Ud over at se sjov ud, så smager spejlægsmuffins også dejligt. De er lidt svampede på den god måde, med en fin balance mellem frugt og sød chokoladesmag. De kan klart anbefales, og det tager kun omkring 20 minutter at røre dejen sammen, og de skal have ca. 15 minutter i ovnen.
Det skal du bruge til 12 stk:
100 g smør
2 dl mælk
2 æg
1½ dl sukker
1 tsk vaniljesukker
4½ dl hvedemel
2 tsk bagepulver
1 knivspids salt
120 g hvid chokolade
150 g abrikoser (dåse)
Sådan gør du:
Tænd ovnen på 200 grader.
Hak chokoladen groft (eller brug chokoladeknapper).
Hæld vandet fra abrikoserne (frys eventuel saften til isterninger til børnen), og et lille stykke af hver side, så du har "æggeblommer" til pynten. Skær resten af abrikoserne i tern og gem "æggeblommerne i en skål med lidt saft, så de ikke bliver for tørre.
Smelt smøret i en gryde.
Imens smørret smelter røre du æg, sukker og vaniljesukker hvidt og luftigt med en elpisker. (Hvis du ikke har en elpisker, så kan du også røre det hele i hånden).
Rør mælken i den smeltet smør, og rør det let sammen med æggeblandingen.
Vej nu mel, bagepulver og salt af i en skål for sig selv, og sigt det sammen med æggeblandingen. Vend det forsigtigt sammen og tilsæt til sidst chokoladen og abrikoserne, som du også vender forsigtigt i dejen.
Smør 12 muffinforme, hæld dejen i og bag dem i ca. 15 minutter. Stik eventuelt i dem med et trægrillspyd for, at se om de skal have mere tid.
Disse muffins smager også fint dagen efter, men hvis du først skal servere dem senere, så vent med at lægge glasur og "æggeblommer" på, for pynten kommer til at se lidt kedelig ud dagen efter. Spejlæggene ser mest rigtige ud den dag de laves.
Til glasuren bruger du flormelis, en tsk smør og kogt vand. Forsøg dig frem med flormelis og vand til du har den rette konsistens. Læg en tsk glasur på hver muffin, og bagefter en abrikos-æggeblomme.
1 kommentar:
Hvor er de sjove... Super ide :)
Send en kommentar