mandag den 31. december 2012

Sesamflutes

Her er opskriften på nogle flutes med mere smag og fylde end sædvanlige hvedemelsflutes. Disse flutes dufter godt af brød, de er luftige og med god smag fra både hvedeklid og sesam. De mætter og der er gods i dem. De skal på ingen måde forveksles med hvedemelsflutes.

søndag den 30. december 2012

Kokostoppe med marcipan

Da jeg skulle besøge min storebror i hans nye hus, besluttede jeg, at tage kokostoppe med. Og da jeg har købt en del marcipan på udsalg, så skulle der selvfølgelig marcipan i.

På nettet er der flere forskellige opskrifter på kokostoppe, og nogen udelukkende på æggehvide, andre med smør osv. osv. Min storebror, svigerinde og jeg var enige om, at vi desværre ikke kunne smage, at der var marcipan i kokostoppene, så det vil jeg sandsynligvis undlade en anden gang. Kokosindholdet overskygger simpelthen marcipanen. Men det var dejligt med citronen, og min svigerinde kunne især godt lidt, at de ikke var marengsagtige i konsistensen.

Kokostoppe er lette at lave, smager himmelsk, der er noget at tykke på, og så er det dejligt med den sprøde overflade og det søde bløde indhold. Dejligt dejligt.

Klejner med kærnemælk

Min svoger har anbefalet mig, at bage klejner med kærnemælk, for det gjorde hans gamle farfar, og de skulle være helt fantastiske.

Som jeg tidligere har skrevet, så er min kæreste meget glad for klejner, så da jeg denne december har prøvet at bage dem med fløde, citron og kardemomme og på norsk med kanel og cognac, så skulle 3. gang altså være med kærnemælk og kardemomme. Og der er noget om, at 3. gang ér lykkens gang, for varianten med kærnemælk var absolut vores favorit.

Mullehusets forslag til bagværk lige nu

Mullehusets forslag til bagværk lige nu
MEGET LET OPSKRIFT PÅ JORDBÆRKAGE - klik på billedet for at se opskriften

Populære opskrifter seneste 7 dage