En gulerodskage med masser af krydderier og citron
Da jeg en dag ville bage gulerodskage, så havde jeg ikke tilstrækkeligt med gulerødder. Det var mildt sagt en katastrofe. Vi har ellers altid gulerødder i køleskabet. Altid?
Da jeg rodede rundt efter gulerødderne fandt jeg en citron, og så kom den i dejen som erstatning for nogle af de manglende gulerødder. Resultatet blev godt. Citronsmagen var god sammen med de øvrige krydderier og gulerødder.
Sværhedsgrad:
Let.
Tidsforbrug:
I alt omkring 1½ timer. 25 minutter om at tilberede dejen, og kagen skal bage i ca. 55 minutter.
Det skal du bruge til en kage:
200 g gulerødder (ca. 2-3 store)
1 økologisk / ikke-sprøjtet citron
3 æg
3 dl sukker
3 dl hvedemel
1 tsk vaniliesukker
3 tsk bagepulver
1½ tsk stødt kanel
1 tsk stødt kardemomme
½ tsk stødt ingefær
1 knsp salt
1½ dl solsikkeolie
Bages i en 2 liters franskbrødsform med bagepapir.
Sådan gør du:
Skræl og riv gulerødderne, stil dem til side.
Riv skallen af citronen og stil det til side.
Tænd ovnen på 150 grader.
Pisk æg og sukker lyst og luftigt.
Bland de tørre ingredienser og vend dem i æggene.
Hæld solsikkeolien og de revne gulerødder og citronskallen i dejen.
Hæld fyldet i springformen, og glat den ud med en dejskraber.
Bag kagen i ca. 55 minutter på midterste rille.
Stik i kagen og se om den har fået nok. Hvis der hænger dej fast, så skal kage have længere tid.
Opbevaring og holdbarhed:
Hvis kagen ikke spises nybagt, så kan den, når kagen er afkølet, opbevares i køleskabet i helt op til 3 dage.
Tips:
Kagen smager også smadder godt med solsikkekerner. Vend dem i dejen til sidst sammen med gulerødderne.
Inspiration (c) Mullehuset.dk
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Populære opskrifter seneste 7 dage
-
Verdens bedste gulerodskage er fyldig, sød og naturligvis med en ordentlig cremet glasur på toppen. Da jeg en dag sagde til mine kollegae...
-
Sukkerbrødskage med solbær, vinterkrydderier og hasselnødder Det er gået noget sløvt med, at få opdateret min blog i 2016. Der er travl...
-
Nyt under Bagerens 1. hjælp Det afhænger naturligvis af de kagesultne maver. I min familie er vi for eksempel meget glade for kage, så v...
-
Kartoffelkage med hasselnødder og pæremos Min veninde Diana er intolerant over for gluten. Og vi ses hver torsdag her i min barsel, s...
-
Chokoladekage med grøn glasur og og kokosmel, Rise Krispies Treat og blåt sødt gele. Da min venindes søn havde fødselsdag sidste år, ...
-
En mazarinkage bagt helt uden marcipan. Smagen er som den købte version men meget mere frisk, og så er den lige tilpas svampet. (En billi...
-
Hyben er fantastisk i marmelade - og også med gulerod. Hybenmarmelade er marmeladen for de tålmodige, for det tager tid at ...
-
Et franskbrød bagt med de muligheder et lejet sommerhus tilbyder. Da jeg var med familien i Lalandia, bagte jeg dette franskbrød. I lejet ...
-
Blødt hvedebrød med glasur og rosenvand - eller hindbærekstrakt. Da jeg var barn, var jeg meget glad for bagerens rosenbrød. I dag kan de ...
-
En farvestrålende regnbue lagkagen med hvid chokolademousse og chokoladeknapper på toppen. Til min nevøs fødselsdag bagte jeg denne...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar