forslag til bagværk lige nu
Populære opskrifter seneste 7 dage
-
En mazarinkage bagt helt uden marcipan. Smagen er som den købte version men meget mere frisk, og så er den lige tilpas svampet. (En billi...
-
Mazarinekage med vaniljecreme og friske jordbær Jeg er meget glad for jordbærkage, men den "rigtige" udgave, tager pokkers lang ...
-
Klassiske vafler - lige til en god omgang hygge. Da jeg spørger min kæreste og 4-årige søn, om jeg skal bage pandekager eller vafler denne...
-
Dejlige tykke pandekager med banan. Min søn er vild med pandekager, og jeg er vild med at bage dem. Vi har eksperimenteret med flere forsk...
-
Verdens bedste gulerodskage er fyldig, sød og naturligvis med en ordentlig cremet glasur på toppen. Da jeg en dag sagde til mine kollegae...
-
God gammeldags rabarbergrød med vanilje I min have står rabarberen med store stolte blade, og venter bare på, at jeg trækker nogle stængle...
-
Chokoladekage med grøn glasur og og kokosmel, Rise Krispies Treat og blåt sødt gele. Da min venindes søn havde fødselsdag sidste år, ...
-
Sukkerbrødskage med solbær, vinterkrydderier og hasselnødder Det er gået noget sløvt med, at få opdateret min blog i 2016. Der er travl...
-
En mazarinkage med bid og god smag af marcipan. En lækkerbisken. Jeg er ikke udpræget begejstret for mazarinkage, men mine kollegaer Henri...
-
En farvestrålende regnbue lagkagen med hvid chokolademousse og chokoladeknapper på toppen. Til min nevøs fødselsdag bagte jeg denne...

Ingen kommentarer:
Send en kommentar