lørdag den 14. december 2013

Juleboller

Juleboller er fyldt med dejlig smag af appelsin, rosiner og marcipan.

Disse boller så fyldt med smag og aroma, at det ikke er nødvendigt, at spise dem med tilbehør. Drik en dejlig varm kop gløgg eller kaffe til, og det er helt perfekt.



Sværhedsgrad: 
Let.

Tidsforbrug: 
40 minutters tilberedningstid, 1. hævning 1 times tid, 2. hævning 30 minutter og bage tid omkring 15 minutter.

Det skal du bruge til 12-15 stk. 
125 g smør
500 g hvedemel
150 g marcipan
50 g sukker
1 tsk vaniljesukker
1 tsk kardemomme, stødt
100 g rosiner
1½ dl mælk
25 g gær
2 æg
1 tsk fintrevet appelsinskal
Ekstra mel til bordet

1 æg (pensling)
Nogle spsk sukker (drys)

Sådan gør du: 
Skær smørret i mindre tern, og hæld det i en skål med melet.
Med fingrespidserne finddeler du smørret i melet, til det er små krummer.
Skær marcipanen ud i små tern.
Rør sukker, vaniljesukker, kardemomme, marcipan og rosinerne i.
Lun mælken i en gryde eller mikroovnen, og rør gæren ud i den lune mælk.
Riv appelsinen fint, så du har 1 tsk.
Rør æg og appelsinskal i mælken.
Rør til sidst de våde ingredienser i de tørre.
Dejen er klisteret, men det skal den være.
Læg den i en tildækket skål, og lad dejen hæve i 1 times tid til dobbelt størrelse.

Når dejen er færdighævet, tænder du ovnen på 180 grader almindelig under-over-varme.
Drys mel på bordet og hæld dejen derpå.
Del dejen i 12-15 stykker, og dup jævnligt hænderne i mel, så dejen ikke klister alt for meget, (bollerne må gerne være melet på overfladen), når du former dem til boller.
Læg bollerne på et bageplade med bagepapir.
Lad dem efterhæve i 30 minutter.
Bollerne pensles med æg og drysse med sukker før de bages i 15-20 minutters tid.
Bollerne skal lyde hule, når du banker dem forsigtigt i bunden.
Lad bollerne køle af på en bagerist.

Holdbarhed og opbevaring: 
Når bollerne er afkølet, skal de opbevares i en lukket beholder ved stuetemperatur. Bollerne smager allerbedst samme dag som de er bagt.

Inspiration (c) Mullehuset.dk
Denne opskrift har jeg selv fundet på.




Ingen kommentarer:

Mullehusets forslag til bagværk lige nu

Mullehusets forslag til bagværk lige nu
MEGET LET OPSKRIFT PÅ JORDBÆRKAGE - klik på billedet for at se opskriften

Populære opskrifter seneste 7 dage