fredag den 12. december 2014

Hvedeboller formet som sneblomster

Hvedeboller med vanilje og kardemomme

Da jeg var hos lægen, kiggede jeg i et af de fremlagte blade, og så nogle boller formet som blomster. I bladet kaldte de det sole, men jeg synes nu mere det ligner en blomst. Og til æren for vinteren, og drysset med lidt strøsukker, ja så synes jeg altså at de skal hedder sneblomst-boller.

Bollerne er dejlige bløde, meget smagsfulde og kan sagens spises uden noget tilbehør, og blot som en lille blød bid til eftermiddagsteen.


Tidsforbrug: 
30-40 minutters tilberedningstid i alt, 45 minutters hævning og bages i ca. 10 minutter.

Det skal du bruge til 8 stk. - eller 16 meget små, hvis de skal spises uden tilbehør 
75 g smør
2½ dl mælk
25 g gær
1 dl creme fraise (18 %)
knsp salt
½ dl sukker
1/4 tsk bourbon madagascar vanilje (kværnet fint) - almindelig vaniljesukker kan også bruges
½ tsk kardemomme, stødt
Ca. 800-900 g hvedemel

Pensles og drysses med
1 æg
2 spsk mælk
sukker

Sådan gør du: 
Smelt smørret i en gryde, og hæld mælken i. Blandingen må ikke være for varm, ca. 37 grader (ellers dræbes gærcellerne).
Smuldre gæren i en skål, og rør den ud i smør-mælke-blandingen.
Rør creme fraise, salt, sukker, vanilje og kardemomme i.
Rør/ælt lidt af melet i ad gangen. Ælt dejen færdig på bordet.
Dejen må ikke blive for fast og tør, og skal gerne klister let til hænderne. Hvis du ikke bruger al melet, er det helt OK.
Del dejen i 8 (16) lige store stykker, og form dem til boller som du trykker flade med hånden. Helt flade.
Klip eller tryk 7-8 skrå hakker ind i hver bolle. Hvis du forsøger, at skære hakkerne med en kniv hænger dejen fast.
Læg bollerne på en bageplade med bagepapir, og læg et viskestykke over, og lad bollerne hæve i 45 minutters tid ved stuetemperatur.

Tænd ovnen på 200 grader.
Efter hævningen rører du æg og mælk sammen, og pensler bollerne og drysser sukker over.
Bag bollerne i ovnen i ca. 8-10 minutter til de er gyldne, og lyder let hule når du banker dem forsigtigt i bunden.
Lad bollerne køle af på en bagerist.

Opbevaring og holdbarhed 
Sneblomst-bollerne smager allerbedst samme dag som de er bagt, men er også fine dagen efter, blot lidt mere tørre.

Når de er helt afkølet, skal de opbevares i en lufttæt beholder/pose ved stuetemperatur.

Inspiration (c) Mullehuset.dk 
Jeg kan desværre ikke husket navnet på damebladet, som inspireret til udformningen af bollerne. Du kan selvfølgelig også sagens forme og bage bollerne som almindelige runde boller. Hvis du vælger at forme dem til blomster, så vil de helt sikkert også være meget fine med noget farvet glasur og drysset med fin krymmel.

Jeg lavede hakkerne med min spartel

Ingen kommentarer:

Mullehusets forslag til bagværk lige nu

Mullehusets forslag til bagværk lige nu
MEGET LET OPSKRIFT PÅ JORDBÆRKAGE - klik på billedet for at se opskriften

Populære opskrifter seneste 7 dage