Efter at have bagt en almindelig version af en pavlova, måtte jeg forsøge mig igen med en chokoladeversion - og den smagte også himmelsk.
Pavlova er meget let at lave, og får du gæster, kan du bage marengsen dagen før, den skal bare opbevares i en lufttæt beholder (i stuetemperatur).
Det skal du bruge til marengsbunden:
4 æggehvider
250 g sukker
2 tsk maizena
1 tsk rødvinseddike eller balsamico
3 tsk chokoladepulver
50 g finthakket mørk chokolade
Det skal du bruge til creme og frugt:
2 1/2 dl flødeskum
300 g hindbær
Sådan gør du:
Tag æggehviderne ud af køleskabet 20-30 min før du bager (de skal have stuetemperatur).
Hak chokoladen fint, og stil den til side.
Varm ovnen til 160 grader, og læg bagepapir på en bradepande. Vælg eventuelt, at tegne en rund cirkel på bagepapiret, som du kan lægge marengsen indenfor, så får den en fin rund form.
Denne gang lavede jeg 2 mindre pavlovaer, i stedet for 1 stor. Begge kunne stadig være på 1 bradepande.
Kom æggehviderne i en skål med en anelse salt.
Pisk hviderne ved lav hastighed til der er blødt skum.
Skru så op for hastigheden og pisk til der er bittesmå ensartet bobler i skummet.
Når skummet danner små toppe, tilsættes sukkeret lidt ad gangen - pisk godt hver gang.
Når blandingen er tyk og blank, og alt sukkeret opløst, så er den god.
Pas på du ikke pisker for længe, så bliver det grynet.
Sigt maizena og chokoladen i og vend det forsigtig i massen.
Derefter vendes rødvinseddike og chokoladestykkerne forsigtig i.
Hæld marengsen på bagepladen og glat den ud. Den skal være ca 2 1/2 cm høj.
Bag den i 40 minutter til den er sprød når du forsigtigt mærker efter.
Sluk for ovnen, men vent med at tage marengsen ud, hvis du gør det for hurtigt sprækker den meget pga overgangen fra varm til kold.
Efter ca 5 min åbner du ovndøren lidt, og igen efter 5-10 helt op, og igen efter 5-10 min tager du marengsen ud.
Vend den med det samme om på dit serveringsfad.
Hvis bagepapiret er svært at få af, kan du pensle det med vand.
Når marengsen er kølet, pyntes den med creme og frugt. Gem eventuelt lidt hakket chokolade, til at drysse over.
Pavlovaen skal spises senest 1 time efter den er pyntet ellers suger marengsen væden.
Ønsker du en mere sprød marengs, kan du undlade at tilsætte maizena og eddiken, de gør den nemlig mere sej.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Populære opskrifter seneste 7 dage
-
Havregrynskugler er fantastiske at lave sammen med børn. Havregrynskugler kan vel egentlig spises året rundt, men her hjemme hos os er de...
-
Sukkerbrødskage med solbær, vinterkrydderier og hasselnødder Det er gået noget sløvt med, at få opdateret min blog i 2016. Der er travl...
-
Sød kransekage med frisk smag af citron og hindbær. Tør du udfordre traditionerne, og bage en kransekage med citron og hindbær til Nytårs...
-
Verdens bedste gulerodskage er fyldig, sød og naturligvis med en ordentlig cremet glasur på toppen. Da jeg en dag sagde til mine kollegae...
-
Min kæreste er meget glad for klejner, så dem lovede jeg, at bage her i december måned. Jeg var lidt forskrækket ved tanken om den varme oli...
-
Brød? Jeg er i tvivl om, hvordan det brød skal beskrives. Det er nemlig en blanding mellem kage og brød. For det er ikke et ganske alm...
-
Dejlige gode æbleskiver bagt på kærnemælk. Det er bare så hyggeligt, at bage æbleskiver - det er julemånedens pandekager. Og så smager de ...
-
Kartoffelkage med hasselnødder og pæremos Min veninde Diana er intolerant over for gluten. Og vi ses hver torsdag her i min barsel, s...
-
En mazarinkage bagt helt uden marcipan. Smagen er som den købte version men meget mere frisk, og så er den lige tilpas svampet. (En billi...
-
Sød kransekage med frisk appelsinsmag, chokoladefyld og chokoladeglasur Der er jo selvfølgelig den traditionelle kransekage, og så er der ...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar