søndag den 30. september 2012

Opkvikkende kaffesmåkager

Jeg har haft en meget travl uge, og desværre har der ikke været tid til bagning i den udstrækning, som der plejer at være. I aftes kunne jeg dog ikke holde mig fra bagningen, så jeg besluttede at bage opkvikkende kaffesmåkager til mine kollegaer på arbejdet - især til min søde kollega Annette, som lader mig arve hendes blade og magasiner.

Kaffesmåkagerne smager så fint af kaffe og farin. De ser også fine ud, og er meget hyggelige (læs = lette) at lave - især er det hyggeligt, at slutte af med at lægge kaffebønner på hver enkelt kage.


Tidsforbrug:
Det tager omkring 30 minutter at tilberede småkagerne. Den største del af tiden går med at forme dem til kugler.

Det skal du bruge:
125 g smør
275 g farin
3 tsk instant coffie
3 tsk kogende vand
1/2 tsk vanilie
1 æg
220 g hvedemel
1 tsk bagepulver
50-60 stk kaffebønner (ca. 2 spsk)

Sådan gør du:
Varm ovnen til 160 grader på varmluft.
Du skal bruge 3 bradepander med bagepapir.
Smørret skærres i tern og hældes i en røreskål sammen med farin, kaffe (3 tsk kogende vand og 3 tsk instant coffie) og vaniliesukkeret. Pisk det sammen med en elpisker til det er lyst og luftigt.
Pisk ægget i dejen.
Vej mel og bagepulver af i en anden skål, og sigt det i smørblandingen. Dette sikre, at bagepulveret er blandet godt med melet.
Pisk melblanden sammen med smørblandingen.
Tag en tsk-fuld dej op i hånden og form det til en kugle, som lægges på bagepladen (med bagepapir).
Der kommer ca. 50 småkager ud af det.
Sæt kuglerne med 3 cm. mellemrum, for de flyder lidt ud, når de kommer i ovnen.
Pynt dem med én kaffebønne på hver.
Bag småkagerne i ca. 10-12 minutter i ovnen.

Opbevaring:
Småkagerne opbevares bedst i en kagedåse, og her holder de op til en uges tid.


Ingen kommentarer:

Mullehusets forslag til bagværk lige nu

Mullehusets forslag til bagværk lige nu
MEGET LET OPSKRIFT PÅ JORDBÆRKAGE - klik på billedet for at se opskriften

Populære opskrifter seneste 7 dage