onsdag den 16. oktober 2013

Den blå bagebog


En helt igennem rå-hyggelig klassiker. 

Da mine forældre på et loppemarked ville købe nogle lagkagefade til mig, så hørte denne bagebog med i købet. Jeg blev meget glad for lagkagefadene, men lagde bogen på hylden. Den sagde mig ingenting. Sikke en fejltagelse.

Bogen er nemlig en klassiker fra 1936, og indeholder mange af de klassiske opskrifter på kager, som vi alle sammen i en eller anden udstrækning er vokset op med. Da jeg først fik åbnet bogen, så læste jeg den simpelthen fra start til slut. Den er rå-hyggelig og egentlig ganske inspirerende.



Da jeg kort tid efter ville bage en af kagerne fra bogen, fik jeg dog en udfordring mht. mængden af bagepulver. I opskriften stod der "1 brev Friis bagepulver", og hvor meget er det lige? Efter lidt research viste det sig, at det svarer til 6 tsk bagepulver. Sådanne sjove udfordringer kan en gammel bog jo selvfølgelig give.

Hvis du vil læse mere om bogen, så kig her - hvor du også kan bestille dit eget eksemplar http://museumsbutikken.dk/default.aspx?load=main&Data=ProductInfo&key=8785168009&group=


Jeg måtte give den lidt tape på siderne, for bogen var meget slidt - men så holder den også bedre til alle de gange jeg vil åbne den i fremtiden. 

1 kommentar:

Rosenkilde sagde ...

Jeg har også den bog, og bruger den ind imellem

Mullehusets forslag til bagværk lige nu

Mullehusets forslag til bagværk lige nu
MEGET LET OPSKRIFT PÅ JORDBÆRKAGE - klik på billedet for at se opskriften

Populære opskrifter seneste 7 dage