Verdens letteste grydebrød i en lidt mere sund variant med havregryn, grahamsmel og fuldkornshvedemel.
Min familie er stor fan af grydebrød, og da jeg læste at hævemønstre kan byttes om, så skulle det straks afprøves. I denne opskrift hæver brødet 1. gang i 2 timer om aften og 2. gang natten over. Næste morgen sættes brødet i ovnen og vupti et lækkert luftigt brød med sprød skorpe uden al for lang ventetid.
Sværhedsgrad:
Let.
Tidsforbrug:
10-15 minutter på at blande dejen sammen, som skal hæve 2 timer, æltes (foldes) meget lidt og så stå på køkkenbordet natten over. Brødet skal bages 45 minutter.
Det skal du bruge til 1 brød:
1/4 pakke gær (12,5 g)
½ liter lunken vand
1 tsk salt
1 dl havregryn (30 g)
1 dl fuldkornshvedemel eller rugmel (50 g)
1 dl grahamsmel (50 g)
7 dl hvedemel (ca. 350 g)
2 spsk olivenolie
Ekstra havregryn til at drysse over.
Sådan gør du:
Dejen samles
Rør gæren ud i vandet og tilsæt salt.
Rør først havregrynene, fuldkornshvedemelet (eller rugmelet) og grahamsmelet i.
Rør så til sidst hvedemelet i lidt ad gangen.
Dejen er lind og skal ikke være en fast glat dej, men klisteret og våd.
Læg et viskestykke over skålen, og lad dejen hæve på køkkenbordet i 2 timer.
Efter 1. hævning
Drys mel ud på bordet, og hæld dejen ud på det.
Fold dejen over sig selv ca. 6-8 gange. Du skal ikke ælte den, bare træk i dejens sider og fold den over sig selv. Dejen skal føles blævret og våd.
Smør en skål med olivenolie og læg dejen i den. Drys lidt mel over. Læg et viskestykke over og lad dejen hæve sidste gang natten over på køkkenbordet.
Næste morgen
Sæt din smedejernsgryde (eller stegeso) med låg ind i ovnen imens den varmer op til 220 grader.
Når ovnen er varm, tager du gryden ud og PAS PÅ at du ikke brænder dig, og vender dejen over i gryden.
Drys eventuelt lidt havregryn over.
Læg låget på, og bag brødet i ovnen i 30 minutter.
Tag så låget af, og bag brødet færdigt i 15 minutters tid. Hvis du vil have en mørkere og sprødere skorpe, så giv brødet 5 minutter mere.
Vend brødet ud af gryden og lad det køle af på en bagerist.
Opbevaring og holdbarhed:
Hvis du ikke spiser brødet, når det er nybagt, så vent med at pakke det ind til det er kølet helt af, for ellers mister det sin sprødhed.
Pak brødet ind i en lufttæt beholder, og opbevar det ved stuetemperatur.
Brødet smager bedst samme dag, som det er bagt, men op til 3 dage efter det er bagt smager det helt fantastisk efter en tur på brødristeren - det får en helt perfekt sprødhed.
Du kan også med fordel varme det i ovnen, som tilbehør til en middagsret, hvis du giver det lidt hakket tomat og drysser med krydderuter og revet ost.
Tips!
Når brødet bages i gryden, så holdes fugtigheden inden i gryden, og du får en helt anden sej krumme med store huller. Mums!
Du kan bytte om på hævemønsteret, og lade brødet stå 1. hævning hele natten, folde/ælte det næste morgen, og så lade det stå i 2 timers tid før du bager det.
Inspiration (c) Mullehuset.dk
Denne opskrift er af egen opfindelse.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Populære opskrifter seneste 7 dage
-
Havregrynskugler er fantastiske at lave sammen med børn. Havregrynskugler kan vel egentlig spises året rundt, men her hjemme hos os er de...
-
Sukkerbrødskage med solbær, vinterkrydderier og hasselnødder Det er gået noget sløvt med, at få opdateret min blog i 2016. Der er travl...
-
Sød kransekage med frisk smag af citron og hindbær. Tør du udfordre traditionerne, og bage en kransekage med citron og hindbær til Nytårs...
-
Min kæreste er meget glad for klejner, så dem lovede jeg, at bage her i december måned. Jeg var lidt forskrækket ved tanken om den varme oli...
-
Verdens bedste gulerodskage er fyldig, sød og naturligvis med en ordentlig cremet glasur på toppen. Da jeg en dag sagde til mine kollegae...
-
Dejlige gode æbleskiver bagt på kærnemælk. Det er bare så hyggeligt, at bage æbleskiver - det er julemånedens pandekager. Og så smager de ...
-
Brød? Jeg er i tvivl om, hvordan det brød skal beskrives. Det er nemlig en blanding mellem kage og brød. For det er ikke et ganske alm...
-
Kartoffelkage med hasselnødder og pæremos Min veninde Diana er intolerant over for gluten. Og vi ses hver torsdag her i min barsel, s...
-
Sød kransekage med frisk appelsinsmag, chokoladefyld og chokoladeglasur Der er jo selvfølgelig den traditionelle kransekage, og så er der ...
-
Nougat cheesecake på en chokolade-kiksebund Denne kage er lige til en mavepine. Den smager simpelthen så dejlig. Selv om et stykke er tils...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar