Koldhævede morgenboller som bages på 15 minutter
Min søn spøger næsten hver eneste weekend eller ferie-morgen, om vi skal have boller til morgenmad.
Jeg opfylder jo gerne hans mindste ønsker, så i går aftes blandede jeg dej til koldhævede morgenboller, som vi spiste til morgenmad i dag. Bollerne er bløde og saftige, og er gode med både sødt og kød pålæg.
Sværhedsgrad:
Let
Tidsforbrug:
Omkring 30 minutter på dejen, hæver natten over i køleskabet (minimum 8 timer), og bages i 15 minutter.
Det skal du bruge til 8 stk.:
100 g knækkede hvedekerner
1/4 pk gær
2,5 dl vand
1 tsk salt
½ dl havregryn
½ dl solsikkekerner
50 g grahamsmel
175-200 g. hvedemel
Sådan gør du:
Husk, at du skal blande dejen i en skål, som kan være i køleskabet. Dejen er meget lind, så den kan røres med grydeske i hånden.
Kog hvedekernerne i rigeligt med vand i 2-3 minutter. Hæld koldt vand over dem, og si vandet fra, når de er afkølet. Stil dem til side.
Gæren udrøres i vandet, rør salt, havregryn og solsikkekerner, hvedekerner, grahamsmel, og til sidst hvedemelet lidt ad gangen. Pas på dejen ikke bliver for fast, den skal være klistret og lind.
Læg et viskestykke over skålen, og sæt den i køleskabet natten over min. 8 timer.
Næste morgen tændes ovnen på 225 grader.
Tag en spiseske, dyp den i en lille skål med vand, og læg en stor spiseske klat på en bageplade med bagepapir. (Du tager skefulde af dej direkte op ad skålen uden af røre eller slå dejen ned.) Dejen føles sej.
Drys bollerne med havregryn eller solsikkekerner. (Du kan også lave bollerne med andre kerner end solsikkekerner).
Hvis du vil bage dobbelt potion, så skal du blot bruge dobbelt af ingredienserne. Så skal du bruge 2 plader, og de skal have ca 18-20 min. ved 225 grader varmluft.
Du kan også bage disse boller på ren hvedemel og uden knækkede hvedekerner - se opskriften her: http://mullehuset.blogspot.dk/2012/07/koldhvede-morgenboller.html#more
Holdbarhed og opbevaring:
Når bollerne er afkølet, så skal de opbevares i en luftæt beholder ved stuetemperatur. Bollerne smager bedst samme dag, som de er bagt, men de kan holde sig til dagen efter, der er de bare lidt mere seje.
Inspiration (c) Mullehuset.dk
Denne opskrift har jeg selv fundet på.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Populære opskrifter seneste 7 dage
-
Verdens bedste gulerodskage er fyldig, sød og naturligvis med en ordentlig cremet glasur på toppen. Da jeg en dag sagde til mine kollegae...
-
Sukkerbrødskage med solbær, vinterkrydderier og hasselnødder Det er gået noget sløvt med, at få opdateret min blog i 2016. Der er travl...
-
Kartoffelkage med hasselnødder og pæremos Min veninde Diana er intolerant over for gluten. Og vi ses hver torsdag her i min barsel, s...
-
Æblemarmelade med varmende krydderier som frisk ingefær og kanel. Da jeg efterhånden havde et mindre lager af æbler, og forudså at min f...
-
Nyt under Bagerens 1. hjælp Det afhænger naturligvis af de kagesultne maver. I min familie er vi for eksempel meget glade for kage, så v...
-
Et franskbrød bagt med de muligheder et lejet sommerhus tilbyder. Da jeg var med familien i Lalandia, bagte jeg dette franskbrød. I lejet ...
-
Chokoladekage med grøn glasur og og kokosmel, Rise Krispies Treat og blåt sødt gele. Da min venindes søn havde fødselsdag sidste år, ...
-
En høj æblekage med mandler - og hvis du vil, med rosiner. Efter min mening så skal der rosiner i denne kage, men jeg blev nedstemt af s...
-
Klassiske pandekager - lige til at bage en sommerdag med regnvejr. Min mor serverede én gang, da jeg var barn, gule ærter i 3 dage. Vi 4 ...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar