Klassiske vafler - lige til en god omgang hygge.
Da jeg spørger min kæreste og 4-årige søn, om jeg skal bage pandekager eller vafler denne regnvåde søndag, var svaret begge dele. Og hvorfor ikke, så imens pandekagerne steges, hælder jeg dej på det elektriske vaffeljern. Min lillesøster og svoger ringer imens jeg er i gang, de spørger om vi gir' en kop kaffe - selvfølgelig, og også pandekager og vafler. Kom frisk og hyg med os.
Tidsforbrug:
10-15 minutter på at tilberede dejen, og det tager ca. 45-60 minutter at bage vaflerne i et elektrisk vaffeljern.
Sværhedsgrad:
Let.
Det skal du bruge til 10-12 vafler på et almindeligt vaffeljern:
5 dl hvedemel
1½ tsk salt
2 tsk bagepulver
1 tsk vaniliepulver
8 dl mælk
75 g smør
4 æg (mellemstørrelse)
Smeltet smør til at stege vaflerne i.
Sådan gør du:
Med din elpisker pisker du mel, salt, bagepulver, vaniliepulver og halvdelen af mælken til en klæg dej.
Smelt smørret i en gryde, og hæld resten af mælken i.
Pisk smør-mælke-blandinden i dejen og til sidst æggene.
Steges gyldne på vaffeljernet:
Varm vaffeljernet og smør pladen med smeltet smør.
Hæld dej på og steg til vaflerne er sprøde og gyldne.
Serveringsforslag:
Vaflerne kan spises med ahornsirup, marmelade, hakkede chokolade, hakkede nødder, frisk frugt, brun farin, flormelis, is og flødeboller, flødeskum, lidt presset citron og drysset med sukker... mulighederne er uendelige.
Opbevaring og holdbarhed:
Vaflerne smager bedst nybagte, men er også ganske gode efter en genopvarmning i f.eks. ovnen eller microovnen. Hvis du ikke spiser dem med det samme, så opbevar dem i køleskabet. Vaflerne kan spises 2-3 dage efter, at de er bagt.
Tips!
Jeg bruger færdigkøbt flydende "bag og steg" og pensler det på vaffeljernet. Det gør det så meget lettere, men selvfølgelig er almindeligt smør også super fint.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Populære opskrifter seneste 7 dage
-
Verdens bedste gulerodskage er fyldig, sød og naturligvis med en ordentlig cremet glasur på toppen. Da jeg en dag sagde til mine kollegae...
-
Sukkerbrødskage med solbær, vinterkrydderier og hasselnødder Det er gået noget sløvt med, at få opdateret min blog i 2016. Der er travl...
-
Nyt under Bagerens 1. hjælp Det afhænger naturligvis af de kagesultne maver. I min familie er vi for eksempel meget glade for kage, så v...
-
Chokoladekage med grøn glasur og og kokosmel, Rise Krispies Treat og blåt sødt gele. Da min venindes søn havde fødselsdag sidste år, ...
-
Kartoffelkage med hasselnødder og pæremos Min veninde Diana er intolerant over for gluten. Og vi ses hver torsdag her i min barsel, s...
-
En mazarinkage bagt helt uden marcipan. Smagen er som den købte version men meget mere frisk, og så er den lige tilpas svampet. (En billi...
-
Hyben er fantastisk i marmelade - og også med gulerod. Hybenmarmelade er marmeladen for de tålmodige, for det tager tid at ...
-
Et franskbrød bagt med de muligheder et lejet sommerhus tilbyder. Da jeg var med familien i Lalandia, bagte jeg dette franskbrød. I lejet ...
-
Blødt hvedebrød med glasur og rosenvand - eller hindbærekstrakt. Da jeg var barn, var jeg meget glad for bagerens rosenbrød. I dag kan de ...
-
En farvestrålende regnbue lagkagen med hvid chokolademousse og chokoladeknapper på toppen. Til min nevøs fødselsdag bagte jeg denne...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar