søndag den 2. november 2014

Hvid chokolade og lakrids mousse



Hvid chokolade og lakrids mousse

Er du (også) en af dem som er hoppet helt med på lakridsbølgen? Det er nu sjovt med lakrids i f.eks. cheesecake, chokoladekage eller som her i kagens fyld.

Jeg brugte fyldet i en lagkage, hvor det andet lag fyld var hindbærmousse. Måske fyldet også vil gøre det godt i en kanelkage, eller en chokoladekage, hvor der drysses med frysetørret hindbær. Det skal da prøves en dag.


Her opskriften, hvor jeg brugte fyldet sammen med hindbærmousse:
http://mullehuset.blogspot.dk/2014/09/bryllupskage-med-chokoladekage-lakrids.html#uds-search-results

Opskriften på citron- og lakrids cheesecake finder du her:
http://mullehuset.blogspot.dk/2013/05/cheesecake-med-citron-og-lakrids.html

Det skal du bruge til ét lag fyld i en kage på ca. 26 cm i diameter: 
75 g hvid chokolade
1 dl piskefløde
1 1/4 dl creme fraise
3 tsk lakridssirup
2 blade husblas

Sådan gør du med den hvide chokolade og lakrids mousse: 
Hak chokoladen groft og smelt den over et vandbad med kogende vand.
Pisk fløden til flødeskum og rør creme fraise og lakridssirup i.
Rør den smeltede chokolade i.

Læg husblassen i koldt vand i 5-10 minutter.
Kram vandet fra husblassen og smelt den over et vandbad.
Hæld nu 1 spsk mousse i skålen med den smeltede husblas og rør, gentag og gentag og gentag, indtil husblassen er rørt så meget ud med moussen, at den er blevet afkølet, så rører du al moussen i og stiller den på køl i minimum 1 times tid, og gerne til næste dag.
Hvis du bare hælder den varme husblas i moussen på en gang, så får den et "kuldechok", og så kan du få "husblas-vingummier" i moussen.

Holdbarhed og opbevaring: 
Fyldet kan holde sig i 2-3 dage, og skal oppebevares i køleskabet.

Ingen kommentarer:

Mullehusets forslag til bagværk lige nu

Mullehusets forslag til bagværk lige nu
MEGET LET OPSKRIFT PÅ JORDBÆRKAGE - klik på billedet for at se opskriften

Populære opskrifter seneste 7 dage