lørdag den 25. januar 2014

Verdens letteste stenalderbrød

Et brød tilberedt på få minutter men med helt igennem fantastisk smag

Min kæreste har tigget og bedt mig om, at bage et stenalderbrød, fordi han fik det til en brunch hos en kollega, og det havde været så utroligt godt. Og hvor var det godt, at han gjorde det, for det er helt sikkert noget af det bedste, jeg længe har smagt.

Brødets dej er utroligt let at tilberede - det tager faktisk kun få minutter - men det koster desværre lidt rigeligt, for alle de nødder, frø og kerner er ikke billige ingredienser. Det er dog helt sikkert udgiften værd.



Sværhedsgrad: 
Super let.

Tilberedningstid: 
5-10 minutters tilberedningstid og 1 time bagetid.

Det skal du bruge til 1 brød, bagt i 2 liters silikone rugbrødsform: 
100 g græskarkerner
100 g solsikkekerner
100 g mandler
100 g valnødder
100 g hørfrø
100 g sesamfrø
5 æg
1 dl ekstra jomfru olivenolie
2 tsk groft salt

Sådan gør du: 
Bland alle ingredienser i en skål og kom derefter massen i en silikoneform eller smurt form.
Bag brødet i 1 time ved 160 grader almindelig under-over-varme.

Holdbarhed og opbevaring: 
Når brødet er helt afkølet, skal det opbevares i en lufttæt beholder ved stuetemperatur. Det kan holde sig i ca. 5-7 dage.

Inspiration: 
Opskriften på dette brød har jeg fundet på http://taskers.dk/stenalderbrod-stenalderkost.php på Thomas Rode’s opskrift på Stenalderbrød, hvor der er flere opskrifter på stenalderbrød, og også mere information om stenalderkost/palæokost.


Ingen kommentarer:

Mullehusets forslag til bagværk lige nu

Mullehusets forslag til bagværk lige nu
MEGET LET OPSKRIFT PÅ JORDBÆRKAGE - klik på billedet for at se opskriften

Populære opskrifter seneste 7 dage