mandag den 18. november 2013

Traditionel engelsk julekage

En rommættet kage med tørret bær, nødder og krydderier pyntet med marcipan og royal icing.

Endelig... efter flere uges venten, og jævnlig fodring med rom, var det tid til pynte og at smage julekagen. Og efter at have smagt den, forstår jeg bedre, hvorfor nogen gider ventetiden. Kagen hører til en af de allerbedste kager, jeg nogensinde har smagt. 

Det er en tung kage, nærmeste konfektagtig. Den har flere skønne smagsnuancer. Flere steder har jeg læst, at det er synd, at pynte kagen med marcipan og royal icing, men jeg synes det satte prikken over i'et. Det er absolut ikke sidste gang, at jeg bager julekage.


Du kan finde opskriften på kagen her: 

Dette indlæg handler alene om, at pynte kagen. 

Antal kage stykker: 
Kagen er ekstrem fyldig, og det er svært at klemme mere end et stykke ned. Jeg vil påstå, at der er til minimum 12 personer. 

Når kagen er klar til servering:

1. lag pynt
ca. 200 g abrikosmarmelade 
ca. 300 g marcipan
ca. 100 g flormelis plus ekstra flormelis til rulle ud i

2. lag pynt - Royal icing:  
3 pasturiseret æggehvider 
300 g flormelis
½ tsk. glukose sirup (kan undlades) 

Sådan gør du: 
Sæt kagen på det fad, som den skal servers på, og som kan stå i dit køleskab, for kagen skal stå på køl, når den er pyntet. 

Smør kagen med abrikosmarmelade. 
Ælt marcipanen med flormelis, og rul den ud med din kagerulle, så den passer til kagens størrelse. Du kan rulle ud på spisebordet, men jeg foretrækker at bruge mit bageunderlag til formålet. Hvis du ikke har et bageunderlag, så kan du bruge husholdningsfilm eller bagepapir. 
Vend marcipanen og rul på begge sider, så du er sikker på, at marcipanen er til at løfte og ikke hænger fast på bordet. 
Rul marcipanen lidt om kagerullen, og løft og læg/rul den over kagen. 
Glat marcipanen omkring kagen (som du kan se på billedet, så gik min marcipan gik lidt fra hinanden, men det gjorde ikke noget, fordi der skulle royal icing på). 
Stil kagen på køl i mens du pisker royal icing. 

Pisk æggehviderne stive, og pisk derefter flormelisen i lidt ad gangen. 
Du behøver det ikke, men hæld eventuelt ½ tsk glukose sirup i, for så bliver din royal icing blødere at skære igennem. 
Træk små toppe i din royal icing, så det ligner sne, og sæt kagen på køl ind til den skal spises. 

Tips! 

Hvis du vil se flere opskriftsforslag eller til pynt af kagen, så kig på denne side - den har inspireret mig: http://sofiesspisekammer.dk/2012/12/16/traditionel-engelsk-julekage-2-runde/

Sofie er mindst lige så glad for julekage som mig. 

Opbevaring og holdbarhed: 
Kagen skal opbevares på køl, og kan holde i op til 4 dage, når du har givet den royal icing.  







2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Ser dejlig ud - MEN: mener du ikke 300g FLORMELIS og ikke 300 æggehvider???
Det er lidt voædsomt både med pasteuriserede æggehvider og så 300 oveni :-)

Mvh
Bente

Anonym sagde ...

Mange tak Bente, der skulle have stået flormelis, og Jeg har rettet i opskriften.
Bagehilsner fra Mulle

Mullehusets forslag til bagværk lige nu

Mullehusets forslag til bagværk lige nu
MEGET LET OPSKRIFT PÅ JORDBÆRKAGE - klik på billedet for at se opskriften

Populære opskrifter seneste 7 dage