Viser opslag med etiketten Marmelade. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Marmelade. Vis alle opslag

fredag den 6. juni 2014

Marmeladesnegle

Brødsnegle med jordbærmarmelade

Hvis du skal bruge lidt sødt og lækkert til eftermiddagskaffen, en børnefødselsdag eller morgenbordet, så passer disse marmeladesnegle godt ind. Jeg bagte dem med jordbærmarmelade, men du kan selvfølge bruge hvilken som helst marmelade.

Sneglene kan piftes op med glasur - f.eks. lyserød glasur hvis du bager dem med en rød marmelade - og eventuelt med krymmel, chokoladeknapper eller vingummier.

onsdag den 2. april 2014

Blommegrød

Blommegrød med kanel og vanilje

Blommegrød kan bruges til så meget. Det kan spises med mælk på, eller bruges oven på yoghurt eller ymer, det kan spises til is og pandekager osv. Jeg har planer om, at denne blommegrød skal spises sammen med en brødbudding. Uhmm...

Generelt er jeg meget glad for frugtgrød, og hvis nogen tilbyder mig overskyden frugt fra deres have, så er jeg altid klar på at fryse ned til senere brug.

Det er meget klassisk at koge blommegrød med kanel, men du kan sagens bruge andre krydderier. Hvad med anis, muskatnød, chili, vanilje, ingefær osv. Prøv dig frem.

søndag den 8. september 2013

Blommemarmelade

Blommemarmelade med kanel

Nogle af blommerne som jeg fik fra min storebrors have, kogte jeg til blommemarmelade med kanel. Jeg er nemlig meget glad for blommemarmelade. Det smager simpelthen fantastisk.

Hvis du vurderer, at din familie ikke kan spise al marmeladen, så kan du forære et glas til en god  værtinde eller give dine søde veninder et glas.

mandag den 26. august 2013

Jordbær og kiwi marmelade



Jordbær og kiwi marmelade

Der var nogle kiwier i mit køleskab, som skulle bruges til et eller andet, og så fik jeg ideen til at koge noget jordbær og kiwi marmelade.

Marmeladen vil helt sikkert være et dejligt minde om en varm sommerdag til de kommende efterårsdage. Du kan også forære marmeladen væk til en god værtinde eller give et glas til en god ven eller familiemedlem.

lørdag den 17. august 2013

Rabarber marmelade med mandler

Rabarber marmelade med vanilje og mandler. 

Jeg har købt en bog om marmelader, syltetøj og henkogte frugter. Den er min bibel for tiden, og jeg koger marmelader i stor stil. Bogen, som hedder Annes søde syltebog, inspirerede mig til at koge denne rabarbermarmelade med mandler.

Marmeladen har crunch og smager simpelthen skønt. Den er lækker på nybagt franksbrøde, men vil også være fantastisk til desserter, f.eks. is eller pandekager.

søndag den 11. august 2013

Hybenmarmelade

 

Hyben er fantastisk i marmelade - og også med gulerod.

Hybenmarmelade er marmeladen for de tålmodige, for det tager tid at rense hyben. Men efter min mening, så er det besværet værd. Hvis du involverer din familie i det, så har I et hyggeligt projekt, og så føles det mindre tidskrævende.

Min søn og jeg samlede en lille pose hyben ved stranden, og da der ikke var så mange gram, efter de var renset, så valgte jeg også at give marmeladen lidt reven gulerod. De to ingredienser komplimenterer hinanden perfekt. Det er en marmelade med en fin sød smag, og hybenmarmelade er et kæmpe hit i min familie.

Jeg kan takke min gamle folkeskolelære, Jette, både for marmelade ideen og det hyggelige familieprojekt, for det var hende, som lærte mine klassekammerater og mig at koge hybenmarmelade i husgerning.

mandag den 5. august 2013

Æblemarmelade med varmede krydderier

Æblemarmelade med varmende krydderier som frisk ingefær og kanel.


Da jeg efterhånden havde et mindre lager af æbler, og forudså at min familie ikke kunne nå at spise dem alle, før de blev for gamle, så fik jeg ideen til, at koge æblemarmelade. Der var også lige nogle pærer tæt på udløbsdato, som også kom i - men du kan selvfølgelig udelukkende vælge at bruge æbler.

Jeg tilføjede en masse varmende krydderier som frisk ingefær, kanelstang, stødt muskatnød og også noget vanilie - og så fik marmeladen også lige lidt citron. Resultatet blev en marmelade med overordnet æblesmag, lidt kanel og en varm eftersmag af ingefær. Rigtig dejlig.

Mullehusets forslag til bagværk lige nu

Mullehusets forslag til bagværk lige nu
MEGET LET OPSKRIFT PÅ JORDBÆRKAGE - klik på billedet for at se opskriften

Populære opskrifter seneste 7 dage