fredag den 24. august 2012

KTK - Klassenstimekage


En meget let opskrift på en super lækker kanelkage - et hit hos alle børn (og barnlige sjæle).

Min store nevø spurgte mig, om jeg ville hjælpe ham med, at bage en kage til hans klasse. Om fredagen har de klassens time, og skiftes til at have kage med. Nu var det hans tur.

Og selvfølgelig ville jeg det (altid), og var klar til at brainstorme om, hvilken kage det skulle være, meeeennn Mads er helt afklaret omkring det. Klassenstimekage er naturligvis en kanelkage med glasur. Hverken mere eller mindre, punktum!



Vi har bagt sammen før - blandt andet har vi sammen fundet frem til verdens bedste brunch pandekager - men Mads var nu alligevel tvivlsom, da jeg sagde at kanelkage, var en af de allernemmeste opskrifter. Bagefter virkede han dog overbevist, og spurgte om chokoladekage var lige så let - måske chokoladekage bliver vores næste bageprojekt sammen? 

Tidsforbrug: 
Det tager omkring 15 minutter, at tilberede dejen til Klassenstimekage. Den skal hve 20 min. i ovnen, og når den er kølet, skal glasuren på. Glasuren tager omkring 15 minutter at tilberede og glatte pænt på.

Opskriften er til ½ dyb bradepande - så lav dobbelt potion, hvis du vil have til en hel bradepande (så er der nok til hele klassen, kan få et pænt stort stykke).

Det skal du bruge:
175 g smør
500 g sukker
600 g hvedemel
3 spsk kanel stødt
3 tsk natron
7,5 dl. kærnemælk

Det skal du bruge til glasuren:
175 g smør
350 g flormelis
3 spsk kakao
(Evt. 1 pasteuriserede æggehvide)

Sådan gør du:
Tænd ovnen på 200 grader.
Smelt smørret i en gryde.
Imens smørret smelter finder du en dyb bradepande frem og lægger bagepapir på.
Bland nu sukker, mel, kanel og natron i en stor skål med en grydeske.
Hæld det smeltet smør i melblandingen og rør godt.
Hæld nu kærnemælken i og rør til dejen er ensartet.
Bag kagen i ovenen i 20 minutter.
Tag allerede nu smørret ud af køleskabet til glasuren, så den har stuetemperatur, når den skal bruges.

Sådan gør du med glasuren:
Når kagen er kølet tilbereder du glasuren og smørre den på. Du skal vente til kagen er kølet, ellers falder den sammen, når du smørre glasuren på.
Hak smørret i tern og bland det med flormelis og 3 spsk. kakao.
Hvis du har pasteuriserede æggehvider på køl, 1/3-del af et bærger til glasuren (frys eventuelt resten ned, og brug det senere til marengs). Du kan undlade, at bruge æggehvide i glasuren, men det vil give den et flot skinnende skær, en glans som ikke kommer frem med almindelig glasur.
Når du smørre glasuren på kagen, så dyp eventuelt dejskraberen/spartlen i kogende vand, så er det lettere at glatte glasuren ud. Pas på med at bruge for hård hånd, så dejen smuldre op i glasuren, det ser ikke pænt ud.

Mads sendte mig en sms efter klassenstime: "De elskede kagen :D".




Lad dig ikke snyde af det nederste billed er i en mindre bageform, vi blev bare nød til at skære kagen over, så Mads kunne transportere den med i skole på cyklen. 


3 kommentarer:

Anonym sagde ...

Du er bare den bedste moster man kan ønske sig... Mads siger han hyggede sig for vildt
Møs Kat

Lene J sagde ...

Vi er også ret vilde med kanelkage her hos os - på min blog har jeg forsøgt mig med kanelcupckakes - tjek det ud, hvis du har lyst på agerbager@blogspot.dk

Karin Ester Wiggers sagde ...

Tak for din hilsen Lene J. :-) Det er altid rart med nogle kommentarer på bloggen.
Jeg har netop været forbi din blog, og blev også godt inspireret - især af din æblekrans, som jeg vil prøve en dag.

Mullehusets forslag til bagværk lige nu

Mullehusets forslag til bagværk lige nu
MEGET LET OPSKRIFT PÅ JORDBÆRKAGE - klik på billedet for at se opskriften

Populære opskrifter seneste 7 dage