En muffin som passer til en sommerdag, hvor friske bær er let tilgængelige.
Men men men der kan også sagens bruges frosne bær på en vinterdag. Plus der også kan bruges andre bær f.eks. hindbær og/eller blåbær.
Sværhedsgrad:
Let.
Tidsforbrug:
Ca. 20 minutters tilberedningstid og ca. 30 minutter i ovnen.
Det skal du bruge til 12 stk.:
125 g. smeltet smør
120 g. hvid chokolade
300 g. hvedemel
2½ tsk. bagepulver
150 g. sukker
1 æg
2 1/4 dl. kærnemælk
1 tsk. vaniljepulver
150 g. friske eller frosne jordbær (eller andre bær)
Sådan gør du:
Varm ovnen til 200 g. (180 g. hvis varmluft).
Smelt smørret.
Smør formene eller brug papirforme, 12 små eller 6 store.
Hak chokoladen groft.
Bland mel, bagepulver, sukker, vaniljepulver og chokoladen i en stor skål.
Pisk æg, kærnemælk og det smeltet smør sammen.
Rør de flydende ingredienser sammen med de tørre.
Hæld dejen i formene, og fordel bærene øverst og pres dem ned i dejen.
Bag dem i ca. 25-30 min. hvis det er 12 stk., eller ca. 30-35 min. hvis det er 6 stk.
Stik i kagerne for at se om de er færdig, hvis der hænger dej ved, så skal de bages længere tid.
Hvis du serverer dem afkølet, så kan du eventuelt drysse dem med flormelis.
Holdbarhed og opbevaring:
Kagerne smager allerbedst samme dag som de er bagt. Kærnemælken gør dem dog saftige, så de kan også sagens spises dagen efter.
Når kagerne er helt afkølet, skal de opbevares ved stuetemperatur i en lufttæt beholder.
Jeg har også bagt disse muffins med mørke chokoladestykker, og det var også en succes. |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar