Luftige citron boller bagt i muffinsforme
Når der så'n lige ligger nogle citroner i mit køleskab, så kan jeg ikke lade være med, at gå med tanker om, hvordan de kan bruges i diverse bagværk.
En dag fik jeg så ideen til disse citron boller bagt i muffinsforme. Dejen er klisteret og våd, den skal ikke æltes, og resultatet bliver en luftig frisk bolle.
Du kan vælge at spise både sødt og kødpålæg på bollerne, men de kan også sagens spises uden noget - og vil du gøre det mere festligt og kagerelateret (og sødt), så kunne du f.eks. give dem en omgang gul glasur med harlekindrys på toppen.
Sværhedsgrad:
Let.
Tidsforbrug:
25-30 minutters tilberedningstid og 2 x 45 minutters hævetid.
Det skal du bruge til 8-12 stk.
1/4 pk / 12,5 g gær
1 1/4 dl mælk
1 æg
½ tsk salt
1 spsk sukker
½ citron
250 g hvedemel
125 g smør
Bages i muffinsforme med papirsforme
Sådan gør du:
Lun mælken og rør gæren ud i det.
Pisk ægget let og rør æg, salt, sukker og fint revet citron skal og saft i.
I en anden skål smuldres smørret i melet med fingrespidserne til det er helt findelt.
Rør mel-smør blandingen i de våde ingredienser.
Dejen er klistret og våd, og skal ikke æltes med hænderne.
Læg et viskestykke over skålen og lad dejen hæve i 45 minutters tid.
Sæt papirsforme i muffinsformene og fyld dejen i. Fyld ca. 3/4 del op.
Lad dejen hæve igen i 45 minutters tid.
Bag bollerne i 15 minutter i midten af ovnen ved 225 graders varme.
Bollerne skal være gyldne på toppen.
Lad bollerne køle lidt inden du løfter dem op ad bageformen, og lader dem køle af på en rist, stadig med papirsformene på.
Hvis du spiser bollerne inden de er kølet af, så hænger lidt af dejen fast på papirsformen.
Holdbarhed og opbevaring:
Bollerne smager allerbedst samme dag som de er bagt, men de er også ganske gode dagen efter. På tredjedagen er de lidt halvtørre, og kan lige gå an.
Når bollerne er helt afkølet skal de opbevares i en lukket beholder ved stuetemperatur.
Inspiration (c) Mullehuset.dk:
Denne opskrift har jeg selv fundet på.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Populære opskrifter seneste 7 dage
-
Havregrynskugler er fantastiske at lave sammen med børn. Havregrynskugler kan vel egentlig spises året rundt, men her hjemme hos os er de...
-
Sukkerbrødskage med solbær, vinterkrydderier og hasselnødder Det er gået noget sløvt med, at få opdateret min blog i 2016. Der er travl...
-
Sød kransekage med frisk smag af citron og hindbær. Tør du udfordre traditionerne, og bage en kransekage med citron og hindbær til Nytårs...
-
Verdens bedste gulerodskage er fyldig, sød og naturligvis med en ordentlig cremet glasur på toppen. Da jeg en dag sagde til mine kollegae...
-
Min kæreste er meget glad for klejner, så dem lovede jeg, at bage her i december måned. Jeg var lidt forskrækket ved tanken om den varme oli...
-
Brød? Jeg er i tvivl om, hvordan det brød skal beskrives. Det er nemlig en blanding mellem kage og brød. For det er ikke et ganske alm...
-
Dejlige gode æbleskiver bagt på kærnemælk. Det er bare så hyggeligt, at bage æbleskiver - det er julemånedens pandekager. Og så smager de ...
-
Kartoffelkage med hasselnødder og pæremos Min veninde Diana er intolerant over for gluten. Og vi ses hver torsdag her i min barsel, s...
-
En mazarinkage bagt helt uden marcipan. Smagen er som den købte version men meget mere frisk, og så er den lige tilpas svampet. (En billi...
-
Sød kransekage med frisk appelsinsmag, chokoladefyld og chokoladeglasur Der er jo selvfølgelig den traditionelle kransekage, og så er der ...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar