Viser opslag med etiketten Lagkage. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Lagkage. Vis alle opslag

fredag den 15. juli 2016

Limekage med hindbærmousse

Syrlig-sød sommerkage pyntet med jordbær

Dette er en god sommerkage, og den kan sagens serveres med en god sorbetis eller masser af friske bær

Du kan helt sikker også tilberede kagen med en hvilken som helst anden frugt/bær-mousse f.eks. jordbær eller blåbær. Det er den syrlig-søde limekage, som gør det rigtigt godt med moussen.

tirsdag den 26. april 2016

Fødselsdagslagkage med sommerbær

Vanilje lagkagebunde, vaniljecreme og masser og masser af hindbær og jordbær

Da det første barn (Johan) i mødregruppen blev 1 år, så synes jeg bestemt, at vi skulle have lagkage. Og sådan en forårsdreng skulle naturligvis fejres med en lagkage fyldt med sommerbær. Hvis du ikke er til jordbær eller hindbær, så kan de naturligvis erstattes med andre bærtyper.

Kagen samles i en lille springform på ca. 22 cm eller med en kagering på et fad. Du får 6-8 gode lagkagestykker ud af denne kage.

fredag den 22. januar 2016

Vaniljekage med nougatcreme og ultimate chokolade frosting

Vaniljekage med nougatcreme og pyntet med ultimate chokolade frosting og chokolade fondant

Til min fødselsdag bagte jeg denne kage, og jeg havde især glædet mig til chokolade fondanten. Da jeg tidligere skulle forme nogle minecraft figurer, brugte jeg for første gang chokolade fondant, og var meget positivt overrasket over den gode chokolade smag i fondanten.

Det skulle desværre vise sig, at ikke alle typer smager lige godt. Den jeg havde købt til min fødselsdag smagte nemlig slet ikke lige så godt, som den til minecraft figurerne. Det er derfor min anbefaling til dig, at skal du bruge chokoladefondant, så køb den fra Odense Marcipan. Den smager absolut bedst, og har også den mest appetitlige chokoladefarve.

onsdag den 18. november 2015

Honningkage med lakrids

Dejlig blød honningkage med et strejf af lakrids                                                                                                   Honninghjerter og honningkager er lige mig. Det er noget af det, som jeg især er glad for ved juletid, og for min skyld kunne bagere sagens bage honninghjerterne allerede i oktober måned.                                                                                    Jeg har bagt flere honningkager, og her er endnu en. Denne gang har jeg givet kagen lidt lakrids - men ikke for meget. Og så ser kagen bare mægtig fin ud med marcipan over og især med marcipanstjernerne. 

lørdag den 2. maj 2015

Chokoladekage med nougatskum og friske hindbær

Chokoladekage med nougatskum og friske hindbær toppet med en god chokoladefrosting

En kage med meget chokolade. En af de slags kager, hvor ét stykke er fantastisk, men også rigeligt. De syrlige hindbær er desuden et godt modstykke til al chokoladen. Hvis du ikke lige er til hindbær, så forestiller jeg mig, at solbær også vil gøre det godt.

lørdag den 14. marts 2015

Mormor lagkage

Citron-vanilje-lagkagebunde med vaniljecreme, nougatskum og ferskner.                                    

Jeg bagte lagkagen til min mors fødselsdag, og hun ville allerhelst have en, som hun kaldte "en rigtig gammeldags lagkage". Med det mente hun vaniljecreme og frugt på dåse osv.

Når det nu er ens fødselsdag, så må man jo bestemme, så jeg forsøgt, at opfylde hendes ønske. Hun blev også glad for kagen, og synes den smagte dejlig.

søndag den 30. november 2014

Julestjerne lagkage

Vaniljebunde med æbleskum pyntet med marcipan og chokolade

Adventssøndage er det (også) oplagt at bage kage. I Den gamle blå Bagebog fra Tørsleffs fandt jeg en opskrift på en Julestjerne lagkage, som jeg simpelthen måtte bage, da jeg havde læst om den.

Lagkagen har en rand af marcipan og en marcipanstjerne på toppen, hvor der stikkes et lille julelys i. Det lød simpelthen så hyggeligt. Jeg ændrede opskriften, og bagte selv bundene, og valgte en anden slags fyld, men grund- ideen er uændret.

fredag den 19. september 2014

Bryllupskage med chokoladekage, lakrids- og hindbærmousse

Chokoladekage fyldt med hvid chokolade og lakrids mousse og hindbærmousse pyntet med farvet marcipan.

Da min veninde skulle giftes, spurgte hun mig, om jeg ville bage en bryllupskage sammen med hende til brylluppet. Hun havde helt klare ønsker til kagen, og hvordan den skulle pyntes.

Vi mødtes flere måneder før brylluppet, og bagte en proto-type på kagen, så vi var sikker på, at smagen var god. Det var godt, at vi gjorde det, for vi rettede lidt på kagens indhold, f.eks. skulle der bestemt mere lakridssirup i den hvide chokolade mousse.

Her får du opskriften på kagen, som helt sikkert også vil gøre det godt til andre festlige lejligheder.

tirsdag den 2. september 2014

Brombærkage

Vaniljelagkagebund med brombærmousse og hindbærgele.

Da det var min tur til at have kage med på arbejdet - vi skiftes til at have kage med hver 2. tirsdag - så synes jeg de skønne brombær, som jeg samlede med min far en varm sommerdag, skulle bruges. 

Jeg er helt vild med brombær. De smager skønt, friske og ikke for søde - og jeg indrømmer, farven på brombær moussen får den lille pige indeni til at juble. 

Hvis du ikke har brombær, så kan du sagens bruge andre bær - den er også lækker med blåbær eller hindbær. 

lørdag den 21. juni 2014

Sukkerbrødskage med vaniljecreme

Sukkerbrødskage med vanilje fyldt med vaniljecreme og pyntet med jordbær.

Vores gode ven Michael havde fødselsdag, imens vi var på sommerferie i Spanien. Da der var ikke mange muligheder for, at bage en stor fin lagkage, bagte jeg i stedet for denne sukkerbrødskage til ham.

Kagen blev ekstra fin med nogle jordbær som pynt på toppen, og den smagte meget dejlig. Kagen var især et hit hos Michaels søn Nicklas, som ellers ikke er den store kagespiser.

mandag den 19. maj 2014

Kirsebærdrøm

Lagkagebund med kirsebærmousse og kirsebærgele.

Her er en kage, som har lært mig noget om gele. Som du kan se på billedet, er fyldet smeltet ind i gelen, og så ser gelen ikke pæn ud. Lektien er, at gele ikke skal hældes over fyldet, når det er for varmt. Sådan - så fik jeg lært det.

Det skal dog ikke afholde mig fra, at lægge opskriften her på bloggen. Kagen smager himmelsk, og jeg helt sikkert vil bage den igen - næste gang måske med hindbærmousse. Så kan jeg også øve mig lidt mere på gele.

torsdag den 15. maj 2014

Lagkage med vaniljefrosting og hindbærmousse

Chokolade spongecake bunde med vaniljefrosting og hindbærmousse pyntet med marcipan og chokoaldestjerner

Denne lagkage bagte jeg til nogle af mine kollegaer. De ville fejre, at de efter hårdt slid havde bestået en eksamen. Stort tillykke - det er hårdt at studere samtidig med et fuldtidsjob. Stærkt stået igennem.

Jeg var smadder glad for, at de spurgte mig, om jeg ville bage kagen. Og jeg ville gerne gøre det rigtig godt, så dagen før bagte jeg en prototype (til min storesøsters kollegaer). Og det var godt, at jeg bagte en prototype, for på den måde fandt jeg blandt andet ud af, at moussen skulle stå i flere timer end beregnet, før den var stivnet helt.

lørdag den 10. maj 2014

Appelsinkage med appelsinmousse

Appelsinkage med appelsinmousse og marcipan på toppen.

Jeg bagte denne kage til Eurovision-aftenen, og den var virkelig lækker. Kagen er en appelsinsandkage, og smagen af appelsin er helt perfekt. Appelsinen smager helt tilpas igennem, uden at være for gennemtrængende.

Moussen var ikke så smagsfuld, som jeg egentlig gerne ville have haft det, og næste gang jeg bager kagen, så vil jeg forsøge mig med noget andet.

Kagen ville faktisk være helt fantastisk med en vaniljefrosting og et lag appelsinmarmelade. Jeg kommer helt sikkert til, at bage denne kage en gang til.

lørdag den 26. april 2014

Påske lagkage

Påskegul marcipanovertrukket chokoladekage med hindbærmousse og smørcreme.

Da jeg var i London tilbage i november måned sidste år, købte jeg marcipan med hjem i forskellige farver. En af disse var en dejlig påskegul farve.

Jeg tænkte, at netop denne gule marcipan ville gøre sig fantastisk på en fin påskegul lagkage.Lagkagen dur selvfølgelig til alle tider, og også med en anden farve marcipan.

Det er en chokolade sponge/svampe kage med hindbærmousse og smørcreme. Marcipanen er drysset med  flormelis over et stencil mønster.

søndag den 20. april 2014

Kokoskage med ultimate chocolate frosting

Fyldig kokoskage bagt med grahamsmel og toppet med cremet chokolade frosting

En dag ville min søn så gerne bage honningshjerter. Det viste sig, at årsagen var hjerteformen. Da jeg fortalte ham, at jeg havde en stor bageform som et hjerte, så ville han straks have, at vi skulle bage en kage i den. "Så bliver jeg forelsket" sagde han. Han fylder 5 år til sommer, og siger at han har 3 kærester i børnehaven. Det er så sødt.

Efter et kig i ingrediensskuffen blev vi enige om, at det skulle være en kage med kokos, og fordi jeg går lidt amok for tiden i diverse meltyper, så kom der også noget grahamsmel i. Du kan selvfølgelig vælge, at bage den fuldstændig på hvedemel, men den får en skøn fylde af kokos-og grahamsmelen. Det står godt til den bløde, cremet frosting.

lørdag den 18. januar 2014

Lagkage med karamel, hvid chokolademousse og karamelnøddetop

Lagkage med spunge vaniljebunde, karamel, hvid chokolademousse og karamelhasselnøddetop

Til min fødselsdag var jeg i syv sind. Hvilken lagkage skulle jeg bage. Men så kom min kæreste med det helt rigtige råd, at jeg skulle bage den kage, som jeg allerbedst selv kunne lide.

Det blev til denne lagekage, med spunge vaniljebund, hvid chokolademousse, et lag af karamel kogt på kondenseret mælk og en karamelhasselnøddetop øverst. Og det blev til dato - efter min egen smag - en af de allerbedste lagkager jeg har bagt.

tirsdag den 31. december 2013

Red Velvet kage

En flot rød og kridhvid kage med cream cheese frosting. 

Jeg bagte denne kage til Nytårs aften, og derfor synes jeg, at den skulle have noget sølvglitter på toppen.

Kagen er flot høj på grund af de 4 lag, og så ser det super flot ud med den røde og hvide farve. Kagebundene er en slags sponge cake (svampet kage) med rød farve, og kagens højdepunkt er helt klart den lækre frosting.

lørdag den 2. november 2013

Frisk citronlagkage med blåbærmousse



En luftig og frisk lagkage med citron- og blåbærmousse. 

I weekenden havde jeg lovet at bage en lagkage til en fødselsdagsfest. Jeg havde en god plan for lagkagen og dens indhold, men da den chokoladecreme som jeg havde kogt, ikke var blevet god, så måtte jeg hurtigt finde på en anden løsning. Det blev til denne friske lagkage, bestående af citronbunde med citron- og blåbærmousse.

fredag den 1. november 2013

Frisk og sød lagkage med blåbær- og jordbærmousse


Lagkage med chokoladebunde, blåbær- og jordbærmousse og friske bær. 

Denne lagkage er med chokoladebunde, og fyldt med blåbær- og jordbærmousse plus friske blåbær og jordbær. På toppen er den pyntet med marcipan, finthakket mørk chokolade og flødeskum.

De friske bær løfter lagkagen, og mousserne passer super godt til chokoladebundene. Jeg er især vild med blåbærmoussen. Hvis du ikke vil have marcipanen på toppen, så kan du selvfølgelig give den en gang chokoladeglasur.

onsdag den 25. september 2013

Eftermiddagskage med æblemousse

En tung kage med en fin æblemousse

Jeg fik en kasse med æbler af min søde veninde Diana, men de nåede at blive lidt rynkende, inden jeg fik brugt dem. Så en aften kogte jeg dem til æblemos, og fik den ide at bage en kage med æblemousse.

Det blev til en tung eftermiddagskage med en luftig mousse med en fin æblesmag.

Mullehusets forslag til bagværk lige nu

Mullehusets forslag til bagværk lige nu
MEGET LET OPSKRIFT PÅ JORDBÆRKAGE - klik på billedet for at se opskriften

Populære opskrifter seneste 7 dage