Jeg har ikke tal på hvor mange gange, jeg har bagt disse cookies. De er nemme at tilberede, og kan holde sig i op til 1 uges tid - hvis der altså er nogen tilbage så længe.
Dejen kan også bruges til is! Jo jo - jeg har også brugt opskriften til kagedej i en hjemmelavet vaniljeis med cookie dough a la Ben & Jerry's. Så brugte jeg bare pasturiserede æggeblommer, halvdelen af melet og ingen hævemiddel. Hvis du ikke selv vil tilberede isen, så køb en færdiglavet, vent til den er lidt blødt og rør den sammen med klumper af dejen. Mums!
Tilberedningstid
Ca. 20 minutters tilberedningstid og 10-12 minutter i ovnen. Bag flere plader af gangen ved varmluft.
Sværhedsgrad
Let - kan sagens bages med børn.
Det skal du bruge til ca. 30 stk.
200 g smør
3 dl. rørsukker
1 tsk vaniljesukker
2 æg
1 tsk salt
2 dl havregryn
2 dl hvedemel
1 tsk natron
200 g mørk chokolade
Bages på
Flere bageplader med bagepapir
Sådan gør du
Tænd ovnen på 180 grader varmluft.
Blødgør smørret ved at lune det lidt i en mikroovn eller over et kogende vandbad.
Pisk smør, vaniljesukker og sukker lyst og luftigt.
Pisk et æg i ad gangen.
Pisk salt og havregryn i dejen.
Rør hvedemel og natron sammen i en anden skål, og pisk det så i dejen.
Hak chokoladen groft, og pisk den i dejen.
Sæt flere bageplader klar med bagepapir.
Sæt dejklatter på størrelse med en spiseske på bagepladerne. 6 stk pr. plade, for kagerne smelter ud, når de kommer i ovnen.
Bag kagerne i 10-12 minutter.
Lad kagerne køle af på bagepladerne inden du flytter dem.
Kagerne er bløde, lige når de kommer ud af ovnen, men bliver sprøde, når de har kølet lidt.
Holdbarhed og opbevaring
Når kagerne er kølet helt af, skal de opbevares i en kagedåse.
Kagerne holder sig i 5-7 dages tid.
Inspiration
Jeg kan ikke selv tage æren for opskriften. Den er fra et magasin/blad - men desværre ved jeg ikke hvilket, og udklippet har mange år på bagen.
Bag kun 6 cookies pr. bageplade, for de bliver store. |
Småkagerne er også gode som værtinde gave ved festlige lejligheder. |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar