Viser opslag med etiketten Rabarber. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Rabarber. Vis alle opslag

torsdag den 26. maj 2016

Brunsviger med rabarber

En klassiske brunsviger opgraderet med syrlige rabarber

I min familie er vi vilde med brunsviger. Os 4 unger tigger altid min mor om, at bage brunsviger. Hun bager simpelthen den allerbedste.

Hvis du også er vild med brunsviger, så vil du sandsynligvis også være vild med denne variant. Det dejlige søde fyld, får selskab af let-syrlige rabarber, og den kombination er fantastisk.

søndag den 22. maj 2016

Rabarber... rabarber... rabarber og i en fart en kage

Hurtig rabarberkage a la farmor style 

Den mest læste opskrift på bloggen er lige nu "Hurtig rabarberkage". I weekenden bagte jeg kagen igen, for at genprøve opskriften og se om noget eventuelt skulle opdateres. Der var nemlig også kommet en fin kommentar om mængden af sukker. Tak Dorte.

Kagen smager skøn og saftig som altid, og både børn og voksne har rost den. Det en kage, som smager sødt og lidt syrligt, og som får dig til at tænke på solskin, sommerhus og ferie med farmor.

Åh jo forresten... Kagen kan bages med både friske og frosne rabarber. Du finder opskriften her: http://mullehuset.blogspot.dk/2012/11/hurtig-rabarberkage.html


søndag den 7. juni 2015

Rabarber tærte

En dejlig tærte med sommerens rabarber

Denne tærte kræver tid at tilberede, men er absolut tidsforbruget værd. Jeg har bagt den flere gange, og den har været et hit hver eneste gang. 

Kagen kan spises som den er, både lun og kold, men du kan også servere en luksus udgave med f.eks. creme fraise, flødeskum eller vaniljeis til.

lørdag den 25. april 2015

Rabarber-marcipankage

En saftig bradepandekage med rabarber

Min rabarber i haven titter op ad jorden, og så er der snart friske rabarber. Men i min fryser er der stadig rabarber fra sidste års høst, og de skal jo bruges til noget. Det blev til denne saftige kage med marcipan og kardemomme og rabarberstykker.

Du kan helt sikkert også bage kagen med æbler, pærer, ananas osv. Hvis du gør det, skal du være hjertelig velkommen til at dele din erfaring med mig og andre her på bloggen.

søndag den 5. april 2015

Streuselkuchen - eller bradepandekage med rabarber og crumble

Gærbrød med rabarberfyld og toppet med sprød crumble (smuldredej)

For lang tid siden så jeg en opskrift på tysk Streuselkuchen i "Hjemmets bedste MAD". Jeg har ønsket, at bage kagen længe, men har ikke fundet plads til det.

I bladets opskrift var kagen bagt med solbær, men jeg valgte at bruge rabarber og finturne crumblen. Resultatet var meget beder end ventet, og det er absolut ikke sidste gang den bages. I stedet for rabarber- eller solbærfyld kan du vælge alverdens andre frugter f.eks. en bærblanding eller æbler og pære.

Kan kan sagens serveres som den er, men vil du gøre det til ren luksus, så server gerne noget creme fraise eller flødeskum til.

søndag den 27. juli 2014

Rabarber crumble

Rabarber crumble - bagt med friske rabarber

Det har været så fin en sommer, at jeg har kunne trække udsædvanlig mange rabarber. Så da pigerne fra bogklubben kom på besøg, skulle vi naturligvis have noget med rabarber. Det blev til lun rabarber crumble serveret med vaniljeis.

Jeg har tidligere bagt rabarber og jordbær crumble, men det var med frosne rabarber og jordbær. Det viste sig, at være lige så let, at bage det med friske rabarber.

søndag den 8. juni 2014

Brownie med jordbærmousse og rabarbergele

En flot kage med brownie bund, jordbærmousse og rabarbergele på toppen.

Til min nevø, Mads', fødselsdag bagte jeg denne kage. Han ville nemlig gerne have en kage med noget mousse, og jeg havde noget rabarbersaft i overskud, som lige passede til gelen.

Det er utrolig lækkert med den luftige mousse oven på den tunge brownie, og gelen giver et fint pift af rabarber. Hvis du ikke er til gele, eller ikke lige ligger inde med rabarbersaft, så kan du bruge jordbærsaft, eller pynte kagen med friske jordbær eller frysetørret jordbær. Hvis du vil have kagen skal være mere syrlig, så kan du bruge hindbær i stedet for jordbær.

onsdag den 4. juni 2014

Rabarbertrifli med jordbær

Rabarbertrifli med flødeskum, jordbær og markroner

Hvis du har en god potion rabarbergrød i køleskabet, så det var ingen sag, at tilberede en hurtig rabarbertrifli som en sommerdessert.

Jeg valgte at servere desserten i høje glas, men du kan naturligvis også bruge en stor skål.

Hvis du skal på udflugt, så kan du bruge marmeladeglas med låg - og er du helt overskudsagtig, så bind en lille sløjfe om. Det ser flot ud og er praktisk, at have med i køletasken.

tirsdag den 3. juni 2014

Rabarbergrød med vanilje

God gammeldags rabarbergrød med vanilje

I min have står rabarberen med store stolte blade, og venter bare på, at jeg trækker nogle stængler. Der er masser at tage af, og jeg er meget glad for rabarber, især i kager men også i en god chutney til kødet på en grillaften.

Her får du opskriften på en ganske almindelig rababergrød med vanilje. Du kan spise den med mælk, bruge den ovenpå din skyr med lidt mysli, eller du kan bruge den i en rabarbertrifli.

lørdag den 1. juni 2013

Sommerlagkage med rababer og jordbær

  


En sand sommerlagkage med vaniliebunde, rabarber og jordbær.

Da jeg skulle mødes med pigerne i bogklubben, tog jeg denne sommerlagkage med. Den er med rabarberkompot, rabarbermousse og friske jordbær på toppen. Lagkagen blev flot modtaget, og smagte også forrygende godt.

tirsdag den 28. maj 2013

En hurtig rabarberkage med marcipan

En letbagt kage med marcipan og friske rabarber.

Min lillesøster og svoger kom forbi med friske rabarber, og de skulle selvfølgelig bages i en kage. De friske rabarber gør kagen fugtig, og sukkeret gør overfladen gylden og sprød. Den smager godt alene, men kan naturligvis piftes op med flødeskum eller creme fraise.

søndag den 31. marts 2013

Jordbær rabarber smuldredejskage

En saftig og skøn frugtbund med sød sprød smuldredej på toppen. Den kan spises både varm og kold - og hvis du vil have luksus, så serverer du vaniljeis til.
I min ynglingsfilm tilbydes heltinden en Berry Cobbler, men den ses aldrig serveret. En dag googlede jeg ordet, og fandt til min overraskelse ud af, at der var tale om en smuldredejskage med frugt. Her gik jeg ellers og troede, at det hed Crumble Cake på engelsk! Lidt mere google og jeg fandt ud af, at Crumble Cake præcist er en slags sandkage med smuldredej på toppen eventuelt med frugtstykker. Så blev jeg altså så klog... Hele lærdommen medførte, at jeg fik lyst til at bage en jordbær rabarber smuldredejskage (now also know as Berry Cobbler), så jeg gik ombord i fryseren og fandt frugterne frem, og resultatet... en omgang mavepine hos både min søster og jeg.

Mullehusets forslag til bagværk lige nu

Mullehusets forslag til bagværk lige nu
MEGET LET OPSKRIFT PÅ JORDBÆRKAGE - klik på billedet for at se opskriften

Populære opskrifter seneste 7 dage