Sukkerbrødskage med solbærmarmelade, kardemomme og hasselnødder
Inden min veninde kom på besøg, så havde jeg lige en halv times tid til at bikse en kage sammen. Så er sukkerbrødskage et rigtig godt valg, og her kan der kommes alverdens krydderier og fyld i dejen.
Jeg rodede køleskabet og skufferne igennem og fandt på denne opskrift, hvor der i midten af kagen er fyld med solbærmarmelade og hasselnødder. Det smagte dejligt og kagen er en perfekt "kaffe-kage".
Sværhedsgrad:
Let - kan med fordel bages med børn.
Tidsforbrug:
I alt ca. 1 times tid.
Det tager ca. 30 minutter at tilberede dejen, og så skal kagen bages i 30-35 minutter.
Det skal du bruge til 1 kage:
50 g smør
3 æg
2½ dl sukker
2 tsk vaniliesukker
1 dl mælk
3½ dl hvedemel
2 tsk bagepulver
1 knsp salt
1 tsk stødt kardemomme
1½ dl solbærmarmelade eller friske/frosne solbær
80 g grofthakkede hasselnødder
Smør til bageformen
Tilberedes i
Du kan f.eks. bruge en springform på 25 cm., et ildfastfad eller som jeg gjorde en randform.
Sådan gør du:
Tænd ovnen på 175 grader.
Smelt smørret i en gryde.
Imens smørret smelter, pisker du æg, sukker og vaniljesukker lyst og luftigt (pisk længe).
Hæld mælken i det smeltet smør og hæld det i sukkerblandingen.
I en anden skål blander du hvedemel, bagepulver, salt og kardemomme sammen.
Sigt melblandingen i dejen, og rør meget forsigtigt dejen sammen. Rør ikke for længe eller for voldsomt.
Smør din bageform og drys den med rasp.
Hæld halvdelen af dejen i formen.
Rør marmelade og de grofthakkede hasselnødder sammen, og læg så små klatter af det på dejen. Hæld resten af dejen over, og bag kagen i ovnen i 30-35 minutter.
Stik i kagen for at se om den er bagt tilstrækkeligt. Hvis der hænger dej ved, så skal kagen bages længere tid.
Holdbarhed og opbevaring
Når kagen er afkølet, skal den opbevares i en lufttæt beholder ved stuetemperatur. Kagen smager allerbedst samme dag som den er bagt.
Inspiration:
Grundopskriften på sukkerbrødskagen er fra Leila Lindholms bog "A piece of cake". Du får grundopskriften ved udelukkende at bruge 1 tsk vaniljesukker, undlade kardemomme, og fyldet af solbærmarmelade og hasselnødder.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Populære opskrifter seneste 7 dage
-
Havregrynskugler er fantastiske at lave sammen med børn. Havregrynskugler kan vel egentlig spises året rundt, men her hjemme hos os er de...
-
Sukkerbrødskage med solbær, vinterkrydderier og hasselnødder Det er gået noget sløvt med, at få opdateret min blog i 2016. Der er travl...
-
Sød kransekage med frisk smag af citron og hindbær. Tør du udfordre traditionerne, og bage en kransekage med citron og hindbær til Nytårs...
-
Verdens bedste gulerodskage er fyldig, sød og naturligvis med en ordentlig cremet glasur på toppen. Da jeg en dag sagde til mine kollegae...
-
Min kæreste er meget glad for klejner, så dem lovede jeg, at bage her i december måned. Jeg var lidt forskrækket ved tanken om den varme oli...
-
Dejlige gode æbleskiver bagt på kærnemælk. Det er bare så hyggeligt, at bage æbleskiver - det er julemånedens pandekager. Og så smager de ...
-
Brød? Jeg er i tvivl om, hvordan det brød skal beskrives. Det er nemlig en blanding mellem kage og brød. For det er ikke et ganske alm...
-
Kartoffelkage med hasselnødder og pæremos Min veninde Diana er intolerant over for gluten. Og vi ses hver torsdag her i min barsel, s...
-
Sød kransekage med frisk appelsinsmag, chokoladefyld og chokoladeglasur Der er jo selvfølgelig den traditionelle kransekage, og så er der ...
-
Et franskbrød bagt med de muligheder et lejet sommerhus tilbyder. Da jeg var med familien i Lalandia, bagte jeg dette franskbrød. I lejet ...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar