En høj æblekage med mandler - og hvis du vil, med rosiner.
Efter min mening så skal der rosiner i denne kage, men jeg blev nedstemt af stort set alle mine kollegaer, som jeg næsten vil vove den påstand er rosin-hadere (ha ha). Da jeg bagte kagen valgte jeg derfor, alene at give den ene halvdel rosiner. Du kan altså - hvis du også hører til kategorien af rosin-hadere - sagens undlade rosinerne. Kagen var ellers en succes, og mandlerne giver den et godt bid.
Tidsforbrug:
Tilberedning i alt omkring 1½ times tid, og kagen skal bages i 60 minutters tid.
Sværhedsgrad:
Svær (jeg brugte en del tid på dejen, for den er klisteret og svær at rulle ud).
Kageplan:
Opskriften giver en kage, bagt i en springform på 26 cm.
1. Samle dejen.
2 Kog og smutte mandler og hakke dem fint.
3. Skrælle æblerne og skære dem i tynde skiver.
4. Rulle dejen ud, lægge i springform med fyld, remonce på.
5. Bages
Det skal du bruge til kagedejen:
250 g hvedemel
175 g smør
½ tsk fint salt
100 g sukker
1 æg
2 spsk piskefløde (eller mælk)
Sådan gør du med dejen:
Med fingrespidserne smuldre du smørret i melet, indtil du har en grynet konsisens.
Rør de øvrige ingredienser i, og dejen samles til en klisteret klump, som du lægger i en lufttæt beholder i køleskabet i 1 times tid.
Mandlerne:
Hæld 100 g mandler i en gryde, og hæld vand over.
Kog mandlerne i nogle minutter, og smut dem.
Hak mandlerne fint og stil dem til side.
Det skal du bruge til æblefyldet:
1 kg æbler (ca. 750 g skrællet uden kernehus, omkring 14 mellemstore æbler)
1 spsk kanel, stødt
75 g sukker
50 g rosiner (25 g hvis du kun vil have på halvdelen af kagen)
50 g finthakkede mandler
Skær æblerne i både, skræl dem og skær kernehuset fra og skær dem i tynde skiver, og stil dem til side.
Smør din springform, og tag dejen ud af køleskabet.
Del dejen i 3 lige store stykker (ca. 200 g pr. stk).
Her omkring dette tidspunkt skal ovnen tændes på 200 grader.
Hæld rigeligt med mel på et stykke, og med kagerullen ruller du dejen ud til springformens bund. (Når dejen skal over i formen, vender du bagepapiret over formen).
Dejen er klisteret, og kan let få huller. Det gør ikke så meget, og du kan sagens lappe dejen sammen med dejstykker med fingrene.
På et meldrysset bagepapir ruller du retangulære dejstykker ud til springformens sider og beklæd siderne på formen.
Hæld nu æblerne i formen, og drys kanel, sukker, rosiner og 50 g (halvdelen) af de hakkede mandler over.
Slut af med at rulle en cirkel til kagens top.
Det skal du bruge til remoncen:
60 g smør
60 g sukker
50 g finthakkede mandler
Sådan gør du med remoncen:
Rør smør opg sukker godt sammen og rør til sidst mandlerne i.
Læg klatter af remoncen på kagen, og glat den forsigtigt ud med en dejskraber.
Bag kagen i 60 minutter midt i ovnen ved 200 graders varme.
Se til kagen efter 30 minutters tid, og hvis kagen er godt gylden på toppen, så læg et stykke folie/sølvpapir over, så den ikke bliver alt for mørk.
Holdbarhed og opbevaring:
Kagen kan spises både lun og kold. Du kan serverer flødeskum, is eller cremefraise til. Jeg serverede den med 2½ dl cremefraise rørt med 1½ tsk vaniljesukker.
Samme dag som kagen bages kan den opbevares ved stuetemperatur i en lukket beholder. Derefter skal den opbevares i køleskabet. Jeg vil tro at kagen smager godt, og kan holde sig, op til 3 dage efter den er bagt.
Inspiration:
Kagen er en "mullefikation" af opskriften "Æble-rosin-kage" fra Amo's Den Store Bagebog 3 - Året rundt.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Populære opskrifter seneste 7 dage
-
Sukkerbrødskage med solbær, vinterkrydderier og hasselnødder Det er gået noget sløvt med, at få opdateret min blog i 2016. Der er travl...
-
Min kæreste er meget glad for klejner, så dem lovede jeg, at bage her i december måned. Jeg var lidt forskrækket ved tanken om den varme oli...
-
Verdens bedste gulerodskage er fyldig, sød og naturligvis med en ordentlig cremet glasur på toppen. Da jeg en dag sagde til mine kollegae...
-
Havregrynskugler er fantastiske at lave sammen med børn. Havregrynskugler kan vel egentlig spises året rundt, men her hjemme hos os er de...
-
Dejlige gode æbleskiver bagt på kærnemælk. Det er bare så hyggeligt, at bage æbleskiver - det er julemånedens pandekager. Og så smager de ...
-
Æblemarmelade med varmende krydderier som frisk ingefær og kanel. Da jeg efterhånden havde et mindre lager af æbler, og forudså at min f...
-
Et franskbrød bagt med de muligheder et lejet sommerhus tilbyder. Da jeg var med familien i Lalandia, bagte jeg dette franskbrød. I lejet ...
-
Nyt under Bagerens 1. hjælp Det afhænger naturligvis af de kagesultne maver. I min familie er vi for eksempel meget glade for kage, så v...
-
Kartoffelkage med hasselnødder og pæremos Min veninde Diana er intolerant over for gluten. Og vi ses hver torsdag her i min barsel, s...
-
Chokoladekage med grøn glasur og og kokosmel, Rise Krispies Treat og blåt sødt gele. Da min venindes søn havde fødselsdag sidste år, ...
2 kommentarer:
Fantastisk kage.... Smager godt i flere dage, hvis dem ikke er spist inden ;-)
Mums! Har lige siddet og smovset et stort stykke af denne lækre kage. Nu er det eneste problem, om jeg mon har appetit til aftensmaden. Men så kan jeg jo bare snuppe et stykke kage istedet.... nom nom nom
Send en kommentar