Et franskbrød som er utroligt blødt og fyldigt - perfekt til morgenbordet og sandwich.
Min kæreste var ikke hjemme, da jeg bagte dette formfranskbrød, så da han morgen efter ville skære en skive af brødet, var han ikke forberedt på, hvor blødt det er. "Årh ja, hvor er det her brød blødt" udbrød han, og lagde en skive på brødristeren. Han er meget glad for ristet brød, og der gør brødet det også godt - selv om det altså fortsat er ufatteligt blødt på 2. dagen, og slet ikke behøver at ristes.
Sværhedsgrad:
Let.
Tidsforbrug:
2 timer i alt.
15 minutter på at tilberede dejen, som skal hæve 1. gang 45 minutter og 2. gang 30 minutter, og så skal brødene bages i 25-30 minutter.
Det skal du bruge til 2 brød:
50 g gær
5 dl lunkent vand
2 tsk honning
1 dl olivenolie
1½ spsk salt
120 g durumhvedemel
600-650 g hvedemel
Smør til formen og birkes eller sesamfrø.
Sådan gør du:
Dejen
Smuldr gæren i en skål, og tilsæt lunkent vand, honning, olivenolie og salt.
Tilsæt melet til dejen kan samles og føles elastisk - den må gerne klister en lille smule.
1. hævning
Læg et viskestykke over skålen, og lad dejen hæve i 45 minutter.
2. hævning
Smør 2 brødforme og drys enten sesam eller birkes på siderne.
Hæld dejen ud på et meldrysset bord.
Del dejen i 2 og form dem til brød. Du skal ikke ælte dejen igennem, bare ælte den let imens du former den til brød.
Læg brødene i formene og læg et viskestykke over, og lad dem hæve 2. gang i 30 minutter.
Bages
Tænd ovnen på 200 grader.
Pensel brødene med lunkent vand og drys flagesalt på.
Tag en meget skrap kniv og skær et dybt snit i brødet på langs.
Bag brødene på midterste rille i ovnen i 25-30 minutter.
Brødene skal afkøles på en bagerist.
Tips!
Du kan undlade, at drysse saltflager på brødet, men jeg synes det giver brødet et løft.
Hvis du ikke får spist al brødet, så kan du bruge resterne til f.eks brødbudding.
Opbevaring og holdbarhed:
Brødet skal opbevares i en lufttæt beholder ved stuetemperatur.
Jeg opdaterer dette punkt, når jeg i morgen ved, hvordan brødet er på 3. dagen, men her på 2. dagen er det fortsat smagsfuldt og stadig fantastisk blødt og lækkert.
Inspiration:
Dette brød er bagt uden "mullefikationer" ud fra fra Leila Lindholms opskrift "Mit gode formfranskbrød" fra bogen A piece of cake.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Populære opskrifter seneste 7 dage
-
Verdens bedste gulerodskage er fyldig, sød og naturligvis med en ordentlig cremet glasur på toppen. Da jeg en dag sagde til mine kollegae...
-
Sukkerbrødskage med solbær, vinterkrydderier og hasselnødder Det er gået noget sløvt med, at få opdateret min blog i 2016. Der er travl...
-
Nyt under Bagerens 1. hjælp Det afhænger naturligvis af de kagesultne maver. I min familie er vi for eksempel meget glade for kage, så v...
-
Chokoladekage med grøn glasur og og kokosmel, Rise Krispies Treat og blåt sødt gele. Da min venindes søn havde fødselsdag sidste år, ...
-
Kartoffelkage med hasselnødder og pæremos Min veninde Diana er intolerant over for gluten. Og vi ses hver torsdag her i min barsel, s...
-
En mazarinkage bagt helt uden marcipan. Smagen er som den købte version men meget mere frisk, og så er den lige tilpas svampet. (En billi...
-
Hyben er fantastisk i marmelade - og også med gulerod. Hybenmarmelade er marmeladen for de tålmodige, for det tager tid at ...
-
Et franskbrød bagt med de muligheder et lejet sommerhus tilbyder. Da jeg var med familien i Lalandia, bagte jeg dette franskbrød. I lejet ...
-
Blødt hvedebrød med glasur og rosenvand - eller hindbærekstrakt. Da jeg var barn, var jeg meget glad for bagerens rosenbrød. I dag kan de ...
-
En farvestrålende regnbue lagkagen med hvid chokolademousse og chokoladeknapper på toppen. Til min nevøs fødselsdag bagte jeg denne...
1 kommentar:
Jeg faldt over denne opskrift, da jeg ledte efter en opskrift til et lyst brød, hvor man ikke skal bruge mælk. Ikke at jeg har nogen problemer med mælk, men jeg havde glemt at købe det...
Jeg prøvede med adskillige modifikationer til opskriften. Jeg brugte rapsolie i stedet for oliven, og speltmel i stedet for hvede. Jeg kom heller ingen durummel i, men brugte en blanding af forskellige typer knækkede kerner. Aurion sælger det som "Kruska". Og så knuste jeg 100 g valnøddekerner groft i en morter og kom dem i også.
Jeg brugte heller ikke sesam eller birkes.
Resultatet var rigtig godt, og som kæresten ovenfor fandt ud af, så er det et dejligt blødt brød, der i øvrigt holder sig fint 4-5 dage i skabet.
Send en kommentar