Frisk lime cheesecake med et tyndt lag frisk agurk gele på toppen.
Min svoger kom forbi med en hel kasse lime frugter til mig, og efter noget tids overvejelse, fik jeg den ide, at tilberede en lime cheesecake.
Da jeg stod midt i tilberedningen, fik jeg den ide, at tilberede en frisk agurk gele til toppen. Den lille fine smag af agurk, er dejlig til den friske limesmag. Plus det er lidt sjovt og anderledes.
Tidsforbrug
15 minutter på bunden, 20 minutter på fyldet og 15 minutter på gelen, som skal stå ca. 1 times tid, og så skal kagen i hvert fald stå yderligere 1 times tid før servering.
Kagen kan med fordel tilberedes dagen/aften før.
Det skal du bruge til 1 kage
Bund
250 g digestive kiks
125 g smør
Fyld
300 g smørost naturel
160 g sukker
1 tsk vanilje sukker
2 lime, saft og skal
½ liter piskefløde
3 blade husblas
Agurkgele
3/4-del af en agurk
1 spsk honning
1 tsk æbleeddike
2½ dl vand
3 blade husblas
Tilberedes i
En kagering på 25 cm. på fad eller en springform på 25 cm.
Sådan gør du med bunden
Knus kiksene til fine bittesmå krummer f.eks. ved at komme dem i en frysepose, og rulle en kagerulle over.
Smelt smørret og rør de knuste kiks ud i.
Kom blandingen i bunden af din springform/kagering, og tryk den jævnt ud.
Sæt på køl indtil fyldet er færdigt.
Sådan gør du med fyldet
Pisk smøreost, sukker, vaniljesukker, saft og fintrevet skal fra limefrugterne sammen.
Pisk piskefløden til flødeskum.
Rør begge dele sammen.
Udblød husblassen i koldt vand i 5-10 minutter.
Knug vandet fra og smelt husblassen over et vandbad.
Rør en spiseskefuld af gangen i den varme husblas indtil den har en kølig temperatur, så røres den sammen med den øvrige fyld.
Hæld fyldet over kiksebunden, og glat den jævnt ud. Stil kagen tilbage på køl.
Sådan gør du med gelen
Skær agurken i tynde skiver, og kog dem med honning og vand. Vandet skal ikke buldrekoge, når lige koge op, og så tages det af kogepladen.
Smag til med æble eddike.
Vandet skal bare have en lille petit fin smag af agurk.
Si agurkerne fra.
Udblød husblassen i koldt vand i 5-10 minutter.
Knug vandet fra og rør det ud i det varme agurkvand.
Stil på køl i ca. 1 times tid. Ca. hvert 15 minut kigger du til gelen, om den er ved at være en lille bitte smule fast. Så længe den er vandet, skal den stå længere i køleskabet.
Når du kan se den er begyndt, at sætte sig, så hælder du den over kagen. Det gøres lettest ved, at hælde spiseskefulde af gelen på forsigtigt, og start fra midten af kagen og arbejd dig ud. Hvis du bare hælder, så risikerer du, at få dråber ned i fyldet.
Sæt kagen tilbage i køleskabet i minimum 1 times tid og meget gerne til næste dag.
Jeg lagde agurkskiverne på kagen, men det kan ikke anbefales. Det bliver for agurksalatagtigt, og det er fint med agurkgelen alene.
Holdbarhed og opbevaring
Kagen skal opbevares i en lukket beholder i køleskabet, og den kan holde sig i op til 3 dage.
Inspiration (c) Mullehuset.dk
Denne opskrift har jeg selv fundet på.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Populære opskrifter seneste 7 dage
-
Verdens bedste gulerodskage er fyldig, sød og naturligvis med en ordentlig cremet glasur på toppen. Da jeg en dag sagde til mine kollegae...
-
Sukkerbrødskage med solbær, vinterkrydderier og hasselnødder Det er gået noget sløvt med, at få opdateret min blog i 2016. Der er travl...
-
Kartoffelkage med hasselnødder og pæremos Min veninde Diana er intolerant over for gluten. Og vi ses hver torsdag her i min barsel, s...
-
Chokoladekage med grøn glasur og og kokosmel, Rise Krispies Treat og blåt sødt gele. Da min venindes søn havde fødselsdag sidste år, ...
-
Nyt under Bagerens 1. hjælp Det afhænger naturligvis af de kagesultne maver. I min familie er vi for eksempel meget glade for kage, så v...
-
Et franskbrød bagt med de muligheder et lejet sommerhus tilbyder. Da jeg var med familien i Lalandia, bagte jeg dette franskbrød. I lejet ...
-
En høj æblekage med mandler - og hvis du vil, med rosiner. Efter min mening så skal der rosiner i denne kage, men jeg blev nedstemt af s...
-
Æblemarmelade med varmende krydderier som frisk ingefær og kanel. Da jeg efterhånden havde et mindre lager af æbler, og forudså at min f...
-
Klassiske pandekager - lige til at bage en sommerdag med regnvejr. Min mor serverede én gang, da jeg var barn, gule ærter i 3 dage. Vi 4 ...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar