tirsdag den 4. november 2014

Brownie - så lækker som konfekt

Brownie med masser og masser af chokolade

Denne Brownie har utrolig meget chokolade i, og toppet med nødder er den næsten som konfekt. Den er tung og meget lækker. Din mave vil helt sikkert blive mæt før dine øjne.

Jeg synes kagen skulle servers med lidt frisk frugt og creme fraise, men mine kollegaer synes sagens, den kunne stå helt alene.



Tidsforbrug: 
Det tager ca. 30 minutter at tilberede dejen, og kagen skal bages i 30-35 minutter.

Sværhedsgrad: 
Let - men pas på du ikke bager kagen for længe.

Det skal du bruge til ca. 20 stk.
200 g smør
400 g mørk chokolade
6 æg
250 g brun farin
250 g sukker
100 g hvedemel
½ tsk groft salt
½ tsk bagepulver
150 g nødder (f.eks. valnødder, mandler, pistacienødder eller hasselnødder

Bages i: 
Kagen bages i en form på ca. halv størrelse af en almindelig bradepande. Beklæd formen med bagepapir.

Sådan gør du: 
Tænd ovnen på 170 grader almindelig under/over-varme.

Smelt smørret i en gryde sammen med chokoladen, som du inden da hakker groft.
Pisk æg, brun farin og sukker godt og lyst.
Hæld smør-chokolade-blandingen i æggeblandingen og rør det godt sammen.

I en anden skål blander du mel, salt og bagepulver.
Rør/vend forsigtigt melblandingen i dejen. Rør ikke for længe.

Hæld dejen i formen, og glat den jævnt ud.
Hak de store nødder groft, og drys dem jævnt over dejen.
Bag kagen i 30-35 minutter - kagen må gerne hænge lidt fast, hvis du stikker i den.

Lad kagen køle helt af, og opbevar den i køleskabet til ca. 20-30 mnutter før den skal spises. Den skal nemlig ikke være helt kold, når den serveres.

Holdbarhed og opbevaring: 
Kagen skal opbevares i køleskabet, og den smager godt i helt op til 4 dage efter den er tilberedt.

Inspiration (c) Mullehuset.dk 
Denne opskrift jeg selv fundet frem til, ved at have læst utallige opskrifter på brownie med masser af chokolade.

Hvis du vil prøve, at bage en brownie alene på kakaopulver, så kig her: http://mullehuset.blogspot.dk/2013/05/den-allerbedste-brownie-pa-kakaopulver.html

Eller se under Brownie tag'et for flere brownie-opskrifter.

Ingen kommentarer:

Mullehusets forslag til bagværk lige nu

Mullehusets forslag til bagværk lige nu
MEGET LET OPSKRIFT PÅ JORDBÆRKAGE - klik på billedet for at se opskriften

Populære opskrifter seneste 7 dage