onsdag den 17. juli 2013

Sukkerbrødskage med kærnemælk og kokos

En saftig sukkerbrødskage med kærnemælk bagt i en form drysset med kokos.


Da mine forældre pludseligt kom på besøg en eftermiddag, så bagte jeg denne sukkerbrødskage med kærnemælk. Kagen var dejlig saftig, og passer perfekt til en kop eftermiddagskaffe eller te.

Det tager ca. 20 minutter at bage kagen, så får du pludseligt eller uventet gæster, og vil bage en kage, jamen så kan denne meget anbefales.

Tilberedningstid:
20 minutter og 40 minutters bagetid.

Sværhedsgrad:
Let.

Det skal du bruge til 1 kage:
3 æg
250 g sukker
1 tsk vaniliesukker
50 g smør
1½ dl kærnemælk
200 g hvedemel
2 tsk bagepulver
1 knsp salt

Bageformen:
En bageform på 2 liter
Smør til formen og kokos (alternativt kan du bruge rasp).

Sådan gør du:
Tænd ovnen på 180 grader.
I nogle minutter pisker du æg, sukker og vaniliesukker til det er lyst og luftigt.
Smelt smøret i en gryde eller mikroovnen.
Hæld kærnemælken ned til smørret og rør det sammen, og hæld og rør det i sukkermassen.
I en anden skål blander du hvedemel, bagepulver og salt, og sier det i de våde ingredienser (så bliver kagen god luftig).
Rør/vend forsigtigt melblandingen i de våde ingredienser. Du må ikke røre for kraftigt eller for længe.
Smør din form og drys kokos på. Hvis du gør det over vasken, så for du ikke kokos (rasp) ud over hele dit køkkenbord).
Bag kagen i 35-40 minutter på midterste rille. Stik i kagen efter 30-35 minutters tid, og hvis der hænger dej ved, så skal den have længere tid i ovnen.
Hvis kagen bliver for mørk, så læg et stykke sølvpapir over den.
Lad kagen stå på køkkenbordet i dens form i 5-10 minutter, før du vender den ud på dit serveringsfad.

Tips!
Jeg er stor fan af sukkerbrødskager, for de er lette at bage, og du kan også tilføje krydderier og/eller frugt, marcipan osv. så de varieres i en uendelighed. Denne gang har jeg f.eks. valgt at bruge kærnemælk i stedet for almindelig mælk.

Inspiration (c) Mullehuset.dk:
Denne opskrift har jeg selv fundet på.

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Det er super, når man skal lave en lagkage med meget tykke lag c:
Har lige puttet den i ovnen, og venter bare på at jeg kan få den ud, så den kan blive dekoreret som græskar ;D

Mullehusets forslag til bagværk lige nu

Mullehusets forslag til bagværk lige nu
MEGET LET OPSKRIFT PÅ JORDBÆRKAGE - klik på billedet for at se opskriften

Populære opskrifter seneste 7 dage