Chokoladekage med nougatskum og friske hindbær toppet med en god chokoladefrosting
En kage med meget chokolade. En af de slags kager, hvor ét stykke er fantastisk, men også rigeligt. De syrlige hindbær er desuden et godt modstykke til al chokoladen. Hvis du ikke lige er til hindbær, så forestiller jeg mig, at solbær også vil gøre det godt.
Tidsforbrug:
Ca. 35-40 minutter på tilberedning af chokoladekagen, som skal bages 30-35 minutter
Ca. 20 minutter på fyldet
Ca. 30-40 minutter på toppingen
Ca. 15-20 minutter på at samle kagen
Chokoladekage - bagt i 25 cm. springform
180 g mørk chokolade
150 blødt smør
200 g brun farin
5 æg
100 g hvedemel
1 tsk bagepulver
Smør og sukker til formen
Fyld:
150 g nougat
2½ dl piskefløde
2 blade husblas
250 g friske hindbær
Chokoladefrosting:
200 g mørk chokolade
1 spsk sirup
100 g. smør
Sådan gør du med kagen:
Tænd ovnen på 180 grader almindelig under-over-varme.
Smelt chokoladen over et varmt vandbad.
Imens piskes smør og farin til en cremet konsistens.
Del æggene i blommer og hvider.
Pisk blommerne i lidt ad gangen.
Bland mel og bagepulver sammen, sigt det i dejen og rør forsigtigt dejen sammen.
Rør den smeltede chokolade i.
Pisk hviderne stive og rør dem forsigtigt i dejen.
Smør formen og drys sukker på.
Hæld dejen i formen og glat den jævnt ud.
Bag kagen i midten af ovnen i 30-35 minutter. Stik i kagen efter 30 minutters tid, og hænger der dej ved, så giv kagen 5 minutter mere.
Lad kagen køle af i formen.
Fyldet:
Smelt nougaten over et varmt vandbad.
Pisk piskefløden til flødeskum.
Pisk den smeltede nougat og flødeskummen sammen.
Opblød husblassen i koldt vand i 5-10 minutters tid.
Klem vandet fra bladene og smelt dem over et varmt vandbad.
Rør nogle få spiseskefuld af fyldet ned til husblassen og rør grundigt.
Rør nogle flere i ind til husblassen er afkølet, så kan det hele røres sammen.
Stil det i køleskabet i 1 times tid til moussen er stivnet.
Chokoladefrosting:
Smelt alle ingredienserne over et varmt vandbad.
Rør godt indtil konsistensen er ensartet.
Sæt frostingen i køleskabet, og rør i den hvert 5-10 minut til den er smørbar. Det tager ca. 30 minutters tid.
Kagen samles:
Skær kagen igennem, og læg bunden på dit kagefad.
Smør fyldet på bunden, og fordel halvdelen af hindbærene over.
Læg toppen oven på.
Fordel chokoladefrostingen over kagen i et jævnt rustik lag.
Sæt nu resten af hindbærene på chokoladefrostingen.
Nu er kagen klar til servering.
Holdbarhed og opbevaring:
Når kagen er samlet skal den opbevares i en lukket beholder i køleskabet. Kagen kan holde sig i 3 dages tid.
Inspiration:
Opskriften på chokoladekagen og toppingen er fra et lille kageblad, som kom med et Femina blad. Det hedder 23 skønne kager. Her var fyldet lakridscreme, men jeg synes, der skulle nogle syrlige hindbær til al den chokolade, og det valg var jeg også glad for. Hvis du nu alligevel hellere vil have lakridscremen, så lyder opskriften sådan her:
Lakridscreme
2½ dl. piskefløde
50 g flormelis
2 spsk lakridssirup
Pisk piskefløden og flormelis sammen til flødeskum, rør lakridssiruppen i. Smag til om der skal mere lakridssirup i.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Populære opskrifter seneste 7 dage
-
Sukkerbrødskage med solbær, vinterkrydderier og hasselnødder Det er gået noget sløvt med, at få opdateret min blog i 2016. Der er travl...
-
Min kæreste er meget glad for klejner, så dem lovede jeg, at bage her i december måned. Jeg var lidt forskrækket ved tanken om den varme oli...
-
Havregrynskugler er fantastiske at lave sammen med børn. Havregrynskugler kan vel egentlig spises året rundt, men her hjemme hos os er de...
-
Verdens bedste gulerodskage er fyldig, sød og naturligvis med en ordentlig cremet glasur på toppen. Da jeg en dag sagde til mine kollegae...
-
Dejlige gode æbleskiver bagt på kærnemælk. Det er bare så hyggeligt, at bage æbleskiver - det er julemånedens pandekager. Og så smager de ...
-
Æblemarmelade med varmende krydderier som frisk ingefær og kanel. Da jeg efterhånden havde et mindre lager af æbler, og forudså at min f...
-
Et franskbrød bagt med de muligheder et lejet sommerhus tilbyder. Da jeg var med familien i Lalandia, bagte jeg dette franskbrød. I lejet ...
-
En klassisk julesmåkage med kokos og lidt citron. Hvis du mangler tid til at bage julesmåkager, så kan du ty til fedtebrød. Her skal deje...
-
Kartoffelkage med hasselnødder og pæremos Min veninde Diana er intolerant over for gluten. Og vi ses hver torsdag her i min barsel, s...
-
Nougat cheesecake på en chokolade-kiksebund Denne kage er lige til en mavepine. Den smager simpelthen så dejlig. Selv om et stykke er tils...
1 kommentar:
Hej Mullehus,
Det lyder som en rigtig kaloriebombe den chokoladekage. Lige nåde for mig. Lyder som en god idé med de friske bær :o)
MVH
Lars
Send en kommentar