Brødet spises med smør på eller andet sødt tilbehør som f.eks. marmelade. Det smager af jul, og min storesøster synes så godt om det, at hun spiste flere skiver.
Tilberedningstid:
Det tager ca. 15 at samle dejen, og så skal den bages i 70-80 minutter i ovnen.
Sværhedsgrad:
Let.
Det skal du bruge til 1 stort eller 2 små brød.
Du kan bruge bruge et ildfastfad, så får du et bredt brød, eller 2 rugbrødsforme som ser mere rugbrødsagtigt ud.
350 g honning
3 dl kogende vand
1 spsk kanel
2 spsk citronsaft
1 appelsin (skallen)
1 knivspids salt
2½ tsk bagepulver
4 æg
100 g rugmel
300 g hvedemel
Sådan gør du:
Kog 3 dl vand og hæld det i en skål.
Hæld honning og stødt kanel ned i vandet.
Med en grydeske rører du honningen ud i vandet.
Til blandingen ud i vinterkulden, så den kan køle lidt af.
Imens river du appelsinen på rivejernet. Hak bagefter de revet stykker med en kniv, så skallen bliver til fine små stykker.
Smør din(e) form(e), og tænd for ovnen på 170 grader.
Hæld rug- og hvedemel i en skål og bland det med bagepulveret.
Tag skålen med honningvandet ind i køkkenet igen (det skal være kølet af, og må ikke være varmt).
Slå æggene ud og rør dem i honningvandet.
Rør melblandingen i og rør til alt er godt blandet.
Dejen er ikke fast, men blød/lind som kagedej.
Hæld dejen i bageformen(e), og bag brødet i ovnen i 70-80 minutter. Læg eventuelt bagepapir over brødet, hvis det ser for mørkt ud på overfladen.
Opbevaring:
Brødet kan holde sig i stuetemperatur i flere dage (ca. 5), hvis du pakker det godt ind i folie eller anden lufttæt beholder.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar