Viser opslag med etiketten Klassenstimekage. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Klassenstimekage. Vis alle opslag

søndag den 20. marts 2016

Figurer på pandekager - det er lettere end du tror

Pandekager med grønne figurer

Bager du også tit pandekager? Det gør vi her i Mullehuset. Min store søn ELSKER pandekager, og vi har prøvet alverdens opskrifter (med banan, havregrød, kærnemælk osv.) og også givet dem farver f.eks. grønne HULK-pandekager. Vi har også spist pandekagerne med stort set alverdens fyld. Min favorit er helt klart vaniljeis og flødeboller og min store søns er nutella.

På YouTube har jeg set, hvordan man kan lave mønstre på pandekager. Og da alt andet stort set er afprøvet, var jeg nået til at afprøve figurer og mønstre på pandekagerne. På videoerne ser det legende let ud, og det er det faktisk også. Selvfølgelig skal der øvelse til, for at lave nogle virkelige flotte figurer eller mønstre, men med en ganske almindelig lille mælkekande eller lignende, kan du få "tegne" pletter, stjerner, hjerter, smilies osv. på dine pandekager. Børnene er vilde med det.

tirsdag den 29. september 2015

Lynende hurtige kokostoppe

Ganske almindelige simple kokostoppe - uhhmm... lækkert

4 ingredienser: Æg, sukker, kokos og smør = du kan bage lynende hurtige kokostoppe.

Det er så let og lige noget for børnene. Resultatet kommer indenfor kort tid, for i alt tager det vel omkring 45 minutters tid, at tilberede kokostoppe - og så smager det jo skønt. De fleste børn kan lide kokostoppe, og de vil helt sikkert også gøre det godt som en "klassens-time-kage".

Hvis du vil kan du dyppe dem i chokolade - både lys og mørk chokolade kan bruges.

tirsdag den 15. september 2015

Endnu en klassisk chokoladekage

Chokoladekage med tyk glasur                                                                           Her er opskriften på en chokoladekage, som har en masser plusser:                                                                               + Den er meget let at tilberede.               + Den kan holde sig i flere dage i køleskabet (og kan også fryses ned).     + Den smager rigtig godt af chokolade.    + Det er en oplagt kollega-kage eller klassens time kage (KTK).

onsdag den 29. april 2015

Kokoskage med chokoladestykker

Bradepandekage med kokos og chokoladestykker

Her i 3. trimester af min graviditet er jeg meget træt om aften, og jeg får ikke bagt helt så meget, i forhold til hvad jeg plejer. Det har mine kollegaer kækt bemærket, for der kommer ikke lige så mange kager med ind på arbejdet som tidligere. Onsdag aften gik jeg derfor i køkkenet, med det formål at bage den hurtigste kage til dato. Det tog mig præcist 17 minutter at røre dejen sammen.

Og resultatet... jo det blev faktisk ganske godt - sådan lidt bounty-chokoladebar lignende. Hvis du vil, kan du jo give kagen smeltet chokolade på toppen, så det bliver endnu mere bounty-bar lignende. Alternativt lægge chokoladepålæg på kagen, lige når den er kommet ud af ovnen - det er også en super hurtig løsning.

torsdag den 29. januar 2015

Grøn mazarinkage

Dejlig svampet mazarinkage med mørk chokolade

En dag snakkede de om kage i min søns børnehave, og straks meldte Philip ud, at hans mor sagens kunne bage en kage til fredagshygge dagen efter. Sikke en tillid til mig - og hvor dejligt.

Jeg havde ikke meget tid til kagen torsdag aften, men så kom jeg i tanke om denne. Et klassisk børnehit på grund af den grønne farve, og kagen er utrolig nem at tilberede, og tager kort tid - du kan sagens have børn med i køkkenet. En god klassens-time-kage. Hvis det er til en pige-fest, kan du bruge rød konditorfarve, og er det til voksne så kan farven selvfølgelig helt undlades.

tirsdag den 12. november 2013

Bedstefars skæg

En dejlig saftig sukkerbrødskage med et tyndt lag marmelade efter eget valg og marengs på toppen.

Jeg har tidligere bagt en udmærket Bedstefars skæg kage. Men jeg synes, at kagen var lidt for tør, og levede ikke helt op til mine forventninger. Så da jeg tirsdag skulle have kage med på arbejdet, var det en oplagt mulighed for at bage min egen version af Bedstefars skæg. Den blev mere saftig, og kan klart

Til min store overraskelse, så kendte nogle af mine kollegaer ikke Bedstefars skæg, og havde ikke smagt den tidligere. Hvordan det kan lade sig gøre, er mig en gåde - for i mit lille bageunivers, er Bedstefars skæg en vaskeægte klassiker.

tirsdag den 8. oktober 2013

Klassisk drømmekage


En klassisk drømmekage er en sukkerbrødskage med kokos-karamel (tosca) på toppen.

Mine kollegaer i it-afdelingen kan især godt lide drømmekage, og da de er uundværlige synes jeg, at de skulle have deres drømme(kage) opfyldt.

Drømmekage er for mig også en af de klassiske klassentimekager (KTK), og de fleste som jeg kender er vilde med den.

fredag den 12. april 2013

Hjemmelavet studenterbrød

Et klassisk studenterbrød med sød mørdejsbund og glasur med harlekin krymmel.

Min fryser indholder adskellige mængder kagerester, så da jeg skulle mødes med min bogklub, besluttede jeg, at bage studenterbrød.

Du kan bruge stort set alle former for kagerester, og det behøver ikke være wienerbrødsrester. Det eneste du skal være opmærksom på er, at resterne ikke indeholder en ingrediens som vil smage for meget igennem f.eks. kardemomme, ingefær, rosiner osv. - med mindre du naturligvis kan lide det. Hvis du ikke vil ud i at bage mørdejsbunden, så kan du også bruge kagerester til romkugler eller træstammer.

mandag den 11. februar 2013

Bedstefars skæg


Bedstefars skæg er en flot og lækker kage med marmelade og marengs på toppen - og alt efter dit valg af marmelade gør du den sødere eller mere frisk i smagen.


Når jeg tænker på Bedstefars skæg, så tænker jeg på min barndom, og kage om fredagen i skolen til klassenstime. Og faktisk gør kagen det også rigtig godt som en klassens-time-kage (KTK), for hvis du bager dobbelt potion, så har du til en stor bradepande. Desuden er kagen let at tilberede sammen med børn - min søn på 3½ var med til det.

Kagen kan naturligvis også bages til andet end klassenstime, og også selv om du ikke laver skæg, har en bedstefar eller er en bedstefar med skæg :-)

torsdag den 20. september 2012

Bløde søde blåbærsnitter

Da min kollega (Lise) spurgte mig, om jeg tog imod bestillinger på kage, så havde hun måske ikke forventet, at jeg ville svare ja. Men selvfølgelig svarede jeg uden tøven ja - for jeg ved simpelthen ikke, hvad jeg skal gøre med al den kage jeg bager (og i længden er det jo ikke godt, at spise det hele selv, hø hø). Lise skulle på udflugt med hendes søns, Rasmus, klasse, og de ville gerne have kage med. Vi blev enige om jordbærsnitter - altså den klassiske hindbærsnitte men med et andet fyld. Og da jeg så var i gang, bagte jeg også lige en omgang til arbejdets eftermiddagskaffe. Snitterne til arbejdet fik blåbærmarmelade med whisky marmelade imellem, og de smagte skønt. Snitterne er dejlige bløde, og de smager ikke alt for sødt, hvis du passer på med, at give dem for meget glasur. Et absolut hit af en kage hos børn og til kaffen.

tirsdag den 18. september 2012

Klassisk chokoladekage

En klassisk chokoladekage med chokoladeglasur og kokos på toppen.

Det er naturligvis farligt, at kalde det for en klassisk chokoladekage, for der findes jo ekstremt mange forskellige måder, at bage en chokoladekage. Denne variant er dog, det jeg opfatter som den klassiske af slagsen - især fordi den har kokos på glasuren.

Min kæreste er absolut ikke kageglad, og den eneste kage, som han overhovedet gider overveje at spise, er chokoladekage, så denne er naturligvis bagt til ære for ham. Han synes den smagte dejlig, meeennn at den måske kunne have brugt lidt mere chokolade. Nu skal det smage meget (læs; MEGET) af chokolade, for at falde i Jans smag, så jeg vil lade det være op til dig selv, om du vil give den et par tsk chokoladepulver mere. Min dom er, at den smager skønt, er saftig, luftig og har helt tilpas smag af chokolade. Den opfylder alle mine krav til en klassisk chokoladekage - og vil desuden være god som en klassens-time-kage.

fredag den 24. august 2012

KTK - Klassenstimekage


En meget let opskrift på en super lækker kanelkage - et hit hos alle børn (og barnlige sjæle).

Min store nevø spurgte mig, om jeg ville hjælpe ham med, at bage en kage til hans klasse. Om fredagen har de klassens time, og skiftes til at have kage med. Nu var det hans tur.

Og selvfølgelig ville jeg det (altid), og var klar til at brainstorme om, hvilken kage det skulle være, meeeennn Mads er helt afklaret omkring det. Klassenstimekage er naturligvis en kanelkage med glasur. Hverken mere eller mindre, punktum!

Mullehusets forslag til bagværk lige nu

Mullehusets forslag til bagværk lige nu
MEGET LET OPSKRIFT PÅ JORDBÆRKAGE - klik på billedet for at se opskriften

Populære opskrifter seneste 7 dage