Viser opslag med etiketten Citron. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Citron. Vis alle opslag

søndag den 5. februar 2017

Gulerodskage med citron

En gulerodskage med masser af krydderier og citron

Da jeg en dag ville bage gulerodskage, så havde jeg ikke tilstrækkeligt med gulerødder. Det var mildt sagt en katastrofe. Vi har ellers altid gulerødder i køleskabet. Altid?

Da jeg rodede rundt efter gulerødderne fandt jeg en citron, og så kom den i dejen som erstatning for nogle af de manglende gulerødder. Resultatet blev godt. Citronsmagen var god sammen med de øvrige krydderier og gulerødder.

tirsdag den 1. marts 2016

Lime muffins

Dejlige saftige lime muffins

Det er SÅ let at bage muffins! Hvis min familie eller venner ringer, og spørger om jeg giver en kop kaffe, så er muffins en af de kager, som kan slås sammen på omkring 20 minutters tid. Denne opskrift blev opfundet, da min lillesøster og svoger kom på kaffe-besøg.

Muffins er også noget af det bedste at bage med børn. De kan lige holde koncentrationen i den mængde tid det tager, og der er som regel ikke de store udfordringer i processen. Min store søn på 7 år er rigtig god til at bage muffins, og han er i lykkerus, hvis vi også giver dem farvet glasur og pynter dem med krymmel. Dét er rå-hygge.

fredag den 15. maj 2015

Mandel-citron-kage

En fin og saftig kage med masser af mandelmel og et strejf af citron.

Kagen ser måske sådan lidt "te-kage-kedelig" ud, men lad dig ikke narre. Det er en meget meget lækker. Der er en del mandelmel i kagen, og det gør krummen saftig, og så har kagen en gennemført nuance af citronsmag, som ikke er for gennemtrængende.

Du kan vælge, at male dit eget mandelmel. Så skal du koge og smutte mandlerne, sørge for at de er helt tørre, og endeligt blende dem til fint mel. Du kan selvfølgelig også købe færdigmalet mandelmel i diverse supermarkeder.

søndag den 10. maj 2015

Lemonies

En sød og syrlig oplevelse 

Her er opskriften på en skøn kageoplevelse. Du får både det søde og det sure i ét, og så er det en af de hersens kager, som er utrolig lette at bage.

Kagen er god alene, men kan også serveres med frisk frugt og for eksempel en god sorbetis til dessert.

onsdag den 24. december 2014

Endnu en citronmåne



En lækker sur citronmåne 

Som jeg tidligere har skrevet, ELSKER min svoger citronmåner, og derfor bagte jeg en citronmåne til ham i julegave. Han grinede højt, da han pakkede den op.


Ifølge mine svogers kan citronmåner ikke blive tilstrækkelig sure, og selv om glasuren er rørt med citronsaft - synes han sagens den kunne bruge mere "surhed". Hvis du er til det ekstrem sure, så prøv at brug 3 citroner og 3/4-del citronsaft i opskriften.

mandag den 8. september 2014

Lemon curd - 2 opskrifter

Syrlig citron creme til kager, roulader, boller osv.

Lemon curd smager skønt syrligt, og er et frisk pust til bagværk af forskellig art. Du kan bruge det som fyld i tærter, boller, kager, roulader osv. Det er også lækkert at bruge lemon curd til desserter f.eks. pandekager eller is.

Her får du 2 forskellige opskrifter på lemon curd - den ene mere syrlig (læs: meget syrlig) end den anden. Jeg foretrækker opskrift 1 - men min svoger er helt klart til den noget sure version i opskrift 2.

Det er let at koge cremen, som kan holde sig i ca. en uges tid på køl. Jeg har ikke prøvet at fryse det, så kom endelig med en kommentar, hvis du har erfaring med det, og ved om det kan lade sig gøre. Umiddelbart vil jeg tro, at det kan lade sig gøre.

onsdag den 25. juni 2014

Citron muffins

Lækker og friske citron muffins

Som jeg tidligere har skrevet, var vi meget glade for at bruge citronerne fra haven, da jeg var på ferie i Spanien. For eksempel blev citronerne også brugt til disse dejlige saftige og friske citron muffins.

Muffins er noget af det letteste at bage, det tager kort tid, og kan med fordel bages med børn. Hvis du vil, kan du give dem topping f.eks. gul citronglasur eller gul frosting - men de smager også skønt uden.

fredag den 20. juni 2014

Citron cheesecake

Dejlig luftig citron cheesecake pyntet med kandiseret citron

Da jeg var på sommerferie i Spanien, var der et citrontræ i haven, som vi gerne måtte plukke af. Så jeg tilberedte denne friske citron cheesecake. Der var ikke nogen form, som jeg kunne tilberede kagen i, så det blev i bunden af en gryde beklædt med folie og madlavningsfilm - og den løsning virkede.

Citron cheesecake er en god sommerkage eller -dessert, for den er kold og smager ikke vammelt sødt i sommerheden. Du kan undlade at pynte med kandiseret citron, og for eksempel bruge frisk frugt i stedet for.

torsdag den 5. juni 2014

Citronkage med citronmousse

Sukkerbrødskage med citron lagt sammen med citronmousse

Den sjove cookie-kageform fik jeg af min veninde Anne i fødselsdagsgave, og den forvandler kager til kæmpe store cookies. Det er oplagt, at bruge formen til chokoladekage, men jeg synes nu også at den gør det rigtig godt med denne lyse kage.

Kagen er dejlig saftig, frisk og sød på samme tid. Og hvis du ikke har en cookie-form, så kan du sagens bage kagen i en ganske almindelig springform.

tirsdag den 20. maj 2014

Citrontærte (uden marengs)

Italiensk citrontærte med dejligt cremet fyld og skøn syrlig smag.

Den mest kendte citrontærte, er sandsynligvis den med marengs, men den er altså også super lækker uden den søde marengs ovenpå.

Jeg har læst mange citrontærteopskrifter igennem i bagebøger og på nettet, før jeg selv frem til denne variant. Fyldet er dejligt cremet, og smagen skøn syrlig.

onsdag den 19. februar 2014

Frisk marcipankage

En marcipankage med citron og pyntet med appelsinfilet

Når julen er overstået, så sætter de fleste dagligvarebutikker marcipan og andre julegoder på tilbud. Sidste jul var ingen undtagelse, og jeg købte flere stænger marcipan på super-tilbud. Al den lækre marcipan er tiltænkt diverse bagværk, blandt andet denne marcipankage med citron.

Kagen er sådan lidt mazarinkage relateret, og den friske smag fra citronen er super lækker. Jeg havde egentlig planlagt, at kagen skulle have mørk chokolade på toppen, men jeg er glad for, at jeg var løbet tør for mørk chokolade, for det ville helt sikkert have overskygget den fine marcipan og citronsmag. Jeg valgte i stedet for, at pynte kagen med appelsinfilet.


søndag den 9. februar 2014

Tykke pandekager - kærnemælkspandekager

Tykke sprøde pandekager som får dig til at tænke på koldskål.

Min søn er vild med pandekager. Hver gang jeg spørger ham, hvad han gerne vil have til aftensmad, så svarer han pandekager, risengrød og pizza. Nogen gange så får han selvfølgelig sin vilje - det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg selv er stor fan af pandekager. Ud over de smager godt, er lette og hyggelige at tilberede, så minder de mig om frihed og barnlig glæde.

Det kan være, at denne opskrift bliver min nye favoritopskrift til pandekager. De smager simpelthen fantastisk af sommer, koldskål og så er de dejlige tykke og sprøde. Et absolut hit.

onsdag den 5. februar 2014

Citron boller

Luftige citron boller bagt i muffinsforme

Når der så'n lige ligger nogle citroner i mit køleskab, så kan jeg ikke lade være med, at gå med tanker om, hvordan de kan bruges i diverse bagværk.

En dag fik jeg så ideen til disse citron boller bagt i muffinsforme. Dejen er klisteret og våd, den skal ikke æltes, og resultatet bliver en luftig frisk bolle.

Du kan vælge at spise både sødt og kødpålæg på bollerne, men de kan også sagens spises uden noget - og vil du gøre det mere festligt og kagerelateret (og sødt), så kunne du f.eks. give dem en omgang gul glasur med harlekindrys på toppen.

lørdag den 18. januar 2014

Birkes citronkage

En syrlig sukkerbrødskage med knasende birkes

Jeg troede ikke at min svoger kunne komme til min fødselsdag, så da jeg på selve dagen fik den glædelige nyhed, at han kunne komme, gik jeg straks ud i køkkenet og kiggede efter citroner.

Der lå én citron og hyggede sig i køleskabet, og ideen blev født til, at bage denne klassiske birkes citronkage. Det ville sandsynligvis glæde min svoger, for han er helt vild med syrlige kager. Og så havde jeg en undskyldning, for at bage lidt ekstra kage til fødselsdagen.

De øvrige gæster var dog også med på at smage kagen, og den fik roser med på vejen. Der var dog delte meninger om syrligheden var for høj eller lav - men sådan vil det nok altid være.

torsdag den 2. januar 2014

Meyers Citronmåne

En luftig, sur-sød citronkage - Meyers opskrift på en citronmåne. 

Da jeg bagte gaffelsmåkager på kartoffelmel var jeg meget positivt overrasket over småkagernes luftighed og sprødhed. Derfor havde jeg store forventninger til Meyers opskrift på citronmåne, bagt på blandt andet kartoffelmel og med marcipan.

Jeg blev ikke skuffet, for kagen er god - meeeennn nu har jeg efterhånden bagt en del citronmåner, og jeg mener ikke, at denne kage kan leve op til en citronmåne-kategorien. Den er simpelthen ikke tilstrækkelig tung og saftig. Når det så er sagt, så smager den kagen godt. Den er luftig, og den øverste del af kagen er mættet og lidt snasket af den meget flydende glasur, som Meyer har valgt at give kagen, i stedet for den tykke gule måneglasur, som ellers kendetegner en citronmåne.

søndag den 17. november 2013

Citron-sandkage med kandiseret citron

Citron-sandkage pyntet med kandiserede citronskiver

Da jeg blev inviteret på aftensmad hos min lillesøster, så fik jeg den ide, at tage denne citron-sandskage med til min svoger, for han er vild med syrlige kager - især citronmåne.

Og det er utroligt, at så simpel en kage, kan smage så godt. Det er en blød og tæt sandkage (ikke klæg), og citronerne tilføjer lige præcis det helt rette pift.

Synes du, at det er for mormor-agtigt, at bage den i en franskbrødsform, så kan du selvfølgelig vælge en anden form.

lørdag den 2. november 2013

Frisk citronlagkage med blåbærmousse



En luftig og frisk lagkage med citron- og blåbærmousse. 

I weekenden havde jeg lovet at bage en lagkage til en fødselsdagsfest. Jeg havde en god plan for lagkagen og dens indhold, men da den chokoladecreme som jeg havde kogt, ikke var blevet god, så måtte jeg hurtigt finde på en anden løsning. Det blev til denne friske lagkage, bestående af citronbunde med citron- og blåbærmousse.

fredag den 21. juni 2013

Kammerjunkere med citron

 Små fine kammerjunkere med citron og kardemomme.

Til sommerens koldskål skal der simpelthen serveres kammerjunkere til. Da jeg sidste sommer bagte kammerjunkere var det uden citron, så det synes jeg skulle prøve i år. Resultatet blev godt, og de er mere friske i smagen, og gør det rigtig godt i koldskålen.

Hvis du opbevar dem i en kagedåse, så holder de længe, så du kan sagens bage en stor potion.

torsdag den 18. april 2013

Citronmåne med mandler

En tilpas dejlig syrlig  og sød citronmåne med hakkede mandler og gul glasur.

Jeg har efterhånden bagt så mange citronmåner til min svorger, at jeg burde oprette en kategori for "citronmåner" alene. Denne gang har jeg valgt at tilføje nogle hakkede mandler og madagascar bourbon vaniliesukker. De hakkede mandler giver kagen ekstra fylde, og kagen er desuden helt tilpas sød og syrlig.

lørdag den 23. marts 2013

Citrontærte med jordbær

En skøn frisk citrontærte, som ikke er for sur, og har en dejligt strejf af jordbær.

Jeg er meget glad for Key lime pie, og med den kage i tankerne fik jeg den ide, at bage denne Citrontærte med jordbær. Desuden så synes jeg, at det ser flot ud med det røde mønster i tærten. Tærten kan med fordel tilberedes dagen før, at den skal spises.

Citrontærten kan spises alene, men den vil helt sikkert også være skøn til f.eks. en sorbetis, frisk frugt, råcreme eller flødeskum. 

Mullehusets forslag til bagværk lige nu

Mullehusets forslag til bagværk lige nu
MEGET LET OPSKRIFT PÅ JORDBÆRKAGE - klik på billedet for at se opskriften

Populære opskrifter seneste 7 dage