Da min kollega skulle holde en familiefest med sørøvertema, spurgte han, om jeg ville bage en kage til festen. Det ville jeg naturligvis gerne, og tænkte længe over, hvordan kagen skulle være. Der skulle allerhelst ikke for meget fondant på.
Jeg lånte en kranium-bageform af min niece, så kagen fik lidt tredimensionelt look. Kraniets kage var en chokoladekage, som jeg gav chokoladeglasur.
Skattekisten var også chokoladekage bagt i 2 små ildfastefade. Den ene kage lagde jeg halvt over den anden, og satte den fast med tandstikker. Så beklædte jeg kagen med smørcreme, og "klisterede" nougat på. Nougaten var iskold og jeg skar nogle lange stykker, som jeg ridsede lidt træ-mønster i med en kniv.
Kagen bestod af chokoladebunde med hvid chokolademousse, knuste markroner og jordbærmarmelade. (opskriften på bundene og chokolademoussen kan du se her: http://mullehuset.blogspot.dk/2013/04/lagkage-med-hvid-chokolade-og-hindbr.html#more) Jeg satte fondant rundt om kanten, og gav toppen chokoladeglasur. Det er min erfaring, at de bedste resultater med kager som skal skæres til eller bages i svære forme som f.eks. kraniet, er kager som f.eks. banankage, mazarinkage eller chokoladekage - en tæt fast kage.
Jeg sluttede af med at lægge chokolade-guldmønter på og omkring kagen.
Hvis du har nogle gode ideer eller erfaringer med at bage tema-kager, så del dem endeligt med mig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar