
Sirupskager er desværre noget som vi bager mest ved juletid, og det er smadder ærgerligt, for de smager skønt året rundt.
Denne sirupskage kan spises, som den er, men du kan også løfte den til en luksus model, ved at skære den tværs igennem, og give den smørcreme eller appelsin-/abrikosmarmelade imellem. Alternativt kan du drysse grofthakkede mørk chokolade over kagen sammen med mandlerne, så er den også luksus.
Sværhedsgrad:
Let.
Tidsforbrug:
Omkring 30 minutters tilberedningstid, og 30 minutters bagetid.
Det skal du bruge til 1 kage bagt i en form på ½ størrelse af en bradepande:
3 dl sirup
175 g brun farin
2 æg
1½ dl kærnemælk
500 g hvedemel
2 tsk natron
2 spsk kanel, stødt
1 tsk nelliker, stødt
50 g mandelsplitter
Evt. 75 g grofthakkede mørk chokolade
Sådan gør du:
Ved middel varme smelter du sirup og brun farin sammen.
Lad det køle lidt af i ca. 10 minutter.
Pisk æg og kærnemælk sammen, og rør det den smeltede sirup/brun farin.
I en anden skål blander du mel, natron, kanel og nelliker.
Rør det i massen.
Læg bagepapir i din bageform, og hæl dejen i.
Drys mandelsplitterne over og eventuelt grofthakkede mørk chokolade.
Bag kagen i 30 minutter til den er fast, fjedrene og der ikke hænger dej ved, når du stikker i den.
Kagen kan spises lun og afkølet.
Holdbarhed og opbevaring:
Kagen opbevares ved stuetemperatur det første døgn. Hvis der stadig er kage tilbage, kan du opbevare den i køleskabet og spise den med f.eks. smør på. På 2. og 3. dagen er kagen mere tør og fast, men smager stadig godt, den er bare ikke så blød og saftig længere.
Inspiration (c) Mullehuset. dk
Denne opskrift er inspireret af og en "mulleficeret" opskrift på sirups-bradepandekage fra "Den blaa Bagebog".
2 kommentarer:
God kage. Det eneste jeg manglede var, hvor mange grader kagen skulle bages ved. :-)
Jamen altså! Det har jeg da helt glemt at skrive. Jeg kan ikke huske det, men kagen er sandsynligvis bagt ved 180 graders varme.
Tak for at du gjorde opmærksom på det.
Send en kommentar