lørdag den 21. juni 2014

Sukkerbrødskage med vaniljecreme

Sukkerbrødskage med vanilje fyldt med vaniljecreme og pyntet med jordbær.

Vores gode ven Michael havde fødselsdag, imens vi var på sommerferie i Spanien. Da der var ikke mange muligheder for, at bage en stor fin lagkage, bagte jeg i stedet for denne sukkerbrødskage til ham.

Kagen blev ekstra fin med nogle jordbær som pynt på toppen, og den smagte meget dejlig. Kagen var især et hit hos Michaels søn Nicklas, som ellers ikke er den store kagespiser.



Tidsforbrug: 
Kagecremen tager ca. 15 minutters tilberedningstid og så skal den køle helt af før brug (det tager vel omkring 2-3 timers tid i køleskabet).
Det tager ca. 30 minutter at tilberede dejen, og så skal kagen bages i 30-35 minutter.
Det tager ca. 30 minutter at samle og pynte kagen.

Sværhedsgrad: 
Let.

Bages i: 
Kagen kan bages i en smurt og meldrysset springform på ca. 25-27 cm.

Det skal du bruge til kagecremen: (ca. 2½-3 dl (det er ca ét lag fyld i en rund lagkage på omkring 25-27 cm - lav dobbelt potion, hvis det er til 2 lag i en lagkage med 3 bunde): 
2 æggeblommer (frys eventuelt hviderne, de kan bruges en anden dag til marengs)
2 spsk sukker
6 tsk marizena
2½ dl sødmælk eller piskefløde (minimælk kan også lige gå an, men så bliver cremen lidt kedelig i smagen)
1 tsk vanilje aroma eller vaniljesukker

Det skal du bruge til kagen: 
50 g smør
3 æg
2½ dl sukker
1 tsk vaniljesukker
1 dl mælk
3½ dl hvedemel
2 tsk bagepulver
1 knsp salt
Smør og mel (eller rasp) til bageformen

Desuden skal du bruge: 
5-6 spsk jordbær marmelade
1 bakke jordbær (jordbærene skal helst være næsten lige store)

Start med at koge kagecremen:
Hæld alle ingrediensene i en gryde (undtagen hvis du bruger vanilje aroma, så skal den i, når cremen er stivnet).
Over middel varme og konstant omrøring "koger" du cremen til den er blevet tyk. Kagecremen må ikke buldrekoge, så tag den af blusset og skru ned for varmen, hvis den begynder at koge.
Rør vanilje aroma i.
Stil cremen på køl ind til den skal bruges. Læg et stykke madlavningsfilm/-papir helt ned på cremen, så den ikke får skind.
Når cremen er kølet, er den klar til brug/at blive spist.

Så bager du kagen: 
Tænd ovnen på 200 grader.
Smelt smørret i en gryde.
Imens smørret smelter, pisker du æg, sukker og vaniljesukker lyst og luftigt (pisk længe).
Hæld mælken i det smeltet smør og hæld det i sukkerblandingen.
I en anden skål blander du hvedemel, bagepulver og salt sammen.
Sigt melblandingen i dejen, og rør meget forsigtigt dejen sammen. Rør ikke for længe eller for voldsomt.
Smør din bageform og drys den med mel eller rasp.
Hælld dejen i formen, og bag kagen i ovnen i 30-35 minutter.

Stik i kagen for at se om den er bagt tilstrækkeligt. Hvis der hænger dej ved, så skal kagen bages længere tid.
Lad kagen køle af i formen.

Sådan samler du kagen: 
Når cremen er stivnet og kagen afkølet kan du samle den.
Skær kagen igennem med en lang skarp kniv.
Smør marmeladen på den nederste del, og fordel cremefyldet jævnt over.
Læg den øverste del af kagen over.
Skær jordbærene i skiver, og læg dem på kagen. Start med at lægge dem udefra og mod midten.
I stedet for jordbær kan du pynte med glasur og krymmel eller drysse med flormelis.
Sæt kagen på køl til den skal serveres.

Holdbarhed og opbevaring: 

Kagen skal opbevares i køleskabet, og spises samme dag som du pynter med jordbærene. Du kan sagens oppebevare kagen i køleskabet 1 dags tid før servering. Kagen bliver næsten bedre af, at stå i et døgns tid på køl.
Kagecremen kan holde sig i køleskabet i op til 5 dages tid, og du kan også fryse den.
Når kagen er afkølet, skal den opbevares i en lufttæt beholder ved stuetemperatur indtil du samler den med fyldet.

Inspiration: 
Kagecremen er inspireret af en opskrift fra Nigella Lawson.
Kageopskriften er en "mullefikation" af Leila Lindholms sukkerbrødsopskrifter fra "A piece of cake".

Ingen kommentarer:

Mullehusets forslag til bagværk lige nu

Mullehusets forslag til bagværk lige nu
MEGET LET OPSKRIFT PÅ JORDBÆRKAGE - klik på billedet for at se opskriften

Populære opskrifter seneste 7 dage