Et lækkert hurtigt bagt rugbrød med mange kerner.
Har du først smagt hjemmebagt rugbrød, så er det svært at gå tilbage. Skorpen er mere sprød, og smagen er mere ægte, saftig og god.
Dette rugbrød er bagt med gær, så det kan spises samme dag, som du beslutter dig for at bage det. Ingen venten med surdej. Desuden er det skønt med alle kernerne, og personligt synes jeg smagen er fantastisk.
Tidsforbrug:
10 minutter på at koge rugkernerne, 20 minutters tid på at samle dejen, 1 times hævning og 1 times bagning.
Sværhedsgrad:
Let.
Det skal du bruge til 2 brød:
250 g knækkede rugkerner
½ l. kærnemælk
½ pk/25 g gær
1 spsk sirup
250 g rugmel
250 g gramhamsmel
2 spsk salt
Tilsæt i alt 200 g kerner/frø f.eks.:
1 dl solsikkekerner
1 dl græskarkerner
½ dl hørfrø
½ dl sesamfrø
Smørrelse til formen
Forme:
Brødene skal bages i 2 rugbrødsforme på 2½ liter (eller som ét brød i én 3 liters form).
Sådan gør du:
Kog rugkernerne
De knækkede rugkerner koges i rigeligt vand.
Hæld det kogende vand fra, og hæld koldt over rugkernerne.
Lad dem stå lidt og køle af.
Hæld så det kolde vand fra - du behøver ikke si dem, der må gerne være lidt vand ved kernerne.
Lun kærnemælken
Lun kærnemælken i mikroovnen eller i en gryde.
Rør gæren ud i den lune kærnemælk.
Rør siruppen i.
Ælt alt det tørre i
Tilsæt de kogte rugkerner og alle de øvrige ingredienser og ælt i 5-10 minutter til dejen er ensartet (hvis du har en køkkenmaskine, så sæt den på arbejde nu).
Tag dejen op ad skålen, del den i 2 lige store stykker og læg/pres dejen med hænderne ned i de smurte rugbrødsforme. (Dejen skal være klisteret og våd).
Læg et viskestykke over formene, og lad brødene hæve ved stuetemperatur i 1 time.
Bagning
Tænd ovnen på 185 grader.
Pensel brødene med vand og prik eventuelt huller i dem med en gaffel.
Bag brødene i 60 minutter.
Vend brødet ud af formene og lad dem køle af på en bagerist.
Opbevaring og holdbarhed:
Når brødet er helt afkølet, så skal det opbevares ved stuetemperatur i en lufttæt beholder.
Brødet smager helt fantastisk nybagt og lunt, men er også utrolig godt, flere dage efter at det er bagt.
Inspiration (c) Mullehuset.dk
Denne opskrift har jeg selv fundet på.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Populære opskrifter seneste 7 dage
-
Sukkerbrødskage med solbær, vinterkrydderier og hasselnødder Det er gået noget sløvt med, at få opdateret min blog i 2016. Der er travl...
-
Min kæreste er meget glad for klejner, så dem lovede jeg, at bage her i december måned. Jeg var lidt forskrækket ved tanken om den varme oli...
-
Verdens bedste gulerodskage er fyldig, sød og naturligvis med en ordentlig cremet glasur på toppen. Da jeg en dag sagde til mine kollegae...
-
Havregrynskugler er fantastiske at lave sammen med børn. Havregrynskugler kan vel egentlig spises året rundt, men her hjemme hos os er de...
-
Dejlige gode æbleskiver bagt på kærnemælk. Det er bare så hyggeligt, at bage æbleskiver - det er julemånedens pandekager. Og så smager de ...
-
Æblemarmelade med varmende krydderier som frisk ingefær og kanel. Da jeg efterhånden havde et mindre lager af æbler, og forudså at min f...
-
Et franskbrød bagt med de muligheder et lejet sommerhus tilbyder. Da jeg var med familien i Lalandia, bagte jeg dette franskbrød. I lejet ...
-
Nyt under Bagerens 1. hjælp Det afhænger naturligvis af de kagesultne maver. I min familie er vi for eksempel meget glade for kage, så v...
-
Kartoffelkage med hasselnødder og pæremos Min veninde Diana er intolerant over for gluten. Og vi ses hver torsdag her i min barsel, s...
-
Chokoladekage med grøn glasur og og kokosmel, Rise Krispies Treat og blåt sødt gele. Da min venindes søn havde fødselsdag sidste år, ...
3 kommentarer:
Super lækkert rugbrød! Dejligt med kerner og frø og skøn fugtighed. Jeg lavede dejen i går og lod den hæve i køleskab i et lille døgn. Det kan sagtens lade sig gøre. Dog var bagetiden temmelig lang hvilket formegentlig skyldes at jeg lavede et stort brød og at dejen var køleskabskold. Men ikke noget problem i forhold til skorpen, sandsynligvis grundet den relativ lave temperatur. Denne opskrift er helt sikkert en 'gemmer' :)
Jeg har bagt dette fantastiske rugbrød et par gange nu, men følger jeg opskriften og deler dejen over i 2 lige store stykker synes jeg at man får et alt for lille og smalt rugbrød selvom jeg bager det i en rugbrødsform. Mit rugbrød får heller ikke samme udseende som det på billederne, men det skyldes nok at jeg bager det i en miniovn.
Det er et rigtigt lækkert rugbrød men jeg har lige et spørgsmål: Når man skyller de kogte rugkerner i koldt vand, skyller man så nogle af de "gode ting" med ud? Vitaminers,mineraler eller andet?
Send en kommentar