onsdag den 20. februar 2013

Verdens bedste gulerodskage

Verdens bedste gulerodskage er fyldig, sød og naturligvis med en ordentlig cremet glasur på toppen.


Da jeg en dag sagde til mine kollegaer, at de gerne måtte komme med ønsker til kager, som jeg skulle bage, svarede min kollega, Kenneth, at han gerne ville have gulerodskage. Der findes utrolig mange opskrifter på gulerodskage, men dette er efter min egen mening en af de allerbedste. Kenneths komentar til kagen var "den må du gerne bage igen en anden gang".

Så her er opskriften på en kage, som er fuld af gulerødder, krydderier og smager simpelthen fantastisk.


Sværhedsgrad: 
Let.

Tidsforbrug:
I alt omkring 2 timer. 45 minutter om at tilberede dejen, og kagen skal bage i ca. 55 minutter, og glasuren tager ca. 15 minutter at tilberede.

Det skal du bruge til en kage 8-12 stk. (en springform på ca. 24 cm):
450 g gulerødder (ca. 4-5 store)
3 æg
3 dl sukker
3 dl hvedemel
1 tsk vaniliesukker
3 tsk bagepulver
1½ tsk stødt kanel
1 tsk stødt kardemomme
½ tsk stødt ingefær
1 knsp salt
1½ dl solsikkeolie
smør og rasp til formen

Glasuren:
60 g smør
4 dl flormelis
1 tsk vaniliesukker
Revet skal af ½ citron
100 g flødeost neutral

Sådan gør du:

Kagen
Skræl og riv gulerødderne, stil dem til side.
Smør springformen og hæld et tyndt lag rasp på siderne.
Tænd ovnen på 150 grader.
Pisk æg og sukker lyst og luftigt.
Bland de tørre ingredienser og vend dem i æggene.
Hæld solsikkeolien og de revne gulerødder i dejen, og rør det sammen.
Hæld fyldet i springformen, og glat den ud med en dejskraber.
Bag kagen i ca. 55 minutter på midterste rille. Stik i kagen og se om den har fået nok. Hvis der hænger dej fast, så skal kage have længere tid.
Lad kage køle helt af inden du smøre glasuren på.

Glasur
Riv ½ citron groft og hak skallerne fint.
Bland de øvrige ingredienser sammen med citronskallen og smør den på kagen.

Opbevaring og holdbarhed:
Når kagen har fået glasur på, så kan den holde sig i helt op til 3 dage i køleskabet.
Du kan også opbevare kagen i en lufttæt beholder ved stuetemperatur, indtil du smøre glasuren på. (Når der er glasur på, så skal kagen stå på køl).

Tips:
Du kan bage kagen aften før, og vente med at tilberede glasuren og smøre den på til kagen skal spises dagen efter.

Kagen smager også smadder godt med solsikkekerner.

Du kan undlade citron i glasuren.

Inspiration: 
Denne opskrift er en "mulleficeret" version af opskriften på Verdens bedste gulerodskage fra Leila Lindholms bog "A piece of cake".




Ingen kommentarer:

Mullehusets forslag til bagværk lige nu

Mullehusets forslag til bagværk lige nu
MEGET LET OPSKRIFT PÅ JORDBÆRKAGE - klik på billedet for at se opskriften

Populære opskrifter seneste 7 dage