Da min søn og jeg skulle i Legejunglen med nogle legekammerater, så bagte jeg nogle små cheesecakes og tog med. Børnene så kritisk på dem, og de ville hellere have en is, men vi voksne var glade for kagerne.
Bunden er en traditionel cheesecakebund på digestivekiks, og fyldet er bagt. Toppen er en slags sød karamel med æblestykker.
Sværhedsgrad:
Let.
Tidsforbrug:
Omkring 45 minutters forberedelse og 30 minutters bagetid i alt.
Bageplan:
Opskriften giver 12 små cheesecakes, og de skal bages i en smurt muffins-bageform med papirsforme.
- Start med bunden.
- Imens bunden bages tilbereder du fyldet.
- Imens fyldet bages tilbereder du æblefyldet til toppen.
150 g Digestive kiks
1 spsk muscovadosukker (eller almindeligt hvidt sukker)
50 g smør
1 tsk kanel, stødt
Sådan gør du med bundene:
Sæt papirformene i din bageform, og tænd ovnen på 160 grader.
Tag allerede nu flødeosten, cremefraise og æggene ud af køleskabet, så de afkøles lidt før brug.
Hæld kiksene i en frysepose og bind en løs knude. På et skærebræt ruller du en kagerulle over posen, så kiksene knuses til små krummer.
Smelt smørret i en gryde og rør de de knuste kiks, sukker og kanel i.
Konsistensen er ikke helt fast men lidt porøs.
Tag en spiseske og hæld en skefuld i hver muffinsform.
Tag et glas i passende størrelse, og pres bundene sammen.
Bag bundene i 10 minutter imens du tilbereder fyldet.
Det skal du bruge til fyldet:
200 g flødeost naturel (jeg brugte Philadelphia)
1 dl creme fraise (18 %) (eller græsk yoghurt)
75 g sukker
2 æg
1 tsk vaniljesukker
Sådan gør du med fyldet:
Rør flødeosten sammen med cremefraisen og sukker og vaniljesukkeret.
Rør et æg i ad gangen.
Fyld 2 spiseskefuld fyld over hver færdigbagt kiksebund, og bag kagerne videre i 15-20 minutter. Fyldet er færdigbagt, når det virker lidt fast i det. Det bliver endnu mere fast/stiv, når kagerne kommer i køleskabet.
Gå i gang med at koge æbletoppingen, imens fyldet bages.
Det skal du bruge til den søde æbletopping:
200 g æble (skyllet, skrællet og skåret i meget små tern)
1 spsk citronsaft
1/4 dl vand
50 g muscovadosukker (eller almindeligt sukker eller brun farin)
2 tsk maizena majstivelse
1 tsk kanel, stødt
Sådan gør du med den søde æbletopping:
Kog alle ingredienserne i en gyde til massen har en karamellignende konsistens. Det tager ca. 5-10 minutters tid.
Stop bagetiden efter minimum 10 minutter, og tag kagerne ud af ovnen.
Hæld en spiseskefuld æbletopping på hver kage og bag kagerne færdig med æbletoppingen på.
Når toppingen er kold er den blød men ikke fyldende, og æblestykkerne har lidt bid.
Lad kagerne køle af i formen, og sæt dem så i køleskabet stadig i papirformene.
Lad kagerne køle af i formen, og sæt dem så i køleskabet stadig i papirformene.
Holdbarhed og opbevaring:
Kagerne kan holde sig i 2-3 dages tid i køleskabet.
Opbevar kagerne i en lukket beholder.
Tip!
I stedet for æbler kan du vælge en anden frugt. Du kan også give fyldet lidt frugtfyld med små stykker frugttern eller mos.
Inspiration:
Denne opskrift er en "mullefikation" af en opskrift på mini-cheesecakes med brombær, som jeg så i bladet "Hjemmets bedste MAD", Nr. 8, september 2013.
1 kommentar:
Jeg forstår ikke helt, hvad du mener 🙄
Fylder du æbletopping op på det bagte fyld efter 10 minutters bagning af fyldet. Eller putter du det først på efter de 20 minutter
Send en kommentar