Chokoladekage og mandelkage med chokoladefrosting
2 ganske almindelig kager kan skæres ud og sættes sammen, så det ligner en skakternet kage, når kagen skæres ud og spises. Det er en sjov overraskelse for de kagespisende og faktisk ganske simpelt. Se her hvordan...
Sværhedsgrad: Middel.
Tilberedningstid: Omkring 2 time i alt.
Du skal bage en lys og en mørk kage. Hvis du har nogle opskrifter, som du er glade for, så brug dem. F.eks. vaniljesandkage og kanelkage. Du kan også vælge sandkager og farve dejen med konditorfarve, så kagen f.eks. bliver lyserød og grøn.
Jeg valgte en mandelkage til den lyse og en chokoladekage til den mørke. Her får du opskrifterne:
Mandelkage:
4 æg
200 g sukker
250 g smør, stuetemperatur
200 g hvedemel
2 tsk bagepulver
50 g mandelmel
1/4-dl mælk
Bages i en smurt springform på 25 cm.
Chokoladekage:
4 æg
200 g sukker
250 g smør, stuetemperatur
200 g hvedemel
2 tsk bagepulver
30 g kakaopulver
1/4-dl mælk
Bages i en smurt springform på 25 cm.
Sådan tilberedes Mandelkagen:
Tænd ovnen på 200 g almindelig under-over-varme.
Del æggene i hvider og blommer.
Pisk æggehviderne stive med 50 gram af sukkeret.
Pisk i en anden skål smørret sammen med resten af sukkeret. Hvis smørret er koldt, så lun det eventuelt over et vandbad eller i mikroovnen.
Pisk en æggeblomme i ad gangen.
Bland hvedemel, bagepulver og mandelmelet, og sigt og rør det i dejen.
Rør mælken i og til sidst vend vendes æggehviderne i dejen.
Smør springformen og hæld dejen i.
Bag kagen i midten af ovnen i 30 minutter.
Stik i kagen, og hvis der hænger dej fast, skal kagen bages længere tid.
Lad kagen køle lidt af, før du tager den ud af springformen.
Sådan tilberedes chokoladekagen:
Chokoladekagen tilberedes på samme måde som mandelkagen, men her erstattes mandelmelet bare af kakaopulveret.
Kagen er smurt op med chokoladefrosting
Du finder opskriften på chokolade frosting her: Ultimate chocolate frosting
Du skal lave triblet portion (tre gange af portionen), for at dække kagen helt.
Sådan samler du kagen
Kagerne har nogen gange en lille top, når de er færdigbagt. Start med eventuelt at skære den af.
Del så begge kager midt igennem, så du har 4 cirkelformet kager.
Mål 4 cm ind på kagen og skær en cirkel ud. Så får du 4 store ringe.
Mål igen 4 cm. ind på kagen og skær igen en cirkel ud. Så får du 4 mindre ringe og 4 små runde kager.
Samle nu hver ring skiftevis lys og mørk. Så du har 4 kager i skiftende farver.
Læg et sæt samlet ringe på dit kagefad og smør en tyndt lag frosting på.
Læg endnu et sæt samlet ringe ovenpå, og fortsæt til alle 4 samlet sæt ringe er lagt oven på hinanden.
(Jeg kom til at knække det ene sæt af mine samlede ringe, så min kage har desværre kun 3 lag, hvor den bør have 4).
Slut af med at smøre hele kagen ind i frosting.
Forsøg ikke at gøre det pænt, det er hensigten at kagen skal have et rustik udseende.
Nu ligner kagen en chokolade kage, men inden i gemmer der sig en overraskelse.
Holdbarhed og opbevaring
Kagen skal opbevares i køleskabet indtil den skal serveres. Den skal gerne tages ud omkring 15-20 minutter før den spises, så frostingen er lidt blød.
Kagen kan sagens holde sig omkring 2 dage på køl.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar