onsdag den 18. juli 2012

M&Ms cookie med vaniljeis

Jeg er meget glad for Ben & Jerry's is, og denne cookie med is er såmænd også inspireret af B&Js.

Det tager ca 20 min at bage cookies inkl oprydning - og så brugte jeg vist omkring 10 min på at smører vaniljeisen på (isen er denne gang købt færdiglavet).

Det skal du bruge til 5 stk (10 cookies):
1 æg
150 g farin
1/2 tsk vaniljesukker
130 g mel
1/2 tsk bagepulver
1/4 tsk natron
1/2 dl rapsolie
150 g M&Ms

Ca 1/2 liter vaniljeis til fyldet.

Sådan gør du:
Tænd ovnen på 180 grader varmluft.
Pisk æg, vanilijesukker og farin lyst.
Rør olien i.
Mål mel, bagepulver og natron op i en skål, og sigt det i æggemassen, og rør forsigtigt.
Rør igen forsigtigt 1 dl M&Ms i dejen, gem 1/2 dl til senere.
Beklæd 2 bradepander med bagepapir, og læg med en spsk klatter af 5 på hver plade.
Når de bages, smelter de ud, så der skal være god afstand imellem dem.
Læg den sidste 1/2 dl M&Ms fordelt ovenpå kagerne - det ser mest farverigt ud.
Bag dem i 10 minutter, og pas på ikke at give dem for meget. De er færdige, selv om deres overflade ser glat ud.
Tag isen ud, så den er lidt blød og lettere at skære og smørre på kiksene.
Afkøl cookies'ene (kan det staves sådan!?) i ca 5 min på bagepladen, og flyt dem så til en rist. De bliver sprøde, når de er afkølet.
Når kagerne er afkølet, tager du noget husholdningsfilm frem.
Skær isen i skiver, læg en skive på 5 cookies, og glat det ud, hvorefter du lægger en cookie ovenpå.
Pak dem i folie og frys dem til næste dag.
Cookien suger væden fra isen, og bliver blød efter turen i fryseren, men det er hensigten. Det smager dejligt, og lidt som at være barn igen!

1 kommentar:

Babyface sagde ...

Ser bare rigtig sommer dejligt ud guf guf

Mullehusets forslag til bagværk lige nu

Mullehusets forslag til bagværk lige nu
MEGET LET OPSKRIFT PÅ JORDBÆRKAGE - klik på billedet for at se opskriften

Populære opskrifter seneste 7 dage