Gærbrød med rabarberfyld og toppet med sprød crumble (smuldredej)
For lang tid siden så jeg en opskrift på tysk Streuselkuchen i "Hjemmets bedste MAD". Jeg har ønsket, at bage kagen længe, men har ikke fundet plads til det.
I bladets opskrift var kagen bagt med solbær, men jeg valgte at bruge rabarber og finturne crumblen. Resultatet var meget beder end ventet, og det er absolut ikke sidste gang den bages. I stedet for rabarber- eller solbærfyld kan du vælge alverdens andre frugter f.eks. en bærblanding eller æbler og pære.
Kan kan sagens serveres som den er, men vil du gøre det til ren luksus, så server gerne noget creme fraise eller flødeskum til.
Sværhedsgrad:
Let-middel.
Tidsforbrug:
20 minutter på dejen, 20 minutter på fyldet, 15 minutter på crumblen, 45+30 minutters hævning og 30 minutters bagetid.
Det skal du bruge til en kage på størrelse med ½ bradepande/ildfastfad:
Bunden:
1 1/4 dl mælk
50 g smør
25 g gær
2 æg
½ tsk salt
50 g sukker
400 g hvedemel
Fyld:
750 g rabarber
250 g sukker
2 spsk vaniljesukker
2 spsk kanel, stødt
1 tsk stødt ingefær
1 spsk non-oxal (kan undværes)
3 spsk maizena (alt efter bær eller frugten skal der mere eller mindre maizena i. Fyldet skal ikke være for vandet).
Hvis du ikke bruger frosne rabarber men en anden frugt/bær-type:
250 g frugt/bær
150 g sukker
2 spsk maizena
Crumble (eller også kaldet streusel):
50 hvedemel
50 g havregryn
125 g rørsukker (eller almindeligt sukker) - jeg brugte rørsukker med Madagaskar vanilje.
25 g kokosmel
125 g koldt smør
100 g grofthakket mandler
Start med bunden:
Smelt smørret i en gryde og rør mælken ud i.
Rør gæren ud i mælke-smør blandingen.
Rør/pisk æggene i.
Rør salt og sukker i.
Rør hvedemelet i lidt ad gangen indtil dejen er blød og smidig men ikke for fast.
Lad dejen hæve tildækket ved stuetemperatur i 45 minutters tid.
Imens dejen hæver, så tilberedes fyldet.
Kog rababer med sukker, vaniljesukker, kanel, ingefær og non-oxal indtil sukkeret er opløst.
Rør til sidst maizenaen i.
Lad det køle af inden du hælder det over bunden.
Hvis du ikke bruger frosne rabarber til fyldet:
Rør sukker og maizena sammen og bland det med frugten/bærene. Stil det til side, indtil det skal bruges.
Når dejen har hævet 1. gang
Rul dejen ud så den passer til dit fad. Smør fadet og læg dejen i. Dejen skal gå op ad siderne ca. 1-2 cm.
(Da jeg bagte kagen første gang, lagde jeg bagepapir i fadet, men det var svært at skære kagen ud, uden at få bagepapiret med, så næste gang bliver det i et smurt fad).
Lad dejen hæve tildækket 2. gang i 30 minutters tid.
Efter 2. hævning
Tænd for ovnen på 175 grader almindelig under-over-varme.
Fordel fyldet over dejen
Nu skal crumblen blandes.
Det gør du ved at blande hvedemel, havregryn, rørsukker og kokosmel sammen. Skær det kolde smør i tern og med fingrespidserne smuldre du smørret ud i de øvrige ingredienser indtil det er jævnt fordel som krummer.
Bred crumblen jævnt ud over fyldet og drys de grofthakkede mandler over.
Bag kagen midt i ovnen i 25-30 minutters tid. Crumblen skal se gylden og sprød ud.
Holdbarhed og opbevaring:
Kagen kan serveres både lun og friskbagt eller kold, og gerne med creme fraise eller flødeskum.
Kagen skal opbevares ved stuetemperatur i en lufttæt beholder/pose. Den kan holde sig fint i 2 dages tid.
Inspiration:
Opskriften er en "mulleficeret" version af en opskrift fra Hjemmets bedste MAD, desværre har jeg ikke nummeret på hvilket blad.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Populære opskrifter seneste 7 dage
-
Verdens bedste gulerodskage er fyldig, sød og naturligvis med en ordentlig cremet glasur på toppen. Da jeg en dag sagde til mine kollegae...
-
Sukkerbrødskage med solbær, vinterkrydderier og hasselnødder Det er gået noget sløvt med, at få opdateret min blog i 2016. Der er travl...
-
Nyt under Bagerens 1. hjælp Det afhænger naturligvis af de kagesultne maver. I min familie er vi for eksempel meget glade for kage, så v...
-
Kartoffelkage med hasselnødder og pæremos Min veninde Diana er intolerant over for gluten. Og vi ses hver torsdag her i min barsel, s...
-
Chokoladekage med grøn glasur og og kokosmel, Rise Krispies Treat og blåt sødt gele. Da min venindes søn havde fødselsdag sidste år, ...
-
En mazarinkage bagt helt uden marcipan. Smagen er som den købte version men meget mere frisk, og så er den lige tilpas svampet. (En billi...
-
Hyben er fantastisk i marmelade - og også med gulerod. Hybenmarmelade er marmeladen for de tålmodige, for det tager tid at ...
-
Et franskbrød bagt med de muligheder et lejet sommerhus tilbyder. Da jeg var med familien i Lalandia, bagte jeg dette franskbrød. I lejet ...
-
Blødt hvedebrød med glasur og rosenvand - eller hindbærekstrakt. Da jeg var barn, var jeg meget glad for bagerens rosenbrød. I dag kan de ...
-
En farvestrålende regnbue lagkagen med hvid chokolademousse og chokoladeknapper på toppen. Til min nevøs fødselsdag bagte jeg denne...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar