Dette er et af de mest smagsfulde brød jeg har bagt til dato. Der er så mange skønne ingredienser i brødet, at du ikke behøver, at spise det med pålæg. Men brødet er også fremragende til f.eks. oste eller søde pålægstyper.
Jeg spiser sjældent store mængder af det, som jeg bager, for jeg bager så meget - men lige præcis dette brød, kunne jeg ikke holde mig fra. Da jeg havde smagt den første bid, så måtte jeg have mere - det har mine varmeste anbefalinger.
Tidsforbrug:
I alt omkring 3 timer.
Ca. 40 minutter om at tilberede dejen, og så skal den hæve 1. gang 1½ time, 2. gang 20 minutter og bages i alt 30 minutter. De 40 minutters tilberedning af dejen skyldes hovedsaglig, at der er meget som skal hakkes og rives osv.
Sværhedsgrad:
Brødet er let at lave - især hvis du bruger en køkkenmaskine eller din elpisker med dejkroge.
Det skal du bruge til 2 brød:
2½ dl kogende vand
1 tebrev f.eks. Earl Grey eller lakridste, sidstnævnte brugte jeg
250 g tørret frugter/bær
200 g hytteost
25 g. / ½ pakke gær
2 spsk smagsneutral olie
1 spsk flydende honning
60 g hakkede valnødder
1½ tsk salt
2 tsk strøget garam masala
1 appelsin (saften og skallen)
2 dl speltmel
5 dl hvedemel
Sådan gør du:
Med mindre du bruger små bær/frugter, så hak frugterne groft.
Hæld de tørrede frugter i en skål, og hæld 2½ dl. kogende vand over.
Til skålen udenfor, så det kan køle eller i køleskabet.
Læg et tebrev ned ved frugterne, og lad dem trække imens du finder de øvrige ingredienser frem og 2 rugbrødsforme.
Hak nødderne groft, riv appelsinen og hak skallerne fint, og pres også saften fra.
Tag nu dine frugter i ind, og hæld hytteosten i og rør rundt med en grydeske.
Smuldr gæren i og rør den helt ud.
Kom olie, honning, nødder og krydderier i sammen med appelsinskal og -saft, og rør speltmelet i.
Kom hvedmelet i lidt ad gangen, til du har en klisteret dej.
Rør den igennem - gerne 5 minutters tid. Hvis du ikke har en røremaskine, så hent et familiemedlem, og lad dem røre lidt også.
Kom låg på skålen eller stil den i en pose.
Lad dejen hæve ved stuetemperatur i 1½ time eller 3-5 timer i køleskabet.
Efter hævning smørre du de to rugbrødsforme og drysser dem med mel.
Drys mel på dit køkkenbord og hæld dejen ud på det. Dejen er meget klisteret.
Du skal ikke ælte dejen, del den blot i 2 og form dem lidt lange til dine forme. Løft dejen over i formene og vend dem gerne så mel siden vender op ad.
Lad brødet hæve 2. gang i 20 minutter.
Varm ovnen til 220 grader.
Bag brødene i 15 minutter ved 220 grader, sæt derfter varmen til 190 grader og bag dem yderligere 15 minutter.
Afkøl brødene på en rist.
Opbevaring:
Brødene kan holde sig i 4-5 dage i en lufttæt beholder/pose. De er også velegnet til at blive frosset ned.
Tips!
Garam Masala er et Indisk blandingskrydderi, som du f.eks. kan købe i Irma, Føtex osv. Der er 2 varianter, en slags til kødretter og en slags til bagning. Det som bruges til bagning indeholder spidskommen, kardemomme, koriander, sort peber, nelliker, kanel og cayennepeber.
Har du ikke 2 rugbrødsforme, så du kan også bage dem på en bageplade med bagepapir.
Hvis du ikke bryder dig om valnødder, så kan du også bruge andre nødder.
Inspiration:
Denne opskrift er med nogle "mulleficationer" fra Femina af Susanne Palmqvist. Hun kalder det Mørkt, krydret brød med tørret frugt, men jeg synes altså det er mere passende, at kalde det Julebrød.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Populære opskrifter seneste 7 dage
-
Sukkerbrødskage med solbær, vinterkrydderier og hasselnødder Det er gået noget sløvt med, at få opdateret min blog i 2016. Der er travl...
-
Min kæreste er meget glad for klejner, så dem lovede jeg, at bage her i december måned. Jeg var lidt forskrækket ved tanken om den varme oli...
-
Havregrynskugler er fantastiske at lave sammen med børn. Havregrynskugler kan vel egentlig spises året rundt, men her hjemme hos os er de...
-
Verdens bedste gulerodskage er fyldig, sød og naturligvis med en ordentlig cremet glasur på toppen. Da jeg en dag sagde til mine kollegae...
-
Dejlige gode æbleskiver bagt på kærnemælk. Det er bare så hyggeligt, at bage æbleskiver - det er julemånedens pandekager. Og så smager de ...
-
Æblemarmelade med varmende krydderier som frisk ingefær og kanel. Da jeg efterhånden havde et mindre lager af æbler, og forudså at min f...
-
Et franskbrød bagt med de muligheder et lejet sommerhus tilbyder. Da jeg var med familien i Lalandia, bagte jeg dette franskbrød. I lejet ...
-
En klassisk julesmåkage med kokos og lidt citron. Hvis du mangler tid til at bage julesmåkager, så kan du ty til fedtebrød. Her skal deje...
-
Kartoffelkage med hasselnødder og pæremos Min veninde Diana er intolerant over for gluten. Og vi ses hver torsdag her i min barsel, s...
-
Nougat cheesecake på en chokolade-kiksebund Denne kage er lige til en mavepine. Den smager simpelthen så dejlig. Selv om et stykke er tils...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar