En dejlig, blød sukkerbrødskage med kardemomme og sød glasur på toppen.
Min søn og jeg bagte denne dejlige kardemommekage igår eftermiddags. Den skulle med på besøg hos min lillesøster om aften. Den fik rosende ord af hendes veninder, og jeg var også selv meget tilfreds med smagen.
Hvis jeg er i tidsnød, når jeg skal bage, så er det tit, at jeg bager en sukkerbrødskage, for den bliver altid god, og så kan den varieres i det uendelige. Hvis du selv vil prøve, så undlad kardemomme, marmelade og eventuelt glasuren, for så har du grundingredienserne til en sukkerbrødskage, hvor du kan tilføje din egen krydderismag eller frugt, marcipan, chokolade, tørret frugt, kokos osv. osv.
Sværhedsgrad:
Let - kan med fordel bages med børn.
Tidsforbrug:
I alt ca. 1 times tid.
Det tager ca. 30 minutter at tilberede dejen, og så skal kagen bages i 30-35 minutter.
Det skal du bruge til 1 kage:
50 g smør
3 æg
2½ dl sukker
1 tsk vaniliesukker
1 dl mælk
3½ dl hvedemel
2 tsk bagepulver
1 knsp salt
1 spsk stødt kardemomme
4-5 spsk marmelade
Smør og rasp til bageformen
150 g flormelis
1 tsk smør
Lidt kogende vand
Sådan gør du:
Tænd ovnen på 175 grader.
Smelt smørret i en gryde.
Imens smørret smelter, pisker du æg, sukker og vaniliesukker lyst og luftigt (pisk længe).
Hæld mælken i det smeltet smør og hæld det i sukkerblandingen.
I en anden skål blander du hvedemel, bagepulver, salt og kardemomme sammen.
Sigt melblandingen i dejen, og rør meget forsigtigt dejen sammen. Rør ikke for længe eller for voldsomt.
Smør din bageform og drys den med rasp.
I ovnen
Hæld 3/4 dl af dejen i formen, og læg så små klatter af marmeladen på dejen. Hæld resten af dejen over, og bag kagen i ovnen i 30-35 minutter.
Stik i kagen for at se om den er bagt tilstrækkeligt. Hvis der hænger dej ved, så skal kagen bages længere tid.
Glasuren
Hæld flormelis og smør i en skål, og hæld nogle spiseskefulde kogende vand i ad gangen og rør glasuren sammen til den har fået rette konsistens.
Holdbarhed og opbevaring
Kagen skal opbevares i en lufttæt beholder ved stuetemperatur. Kagen smager bedst samme dag eller dagen efter den er bagt, men kan også gå på 3. dagen.
Tips!
Hæld glasuren på kagen. Hvis du vil glatte glasuren ud over kagen, fordi du f.eks. har bagt den i en springform, så dyp en dejskraber i det kogende vand, så trækker du ikke kagen med glasuren, når den glattes ud.
Inspiration:
Denne opskrift er en "mullefikation" af Leila Lindholms opskrift fra "A piece of cake".
tirsdag den 26. februar 2013
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Mullehusets forslag til bagværk lige nu
Populære opskrifter seneste 7 dage
-
Ostekage toppet med amarena kirsebær og kirsebærgele Uhmm amarena kirsebær... uden tvivl nogle af de allerbedste kirsebær som findes. Jeg ...
-
En mazarinkage bagt helt uden marcipan. Smagen er som den købte version men meget mere frisk, og så er den lige tilpas svampet. (En billi...
-
Mazarinekage med vaniljecreme og friske jordbær Jeg er meget glad for jordbærkage, men den "rigtige" udgave, tager pokkers lang ...
-
Klassiske vafler - lige til en god omgang hygge. Da jeg spørger min kæreste og 4-årige søn, om jeg skal bage pandekager eller vafler denne...
-
Dejlige tykke pandekager med banan. Min søn er vild med pandekager, og jeg er vild med at bage dem. Vi har eksperimenteret med flere forsk...
-
Verdens bedste gulerodskage er fyldig, sød og naturligvis med en ordentlig cremet glasur på toppen. Da jeg en dag sagde til mine kollegae...
-
God gammeldags rabarbergrød med vanilje I min have står rabarberen med store stolte blade, og venter bare på, at jeg trækker nogle stængle...
-
Sukkerbrødskage med solbær, vinterkrydderier og hasselnødder Det er gået noget sløvt med, at få opdateret min blog i 2016. Der er travl...
-
En mazarinkage med bid og god smag af marcipan. En lækkerbisken. Jeg er ikke udpræget begejstret for mazarinkage, men mine kollegaer Henri...
-
En klassisk chokoladekage med chokoladeglasur og kokos på toppen. Det er naturligvis farligt, at kalde det for en klassisk chokoladekage, ...

Ingen kommentarer:
Send en kommentar